SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børn skal

også betale

- om børns erstatningsansvar

En baldret rude, en smadret MP3-afspil-

ler eller en cyklist, der bliver væltet, så han

brækker armen.

Mange forældre tænker ikke umiddelbart

over det, men ligesom voksne kan børn

blive pålagt at betale erstatning for de

skader, de forvolder på andre mennesker

eller deres ting. Den skadelidte kan kræve

erstatning, hvis barnet har handlet mere

uforsigtigt, end fornuftige børn på

samme alder normalt ville have gjort.

Børn helt ned til fire-fem år kan stilles til

ansvar for de skader, de forvolder.

Skal et barn betale erstatning,

kan det koste forældrene penge.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren

Barnet skal være skyld i uheldet

Hvis der er sammenhæng mellem et barns adfærd og en skade, kan barnet blive afkrævet

erstatning, hvis man kan bebrejde barnet, at skaden er sket.

Når en domstol skal afgøre, om en skadevolder skal betale erstatning, ser

den på, hvordan en fornuftig borger ville have handlet i en tilsvarende

situation.

Hvis skadevolder har handlet anderledes og mere uforsigtigt end en for-

nuftig borger, har skadevolder begået en fejl og skal som udgangspunkt

betale erstatning.

Fire typer ansvar

Når det drejer sig om et barn under 15 år, sammenligner man ikke med en voksen. Derimod

ser man på, hvordan et barn på samme alder normalt ville handle i en tilsvarende situation.

En pige åbner en dør og rammer én på den anden side, der får ødelagt sit ur.

Pigen kan ikke gøre for, at hun rammer uret. Det kaldes

hændeligt uheld

og den, der har lidt skaden (den skadelidte), har ikke krav på erstatning.

To piger pjatter på fortovet. De ser sig ikke for, og den ene går ud foran en cyklist,

som vælter og brækker armen.

Pigen handlede uforsigtigt. Det kaldes

simpel uagtsomhed

. Derfor skal

hun betale erstatning.

En dreng snupper en MP3-afspiller fra en kammerat og kaster den op i luften. Han

taber afspilleren, og den går i stykker.

Drengen ved, at han risikerer at tabe afspilleren. Alligevel kaster han

rundt med den. Det kaldes

grov uagtsomhed

. Derfor skal han erstatte

MP3-afspilleren.

En dreng kaster en sten gennem en rude på skolen, fordi han er sur over, at

en lærer har skældt ham ud.

Drengen ødelægger ruden med vilje. Det kaldes

forsæt

, og han skal

betale erstatning.

Den skadelidte kan rejse erstatningskrav, hvis skaden medfører et økonomisk tab, og der kan herud-

over i visse særlige tilfælde rejses krav om godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Der kan for eksem-

pel kræves erstatning for tingsskade i form af ødelagte ejendele eller personskade i form af tabt

arbejdsfortjeneste, udgifter til helbredelse og godtgørelse for svie og smerte eller varigt mén.

Der kan dog ved tingsskade ikke gøres erstatningsansvar gældende over for et barn, hvis skade-

lidte har tegnet en tingsforsikring (f.eks. en indbo- eller kaskoforsikring), der dækker skaden.

Det gælder dog ikke, hvis barnet har forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Skader under leg

Der opstår let skader, når børn kommer i kropskontakt, for

eksempel når de leger og dyrker sport, og her er det sjældent, at

nogen af børnene kan gøres ansvarlige. Dels indebærer deltagelse

i leg i sig selv en vis risiko, dels er det svært at placere ansvaret

blandt børnene.

Opstår skaden under en leg, der må betegnes som farlig, vil børnene dog kunne gøres

ansvarlige, for eksempel hvis de slås med køller, og den ene slår den anden i hovedet. Da de

to børn begge har handlet uagtsomt ved at deltage i den fælles leg, vil den skadelidte som

udgangspunkt kun få halvdelen af sit tab erstattet.

N edsættelse eller bortfald af børns erstatningsansvar

I nogle tilfælde kan et barns erstatningsansvar blive nedsat eller helt falde bort. Det kan for

eksempel ske på grund af:

Manglende udvikling hos barnet.

Eksempel

: Er et seksårigt barn kun

udviklet som en treårig, bliver barnet sammenlignet med, hvad et treårigt

barn burde vide.

Handlingens beskaffenhed. For eksempel hvis skaden er sket på en for

barnet kompliceret måde.

Eksempel

: Hvis to otteårige drenge leger med

en drage, der vikler sig ind i nogle luftledninger, så de kortslutter, vil dren-

genes erstatningsansvar falde bort. Drengene er ikke gamle nok til, at de

burde indse, hvad der får ledninger til at kortslutte.

Forældre skal føre tilsyn

Børns erstatningsansvar overføres ikke til forældrene, men forældrene kan idømmes

et selvstændigt ansvar

, hvis deres adfærd har haft betydning for, at barnet har forvoldt

skaden. Det sker:

Hvis de ikke har ført et rimeligt tilsyn med barnet eller ikke har fortalt barnet,

hvordan det skal opføre sig.

Og denne forsømmelse har været årsag eller medvirkende årsag til, at barnet

forvoldte skaden.

Ingen kan holde øje med deres børn hele tiden, men jo mindre barnet er, desto større til-

synspligt har forældrene. Børn, som er ældre end 10-11 år, er ofte selv i stand til at over-

skue følgerne af deres handlinger.

Om tilsynspligten anses for at være tilsidesat, vurderes i hvert enkelt tilfælde. Da der er tale

om et selvstændigt ansvar for forældrene, er det ikke en forudsætning, at man også kan

pålægge barnet et ansvar for skaden.

Skader i skolen

I skolen overtager de ansatte pligten til at føre tilsyn med børnene. Hvis en skade på en elev

eller elevens ting skyldes, at en ansat ikke har holdt godt nok øje med eleverne, vil skolen

kunne gøres ansvarlig.

Forældrene skal betale

Hvis et barn er skyld i en skade, kan den, det er gået ud over, kræve en erstatning på

op til 7.500 kroner pr. skadegørende handling af den, der har forældremyndigheden.

Det gælder, selv om forælderen ikke kan bebrejdes, at skaden er sket. Har forældrene

fælles forældremyndighed, hæfter de solidarisk for de 7.500 kr. Hvis forældrene selv

kan bebrejdes noget – f.eks. manglende tilsyn – kan forældrene gøres erstatningsan-

svarlige for

hele

den skade, deres barn forvolder.

Reglen om, at forældre hæfter for de første 7.500 kr. af barnets erstatningsansvar, har

været gældende siden lov om hæftelse for børns erstatningsansvar trådte i kraft den 1.

juli 2009. Udsigten til at skulle betale, hvis børnene forvolder skader, skal motivere

forældre til at fokusere på deres rolle som opdragere og på opdragelsens betydning

for børnenes trivsel og adfærd.

Forældrene hæfter alene for de første 7.500 kroner. Hvis der er sket skade for et min-

dre beløb, skal forældrene kun betale et beløb svarende til det faktiske tab. Er skaden

større, skal barnet selv betale resten.

Forældre hæfter for de

første 7.500 kroner:

Når barnet er under 18 år,

bor hjemme og har lavet

skaden med vilje eller har

handlet uagtsomt.

§1.

Den, der har forældremyndighed over et hjemmeboende barn, hæfter

umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstat-

ningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil

7.500 kroner for hver skadegørende handling eller undladelse.

Stk.2.

Er der fælles forældremyndighed, hæfter de, der har forældremyndig-

heden, solidarisk for det i stk. 1 nævnte beløb.

En eller flere skader

Hvis en mindreårig, for eksempel i forbindelse med gadeuroligheder, både skader en person

med et stenkast og sætter ild til en bil, er der tale om to skadegørende handlinger. Det

betyder, at forældrene hæfter med indtil 7.500 kroner for hver skadegørende handling.

Hvis barnet sætter ild til en bil, og ilden breder sig til andre biler, er der tale om én skade-

gørende handling. Dermed hæfter forældrene for højst 7.500 kroner.

Er en skade forvoldt af to søskende i forening, hæfter forældrene for i alt 15.000 kroner.

Indboforsikringen kan dække

En indboforsikring indeholder typisk også en ansvarsforsikring for både forældre og børn.

Det betyder, at ansvarsforsikringen ofte dækker både den del af en skade, forældrene hæfter

for (indtil 7.500 kroner), og den del, barnet eventuelt selv skal betale. Uden en forsikring

skal barnet og forældrene selv betale. Forældrene har dog kun pligt til at betale op til 7.500

kroner.

Når et barn er under 14 år, kan det være vanskeligt at afgøre, om en skade forvoldes med

vilje, eller om den skyldes tankeløshed. Derfor dækker familiens ansvarsforsikring typisk ska-

der, som børn under 14 år har forvoldt uagtsomt, og skader, som de har forvoldt med vilje

(forsætligt). Det gælder også hærværk.

N år barnet fylder 14 år

Sætter et barn på 14 år eller derover ild til en bil, smider en sten igennem en rude på skolen

eller laver andre skader med vilje (forsætligt), betaler ansvarsforsikringen kun de 7.500 kro-

ner, forældrene hæfter for. Det er jo ikke forældrene, der har gjort noget forsætligt. Resten

må den skadelidte kræve, at barnet betaler.

Børns erstatningsansvar

Dækker ansvarsforsikringen

børns

erstatningsansvar?

Simpel og grov

uagtsomhed

Fra 5 til 13 år

Forsætlige

handlinger

Dækker ansvarsforsikringen

forældres

hæftelsesansvar?

Simpel og grov

uagtsomhed

Fra 14 til 18 år

Forsætlige

handlinger

N EJ

Læs mere om

børn og skader

Du kan læse mere om skade på andre personer og deres ting på

www.forsikringogpension.dk.

Klik på menupunktet »Forsikring« og derefter på »Familie og

job«. Fra Forsikring og Pensions hjemmeside kan du også

downloade pjecerne »Skolen og forsikring« og »Daginstitutionen

og forsikring«, som fortæller, hvem der har erstatningsansvaret,

når børn i skoler og daginstitutioner enten laver en skade eller

selv kommer ud for en skade. Du finder pjecerne ved at klikke på

»Pjecer om forsikring« under menupunktet »Forsikring«.

Tekst: Henrik Stannek/ Stickelbergs Bureau · Layout og illustration: Ulrik Samsøe Figen/ Stickelbergs Bureau