Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1684531_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7705
Doknr.
405504
Dato
08-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 3 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes redegøre for sine overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget i forhold til at sikre, at ordningen ikke bliver misbrugt, f.eks. til at føre soci-
al kontrol i stemmeboksen.”
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet anerkender, at der er tale om modstående hensyn, der
både kan tale for en opretholdelse af den nuværende ordning, hvorefter en personligt
udpeget hjælper i alle tilfælde skal yde hjælpen sammen med en myndighedsperson,
og kan tale for en ændring af reglerne om hjælp til stemmeafgivningen som foreslået i
lovforslaget. Social- og Indenrigsministeriet har derfor i lovforslaget overvejet, hvorle-
des man kan udmønte beslutningsforslag nr. B 32 (2015-16), der blev vedtaget af
samtlige af Folketingets partier i foråret 2016, og efterkomme ønsket, der blandt andet
har været fremsat af flere handicappolitiske interesseorganisationer, om, at det ved
stemmeafgivningen skal være muligt at få hjælp alene af en personligt udpeget hjæl-
per, uden at risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren eller risikoen for dobbelt
stemmeafgivning for hjælperen øges unødigt.
Som det ligeledes fremgår af lovforslaget, må det antages, at det i langt de fleste til-
fælde, hvor vælgeren udpeger en personlig hjælper, vil være udtryk for, at vælgeren
har udpeget en person, som vælgeren stoler på og føler sig tryg ved. Det må dog
samtidig antages, at der også vil kunne forekomme tilfælde, hvor det ikke er vælge-
rens eget ønske at have den pågældende med som hjælper ved stemmeafgivningen,
f.eks. hvis vælgeren har følt sig presset eller måske ligefrem tvunget til at udpege en
bestemt person som personlig hjælper ved stemmeafgivningen.
I de tilfælde, hvor det er vælgerens eget ønske at få hjælp alene af en personligt ud-
peget hjælper, er der meget, der taler for, at det ikke er nødvendigt, at der ligeledes
medvirker en myndighedsperson ved stemmeafgivningen. Hensynet til hemmelig
stemmeafgivning kan i disse tilfælde blandt andet tale for, at så få personer som mu-
ligt inddrages i vælgerens stemmeafgivning. Derudover har erfaringerne med de gæl-
dende regler vist, at en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede ved
stemmeafgivningen, da det kan virke intimiderende over for den enkelte vælger, der
har behov for hjælp til stemmeafgivningen, altid at skulle have en myndighedsperson
med ved stemmeafgivningen. For nogle vælgere med behov for hjælp til stemmeaf-
givningen kan det derfor forekomme som unødig overvågning, at der i de tilfælde, hvor
vælgeren har udpeget en personlig hjælper, ligeledes skal medvirke en myndigheds-
person ved stemmeafgivningen.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om at kommentere artiklen på www.bt.dk den 26. september 2016 "Anne stillede ét simpelt spørgsmål til kommunen: Så fik hun en regning på 1.324 kroner", til social- og indenrigsministeren
1684531_0002.png
Social- og Indenrigsministeriet har blandt andet på baggrund af ovenstående fundet,
at det i de tilfælde, hvor vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer,
tilforordnet vælger eller stemmemodtager tilkendegiver, at vælgeren alene ønsker
hjælp fra en personligt udpeget hjælper, må antages, at dette er vælgerens ønske, og
at der således med stor sandsynlighed ikke vil være risiko for utilbørlig påvirkning af
vælgeren eller risiko for misbrug af ordningen. Muligheden for at få hjælp alene af en
personligt udpeget hjælper er således betinget af, at vælgeren udtrykkeligt og utvety-
digt tilkendegiver et ønske herom.
Det bemærkes i denne sammenhæng, at lovforslaget ligeledes indebærer, at person-
ligt udpegede hjælpere vil kunne straffes med bøde eller fængsel op til 4 måneder,
hvis de under afstemningen henholdsvis brevstemmeafgivningen giver en vælger råd
eller opfordring med hensyn til, hvorledes vælgeren skal stemme. Der henvises til
lovforslagets § 1, nr. 8, og § 3, nr. 7.
Endelig kan det oplyses, at Social- og Indenrigsministeriet, såfremt lovforslaget vedta-
ges, fremover i ministeriets breve til kommunerne forud for hvert valg samt i ministeri-
ets vejledninger, der udstedes forud for hvert valg, vil henlede opmærksomheden på,
at afslag på, at hjælp til stemmeafgivningen kan ydes alene af en personligt udpeget
hjælper, samt eventuelle uhensigtsmæssige situationer i forbindelse med hjælp til
stemmeafgivningen, der ydes alene af en personligt udpeget hjælper, skal anføres i
afstemningsbogen, som skal føres på alle afstemningssteder, jf. folketingsvalglovens
§ 29, stk. 5, og den kommunale og regionale valglovs § 16, stk. 5. Tilførslerne til af-
stemningsbogen vil blive overført til valgbogen, som valgbestyrelsen har ansvar for,
og som efter hvert valg sendes til Social- og Indenrigsministeriet og – ved folketings-
valg og Europa-Parlamentsvalg – tillige til Folketinget. Social- og Indenrigsministeriet
og Folketinget vil således få anledning til at overveje, om reglerne fører til uhensigts-
mæssige situationer.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2