SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 32 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr.: 20453044

Svar på spørgsmål 300 (Alm. del):

I brev af 16. marts 2017 har udvalget efter ønske fra Trine Torp (SF)

stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 300:

”Ministeren bedes –

eventuelt med bidrag fra andre ministerier

–

redegø-

re for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm.

del

–

bilag 176 (fortroligt bilag), hvor et udadreagerende skolebarn spar-

ker en lærer, og forældrene efterfølgende modtager et erstatningskrav,

herunder



hvad der er kommunens/skolens henholdsvis forældre-

nes/elevernes ansvar i forhold til at beskytte såvel medarbejdere

som elever på deres skoler/specialskoler, når man arbejder med

børn og unge med udadreagerende adfærd eller med diagnoser som

f.eks. ADHD, asperger og autisme,



hvordan man som forældre til et barn med udadreagerende adfærd

dels kan opnå tryghed i forhold til at sende sit barn i sko-

le/specialskole dels sikre et trygt og godt samarbejde mellem skole

og hjem, hvis man efterfølgende kan blive mødt med et antal erstat-

ningsansvar eller civile søgsmål,



hvordan en sag som denne kan have betydning for andre områder

f.eks. sundheds-, ældre- og socialområdet, hvor borgere med en

sindslidelse, borgere med demens, børn og unge og personer i krise

kan udvise udadreagerende adfærd over for sundheds- og plejeper-

sonale?”

Svar:

Folkeskolen er en skole for alle børn og unge, hvis forældre ønsker dem

optaget i folkeskolen (folkeskolelovens § 20, stk. 1). Det indebærer, at

kommunalbestyrelsen skal sørge for, at folkeskolen indrettes på en sådan

måde, at den kan imødekomme børnenes forskellige behov, herunder

børn med diagnoser som fx ADHD.

6. april 2017

Sags nr.:17/03834

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 300: Spm. om - eventuelt med bidrag fra andre ministerier - at redegøre for reglerne for erstatningsansvar i tilfælde som beskrevet i SOU alm. del - bilag 176 (fortroligt bilag), til undervisningsministeren

Jeg kan oplyse, at folkeskoleloven ikke indeholder bestemmelser om

elevers erstatningsansvar for skader, som eleverne måtte forvolde i skole-

tiden. Spørgsmålet må derfor løses efter dansk rets almindelige regler om

erstatning uden for kontrakt (culpareglen).

I det følgende gennemgås reglerne for elevers, forældres og skolers er-

statningsansvar for de skader, som en elev måtte forvolde i skoletiden.

Fremstillingen er udarbejdet på grundlag af forarbejderne til lov nr. 363

af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstatningsansvar.

Almindelige erstatningsregler

Det er en forudsætning for at pålægge en elev et erstatningsansvar for

en skade, at der foreligger det fornødne ansvarsgrundlag.

Efter culpareglen indtræder der ansvar for en skade, som forvoldes ved

en handling, der kan tilregnes den, der handler, som forsætlig eller uagt-

som. En person, der volder skade, siges at have handlet culpøst, hvis

vedkommende har handlet forsætligt eller uagtsomt. Ved vurderingen af,

om der er handlet culpøst, ser man på, om den skadegørende handling

afveg fra et på handlingens tidspunkt anerkendt adfærdsmønster.

En betingelse for at ifalde et erstatningsansvar er for det andet, at der

foreligger den nødvendige forbindelse mellem den indtrådte skade og det

ansvarspådragende forhold. Erstatningsansvar forudsætter således, at der

er årsagssammenhæng mellem den skadevoldende adfærd og den pågæl-

dende skade.

For det tredje forudsætter et erstatningsansvar, at der foreligger såkaldt

adækvans (påregnelighed). Herved forstås, at den ansvarspådragende

adfærd skal have forøget risikoen for, at den pågældende skade indtræ-

der. Skader, der er helt atypiske eller tilfældige i forhold til den risiko,

som skadevolders adfærd har fremkaldt, falder dermed uden for erstat-

ningspligten.

Endelig er det en betingelse for at rejse et erstatningskrav, at skadelidte

har lidt et økonomisk tab som følge af den skadevoldende handling eller

undladelse.

Børn ifalder selvstændigt erstatningsansvar for deres skadegørende

handlinger på samme grundlag som andre, hvis der foreligger et ansvars-

grundlag. Når det drejer sig om et barn under 15 år, foretages culpavur-

deringen i praksis i forhold til, hvordan et barn på samme alder normalt

må antages at handle.

Det fremgår af retspraksis, at der er en nedre aldersgrænse for, hvornår

børn pålægges ansvar. Grænsen ligger formentlig omkring 4-5 år.

Hvis et barn under 15 år pålægges erstatningsansvar, kan barnets erstat-

ningsansvar nedsættes eller endog helt bortfalde, for så vidt det findes

billigt på grund af manglende udvikling hos barnet, handlingens beskaf-

fenhed og omstændighederne i øvrigt, derunder navnlig forholdet mel-

lem den skadegørendes og den skadelidendes evne til at bære tabet og

udsigten til, at skaden kan fås godtgjort hos andre, jf. erstatningsansvars-

lovens § 24 a, 2. pkt.

Tilsynsansvar for forældre

I § 1, stk. 1, i lov nr. 363 af 13. maj 2009 om hæftelse for børns erstat-

ningsansvar er det fastsat, at

”(d)en der har forældremyndighed over et hjemmebo-

ende barn, hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstat-

ningsansvarlig for efter den almindelige erstatningsregel, med indtil 7.500 kr., for hver

skadegørende

handling eller undladelse”.

Ansvaret efter loven er objektivt i den forstand, at det udløses, selv om

indehaveren af formyndigheden ikke kan bebrejdes, at den pågældende

skade er sket. Den økonomiske hæftelse er begrænset til højst 7.500 kr.

pr. skadegørende handling. Herudover hæfter forældre ikke for deres

børns skadegørende handlinger i henhold til lov nr. 363 af 13. maj 2009.

Forældre kan ifalde et selvstændigt erstatningsansvar for skader for-

voldt af deres børn, hvis forældrenes adfærd i sig selv er ansvarspådrag-

ende i forhold til barnets skadegørende handling. Da der er tale om et

selvstændigt ansvar for forældrene, forudsætter det, at forældrene har

handlet culpøst.

Forældre, der har deres børn i varetægt, antages at have en almindelig

pligt til at føre et rimeligt tilsyn med de pågældende børn. Et selvstændigt

erstatningsansvar for forældre kan derfor komme på tale, hvis forældrene

tilsidesætter denne tilsynspligt eller undlader at give barnet de nødvendi-

ge instruktioner, hvis denne forsømmelse fører til, at barnet forvolder

skade. Tilsynspligtens udstrækning varierer efter barnets alder og mo-

denhed. I praksis er der sjældent grundlag for at gøre et selvstændigt er-

statningsansvar gældende over for forældrene, hvis barnet er mere end

10-11 år, og generelt er der tale om en lempelig culpavurdering af foræl-

drenes adfærd.

Efter retspraksis er forældrenes erstatningsansvar knyttet til, om de i den

konkrete situation har ført et rimeligt tilsyn med barnet.

Tilsynsansvar for kommunen/skolen, der har barnet i varetægt

Skoler og andre institutioner, der har børn i varetægt, har pligt til at

føre et rimeligt tilsyn med de pågældende børn. Et selvstændigt erstat-

ningsansvar for skolen/institutionen kan derfor komme på tale, hvis

skolen/institutionen tilsidesætter sin tilsynspligt eller undlader at give

barnet de nødvendige instruktioner, og denne forsømmelse fører til, at

barnet forvolder skade. Tilsynspligtens udstrækning varierer blandt andet

efter barnets alder og modenhed m.v.

Efter folkeskoleloven er det kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for

folkeskolen, og det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at

der på den enkelte skole etableres fornødent tilsyn med eleverne i under-

visningstiden, i frikvarterer og spisepauser m.v.

De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse nr. 703 af 23. juni

2014 om tilsynet med folkeskolens elever i skoletiden. Det fremgår af

bekendtgørelsen, at der ved fornødent tilsyn forstås tilsyn med et ind-

hold og et omfang, der findes nødvendigt og tilstrækkeligt ud fra vurde-

ringen af de konkrete forhold. Beslutning om udøvelsen af tilsynet træf-

fes af skolens leder inden for de mål og rammer og principper, som

kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat.

Efter Danske Lov 3-19-2 påhviler der arbejdsgivere et erstatningsan-

svar for skader, som ansatte har forvoldt ved culpøs adfærd som led i

arbejdets udførelse. I de tilfælde, hvor ansatte i kommunens skolevæsen

har handlet culpøst ved at tilsidesætte tilsynspligten eller undladt at give

barnet de nødvendige instruktioner, kan kommunen derfor blive erstat-

ningsansvarlig i henhold til Danske Lov 3-19-2.

Den erstatningsretlige betydning af, at der er tegnet forsikring

Selv om de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt, kan der ikke

gøres erstatningsansvar gældende over for skadevolderen i det omfang,

den skadelidte har tegnet en tingsforsikring eller en driftstabsforsikring,

der dækker den pågældende skade, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk.

1. Det gælder dog ikke, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov

uagtsomhed, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 2, nr. 1.

Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 19 fritager ikke skadevolder

for erstatningsansvar ved personskade, uanset om skadelidte har tegnet

en ulykkes- eller livsforsikring.

En almindelig familieansvarsforsikring omfatter forsikringstager samt

dennes hjemmeboende børn og udeboende børn under 21 år, hvis de

ikke lever i fast parforhold eller selv har børn boende hos sig. Skader, der

forvoldes af et barn, er dermed som hovedregel dækket af en ansvarsfor-

sikring, hvis forældrene har tegnet en almindelig familieforsikring, som

typisk indeholder både en indbo- og en ansvarsforsikring.

Efter forsikringsaftalelovens § 18, stk. 1, er udgangspunktet, at ansvars-

forsikringen ikke dækker, hvis den sikrede (skadevolderen) har fremkaldt

forsikringsbegivenheden forsætligt. § 18 finder ikke anvendelse, når den

sikrede er under 14 år, jf. forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1. Begrundel-

sen herfor er i forarbejderne beskrevet således, at det med mindre børns

ansvar kan være vanskeligt at skelne mellem skade, der forvoldes med

vilje, og skade, der skyldes tankeløshed.

Bestemmelsen indebærer, at en familieansvarsforsikring også dækker

skader, som er forvoldt forsætligt, hvis skadevolderen er under 14 år på

handlingstidspunktet. Dette gælder uanset karakteren af den ansvarspå-

dragende handling, herunder også hærværk som barnet ville ifalde et

strafansvar for, hvis barnet havde været over den kriminelle lavalder.

Samspillet mellem erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven in-

debærer, at et barns erstatningsansvar er dækket af en eventuel familiean-

svarsforsikring, hvis barnet var under 14 år på handlingstidspunktet, jf.

forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1.

Betydningen for andre områder, fx sundheds- ældre og socialområdet, hvor der er ud

ad reagerende børn, unge og voksne

Den forannævnte fremstilling bygger på dansk rets almindelige erstat-

ningsregler for skadegørende handlinger uden for kontrakt. Det anførte

gælder for så vidt angår børns skadeforvoldende handlinger såvel som

både for folkeskoler, herunder specialskoler, og for andre områder.

Et selvstændigt erstatningsansvar for andre institutioner end folkeskoler,

herunder specialskoler, kan således komme på tale, hvis institutionen

tilsidesætter sin tilsynspligt eller undlader at give de pågældende de nød-

vendige instruktioner, og denne forsømmelse fører til, at der forvoldes

skade på ansatte. Det kan dog ikke udelukkes, at der uden for folkesko-

leområdet er fastsat særlige bestemmelser herom.

Jeg vedlægger til orientering pjecen

”Børn skal også betale –

om børns erstat-

ningsansvar”,

der giver eksempler på, hvornår børn og forældre bliver er-

statningsansvarlige.

Med venlig hilsen

Merete Riisager