Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-1015
Doknr.
458685
Dato
31-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 10. februar 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 293 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S)
Spørgsmål nr. 293:
”Ministeren bedes bekræfte, at lovforslaget, som ministeren i øjeblikket er ved
at udar-
bejde, der indfører et generelt forbud mod diskrimination af mennesker med handicap,
der gælder uden for arbejdsmarkedet, vil medføre, at det fremover vil være ulovligt for
en privat børnehave at afvise at passe en fire-årig med henvisning til, at han har dia-
betes?
Der henvises bl.a. til artiklen ”Børnehave afviser fire-årig
på grund af diabetes, bragt
på mx.dk den 16. december 2016.”
Svar:
Børne- og Socialministeriet har netop påbegyndt udarbejdelsen af et kommende lov-
forslag om forbud mod diskrimination af mennesker med handicap. I den forbindelse vil
der blive taget stilling til, hvor bred og detaljeret beskyttelsen skal være.
Jeg kan derfor ikke på nuværende tidspunkt oplyse nærmere om indholdet af det kom-
mende lovforslag.
Med venlig hilsen
Mai Mercado