Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1741508_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1795
Doknr.
462457
Dato
05-04-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 303 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 303:
”Ministeren bedes
redegøre for, hvad der i sager om overgreb mod børn eller unge
gøres for at skabe sikkerhed om barnet eller den unge, mens barnets eller den unges
sag verserer, f.eks. i ventetiden, indtil der kan foretages politiafhøringer og socialfagli-
ge undersøgelser, hvor barnet/den unge muligvis er i risiko for yderligere overgreb.
Der ønskes både en redegørelse for, hvilke foranstaltninger der træffes for barnet eller
den unges sikkerhed i de tilfælde, hvor den konkrete sag er henvist til et af landets
børnehuse, og
i de tilfælde, hvor sagen ikke er henvist til håndtering i et børnehus.”
Svar:
Børnehusene er den fysiske ramme om det tværsektorielle samarbejde mellem sund-
hedssektoren, politiet og de sociale myndigheder, når børn eller unge er blevet udsat
for overgreb, eller der er mistanke herom. Undersøgelsen i børnehuset er et led i den
samlede børnefaglige undersøgelse af barnet eller den unges forhold, som kommu-
nen laver, når det må antages, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte.
Både i sager, hvor børnehuset benyttes til undersøgelse af barnets eller den unges
forhold og i sager, hvor det ikke er tilfældet, gælder det, at de almindelige sagsbe-
handlingsskridt skal gennemføres. Det betyder blandt andet, at kommunen skal vurde-
re, om der er behov for at iværksætte foreløbige eller akutte foranstaltninger for barnet
eller den unge, mens den børnefaglige undersøgelse gennemføres. I sager, hvor
overgrebet mod barnet eller den unge er begået af forældrene eller af en omsorgsper-
son kan der fx være behov for at anbringe barnet akut udenfor hjemmet for at beskytte
barnet mod yderligere overgreb.
Der findes ikke en opgørelse over, hvilke konkrete foranstaltninger, der sættes i værk
foreløbigt eller akut i sager om overgreb mod børn. Det gælder både for sager, hvor et
børnehus benyttes som led i den børnefaglige undersøgelse, og når sagen ikke er
henvist til udredning i et børnehus.
Med venlig hilsen
Mai Mercado