Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1737377_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Christiansborg
Den 28. marts 2017
Svar på Social- og Indenrigsudvalgets spørgsmål nr. 291 (Alm.
del) af 8 marts 2017 stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Pia Adelsteen (DF)
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse, hvad det koster en arbejdsgiver at sende en lønseddel
via udbyderen af e-boks, og hvad har danske virksomheder samlet betalt for
e-bokstjenesten de seneste 5 år fordelt på små, mellemstore og store virksomhe-
der?
Svar
I det følgende skelnes mellem Digital Post fra offentlige myndigheder og de digi-
tale forsendelser, som private selskaber sender via e-Boks.
e-Boks A/S er leverandør af den offentlige Digital Post-løsning, som myndighe-
derne anvender til forsendelse af digitale meddelelser i henhold til ’Lov om Of-
fentlig Digital Post’. Loven sikrer, at de offentlige myndigheder – til forskel fra
private afsendere – automatisk får mulighed for at sende Digital Post til alle virk-
somheder samt alle borgere over 15 år, som ikke er fritaget.
Alle udgifter hertil afholdes af myndighederne, og således påhviler det hverken
virksomheder eller borgere at betale for en Digital Post-meddelelse. Under den
første kontraktperiode, som blev indgået med e-Boks A/S i 2009, var forsendel-
sesprisen for en offentlig myndighed 1,09 kr. pr. lønseddel. Med det seneste gen-
udbud af Digital Post-løsningen i februar 2016 faldt prisen herefter til ca. 30 øre
pr. lønseddel sendt fra en offentlig myndighed.
Al øvrig kommunikation via e-Boks, hvor en offentlig myndighed hverken er
af-
sender
eller
modtager,
hører således under e-Boks A/S’ egen forretning og omfatter
bl.a. digitale forsendelser fra private selskaber, såsom banker og forsikringsselska-
ber, til borgere. Der er tale om et leverandør/kundeforhold mellem to private
parter. Adspurgt har e-Boks A/S oplyst, at selskabet ikke ønsker at udlevere op-
lysninger om denne del af koncernens omsætning, da denne betragtes som fortro-
lig.
Til at belyse statens forbrug har Digitaliseringsstyrelsen indhentet det samlede
forbrug på lønsedler sendt via Digital Post fra Statens Lønsystem (SLS) til statslige
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 291: MFU spm. om, hvad det koster en arbejdsgiver at sende en lønseddel via udbyderen af e-boks, til ministeren for offentlig innovation
1737377_0002.png
Side 2 af 2
ansatte indenfor de seneste 5 år. Tallene fremgår i tabel 1 nedenfor og omfatter
hele den statslige sektor, fraregnet Forsvarsministeriet og Kirkeministeriet, som
ikke anvender Statens Lønsystem.
Tabel 1:
Samlede udgifter til lønsedler sendt via Digital post fra Statens Lønsystem (SLS) til
ansatte i den statslige sektor i årene 2012-2016 (mio.kr.)
2012
2,5
2013
2,5
2014
2,5
2015
2,5
2016
0,8
I alt
10,9
Kilde: Statens Lønsystem (SLS).
Jf. tabel 1 beløber de samlede udgifter til lønsedler sendt via Digital post fra Sta-
tens Lønsystem (SLS) til statslige ansatte i årene 2012-2016 sig til i alt 10,9 mio. kr.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde
Minister for offentlig innovation