Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1422
Doknr.
455129
Dato
21-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 3. marts 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 287 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Geil (ALT).
Spørgsmål nr. 287:
Ministeren bedes kommentere tiltaget fra Odense kommune, som går på at tvangs-
fjerne børn af kriminelle. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvorvidt hun mener,
at tiltaget kan give anledning til, at kommunen tilsidesætter de lovpligtige procedurer
for tvangsanbringelser af børn, f.eks. individuelle vurderinger af, om mindre indgriben-
de foranstaltninger ville være bedre for det enkelte barn. Der henvises til artiklen på
tv2 Fyns hjemmeside ”Odense vil tvangsfjerne kriminelles børn: Dårlig idé mener Red
Barnet”.
Svar:
Det er en meget indgribende beslutning, når en kommune vælger at fjerne et barn
eller en ung fra sine forældre, og det er særligt indgribende, når det sker ude samtyk-
ke.
Helt generelt kan jeg oplyse, at der er en række kriterier i lovgivningen, der skal være
opfyldt, for at det overhovedet kan komme på tale at anbringe et barn eller en ung
uden for hjemmet – uanset om det sker med eller uden samtykke. Reglerne har til
formål at sikre barnets eller den unges bedste såvel som barnets eller den unges og
forældrenes retssikkerhed.
Det følger af servicelovens § 58, at der alene kan træffes tvangsmæssig afgørelse om
at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko for, at
barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Der er således
altid tale om en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor kommunen skal tage hensyn
til såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til de fremtidige opvækstbe-
tingelser.
En anbringelse kan dels begrundes i barnets eller den unges forhold. Det kan for ek-
sempel være på grund af kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder
hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. En afgørel-
se kan også begrundes i forældrenes forhold, hvis forældrene ikke formår at give bar-
net eller den unge tilstrækkelig omsorg eller sikrer barnet eller den unge den nødven-
dige behandling. Der kan for eksempel være tale om manglende evne hos forældrene
til at sætte sig ind i barnets eller den unges behov eller en adfærd, der udelukkende er
styret af forældrenes egne behov.