Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1741834_0001.png
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
E-mail: [email protected]
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 300 (Alm. del):
I brev af 16. marts 2017 har udvalget efter ønske fra Trine Torp (SF)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 300:
”Ministeren bedes –
eventuelt med bidrag fra andre ministerier
redegø-
re for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm.
del
bilag 176 (fortroligt bilag), hvor et udadreagerende skolebarn spar-
ker en lærer, og forældrene efterfølgende modtager et erstatningskrav,
herunder
hvad der er kommunens/skolens henholdsvis forældre-
nes/elevernes ansvar i forhold til at beskytte såvel medarbejdere
som elever på deres skoler/specialskoler, når man arbejder med
børn og unge med udadreagerende adfærd eller med diagnoser som
f.eks. ADHD, asperger og autisme,
hvordan man som forældre til et barn med udadreagerende adfærd
dels kan opnå tryghed i forhold til at sende sit barn i sko-
le/specialskole dels sikre et trygt og godt samarbejde mellem skole
og hjem, hvis man efterfølgende kan blive mødt med et antal erstat-
ningsansvar eller civile søgsmål,
hvordan en sag som denne kan have betydning for andre områder
f.eks. sundheds-, ældre- og socialområdet, hvor borgere med en
sindslidelse, borgere med demens, børn og unge og personer i krise
kan udvise udadreagerende adfærd over for sundheds- og plejeper-
sonale?”
Svar:
Folkeskolen er en skole for alle børn og unge, hvis forældre ønsker dem
optaget i folkeskolen (folkeskolelovens § 20, stk. 1). Det indebærer, at
kommunalbestyrelsen skal sørge for, at folkeskolen indrettes på en sådan
måde, at den kan imødekomme børnenes forskellige behov, herunder
børn med diagnoser som fx ADHD.
6. april 2017
Sags nr.:17/03834
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren
Jeg kan oplyse, at folkeskoleloven ikke indeholder bestemmelser om
elevers erstatningsansvar for skader, som eleverne måtte forvolde i skole-
tiden. Spørgsmålet må derfor løses efter dansk rets almindelige regler om
erstatning uden for kontrakt (culpareglen).
I det følgende gennemgås reglerne for elevers, forældres og skolers er-
statningsansvar for de skader, som en elev måtte forvolde i skoletiden.
Fremstillingen er udarbejdet på grundlag af forarbejderne til lov nr. 363
af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar.
Almindelige erstatningsregler
1.
Det er en forudsætning for at pålægge en elev et erstatningsansvar for
en skade, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag.
Efter culpareglen indtræder der ansvar for en skade, som forvoldes ved
en handling, der kan tilregnes den, der handler, som forsætlig eller uagt-
som. En person, der volder skade, siges at have handlet culpøst, hvis
vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af,
om der er handlet culpøst, ser man på, om den skadegørende handling
afveg fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster.
En betingelse for at ifalde et erstatningsansvar er for det andet, at der
foreligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det
ansvarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der
er årsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågæl-
dende skade.
For det tredje forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt
adækvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende
adfærd skal have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræ-
der. Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko,
som skadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstat-
ningspligten.
Endelig er det en betingelse for at rejse et erstatningskrav, at skadelidte
har lidt et økonomisk tab som følge af den skadevoldende handling eller
undladelse.
2.
Børn ifalder selvstændigt erstatningsansvar for deres skadegørende
handlinger på samme grundlag som andre, hvis der foreligger et ansvars-
grundlag. Når det drejer sig om et barn under 15 år, foretages culpavur-
deringen i praksis i forhold til, hvordan et barn på samme alder normalt
må antages at handle.
Det fremgår af retspraksis, at der er en nedre aldersgrænse for, hvornår
børn pålægges ansvar. Grænsen ligger formentlig omkring 4-5 år.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren
Hvis et barn under 15 år pålægges erstatningsansvar, kan barnets erstat-
ningsansvar nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes
billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaf-
fenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mel-
lem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og
udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre, jf. erstatningsansvars-
lovens § 24 a, 2. pkt.
Tilsynsansvar for forældre
3.
I § 1, stk. 1, i lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstat-
ningsansvar er det fastsat, at
”(d)en der har forældremyndighed over et hjemmebo-
ende barn, hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstat-
ningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil 7.500 kr., for hver
skadegørende
handling eller undladelse”.
Ansvaret efter loven er objektivt i den forstand, at det udløses, selv om
indehaveren af formyndigheden ikke kan bebrejdes, at den pågældende
skade er sket. Den økonomiske hæftelse er begrænset til højst 7.500 kr.
pr. skadegørende handling. Herudover hæfter forældre ikke for deres
børns skadegørende handlinger i henhold til lov nr. 363 af 13. maj 2009.
4.
Forældre kan ifalde et selvstændigt erstatningsansvar for skader for-
voldt af deres børn, hvis forældrenes adfærd i sig selv er ansvarspådrag-
ende i forhold til barnets skadegørende handling. Da der er tale om et
selvstændigt ansvar for forældrene, forudsætter det, at forældrene har
handlet culpøst.
Forældre, der har deres børn i varetægt, antages at have en almindelig
pligt til at føre et rimeligt tilsyn med de pågældende børn. Et selvstændigt
erstatningsansvar for forældre kan derfor komme på tale, hvis forældrene
tilsidesætter denne tilsynspligt eller undlader at give barnet de nødvendi-
ge instruktioner, hvis denne forsømmelse fører til, at barnet forvolder
skade. Tilsynspligtens udstrækning varierer efter barnets alder og mo-
denhed. I praksis er der sjældent grundlag for at gøre et selvstændigt er-
statningsansvar gældende over for forældrene, hvis barnet er mere end
10-11 år, og generelt er der tale om en lempelig culpavurdering af foræl-
drenes adfærd.
Efter retspraksis er forældrenes erstatningsansvar knyttet til, om de i den
konkrete situation har ført et rimeligt tilsyn med barnet.
Tilsynsansvar for kommunen/skolen, der har barnet i varetægt
5.
Skoler og andre institutioner, der har børn i varetægt, har pligt til at
føre et rimeligt tilsyn med de pågældende børn. Et selvstændigt erstat-
ningsansvar for skolen/institutionen kan derfor komme på tale, hvis
skolen/institutionen tilsidesætter sin tilsynspligt eller undlader at give
barnet de nødvendige instruktioner, og denne forsømmelse fører til, at
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren
barnet forvolder skade. Tilsynspligtens udstrækning varierer blandt andet
efter barnets alder og modenhed m.v.
Efter folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for
folkeskolen, og det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at
der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i under-
visningstiden, i frikvarterer og spisepauser m.v.
De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni
2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. Det fremgår af
bekendtgørelsen, at der ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et ind-
hold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurde-
ringen af de konkrete forhold. Beslutning om udøvelsen af tilsynet træf-
fes af skolens leder inden for de mål og rammer og principper, som
kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.
6.
Efter Danske Lov 3-19-2 påhviler der arbejdsgivere et erstatningsan-
svar for skader, som ansatte har forvoldt ved culpøs adfærd som led i
arbejdets udførelse. I de tilfælde, hvor ansatte i kommunens skolevæsen
har handlet culpøst ved at tilsidesætte tilsynspligten eller undladt at give
barnet de nødvendige instruktioner, kan kommunen derfor blive erstat-
ningsansvarlig i henhold til Danske Lov 3-19-2.
Den erstatningsretlige betydning af, at der er tegnet forsikring
7.
Selv om de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, kan der ikke
gøres erstatningsansvar gældende over for skadevolderen i det omfang,
den skadelidte har tegnet en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring,
der dækker den pågældende skade, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk.
1. Det gælder dog ikke, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov
uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1.
Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 19 fritager ikke skadevolder
for erstatningsansvar ved personskade, uanset om skadelidte har tegnet
en ulykkes- eller livsforsikring.
8.
En almindelig familieansvarsforsikring omfatter forsikringstager samt
dennes hjemmeboende børn og udeboende børn under 21 år, hvis de
ikke lever i fast parforhold eller selv har børn boende hos sig. Skader, der
forvoldes af et barn, er dermed som hovedregel dækket af en ansvarsfor-
sikring, hvis forældrene har tegnet en almindelig familieforsikring, som
typisk indeholder både en indbo- og en ansvarsforsikring.
Efter forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, er udgangspunktet, at ansvars-
forsikringen ikke dækker, hvis den sikrede (skadevolderen) har fremkaldt
forsikringsbegivenheden forsætligt. § 18 finder ikke anvendelse, når den
sikrede er under 14 år, jf. forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1. Begrundel-
sen herfor er i forarbejderne beskrevet således, at det med mindre børns
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren
ansvar kan være vanskeligt at skelne mellem skade, der forvoldes med
vilje, og skade, der skyldes tankeløshed.
Bestemmelsen indebærer, at en familieansvarsforsikring også dækker
skader, som er forvoldt forsætligt, hvis skadevolderen er under 14 år på
handlingstidspunktet. Dette gælder uanset karakteren af den ansvarspå-
dragende handling, herunder også hærværk som barnet ville ifalde et
strafansvar for, hvis barnet havde været over den kriminelle lavalder.
Samspillet mellem erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven in-
debærer, at et barns erstatningsansvar er dækket af en eventuel familiean-
svarsforsikring, hvis barnet var under 14 år på handlingstidspunktet, jf.
forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1.
Betydningen for andre områder, fx sundheds- ældre og socialområdet, hvor der er ud
ad reagerende børn, unge og voksne
9.
Den forannævnte fremstilling bygger på dansk rets almindelige erstat-
ningsregler for skadegørende handlinger uden for kontrakt. Det anførte
gælder for så vidt angår børns skadeforvoldende handlinger såvel som
både for folkeskoler, herunder specialskoler, og for andre områder.
Et selvstændigt erstatningsansvar for andre institutioner end folkeskoler,
herunder specialskoler, kan således komme på tale, hvis institutionen
tilsidesætter sin tilsynspligt eller undlader at give de pågældende de nød-
vendige instruktioner, og denne forsømmelse fører til, at der forvoldes
skade på ansatte. Det kan dog ikke udelukkes, at der uden for folkesko-
leområdet er fastsat særlige bestemmelser herom.
Jeg vedlægger til orientering pjecen
”Børn skal også betale –
om børns erstat-
ningsansvar”,
der giver eksempler på, hvornår børn og forældre bliver er-
statningsansvarlige.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
5