Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1737339_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-1413
Doknr.
459396
Dato
28-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 2. marts 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. 286 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 286:
Vil ministeren redegøre for, hvilke støtte- og hjælpemuligheder en handicappet
person over 18 år har, hvis personen selv eller dennes værge af helbredsmæssige
årsager nægter, at den pågældende flyttes til et botilbud? Vil ministeren desuden re-
degøre for, om der er givet tilladelse til frikommuneforsøg, som muliggør en de-facto
tvangsflytning af en handicappet borger, uden at der er foretaget en relevant individuel
og konkret vurdering af, om opgaven kan løses i borgerens hjem, evt. ved at nærtstå-
ende personer varetager de praktiske og plejemæssige opgaver?
Svar:
Indledningsvist kan jeg generelt oplyse, at der er en række kriterier, der skal være
opfyldt, før kommunen kan flytte en borger uden samtykke. Det fremgår således af
servicelovens § 129, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan indstille til statsforvaltningen
at træffe afgørelse om, at en person, der modsætter sig flytning eller mangler evnen til
at give informeret samtykke hertil, skal optages i et bestemt botilbud, når det er abso-
lut påkrævet for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og hjælpen ikke
kan gennemføres i personens hidtidige bolig. Det er derudover en betingelse, at den
pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af sine handlinger, og den pågæl-
dende udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og at det er uforsvarligt
ikke at sørge for flytning.
Jeg kan i den forbindelse oplyse, at servicelovens § 131 indeholder procedureregler
for behandling af sager om optagelse af en borger i et særligt botilbud efter § 129.
Kravene til kommunalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen findes i § 131, stk. 2.
Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde en redegørelse for grundlaget for, at
betingelserne i § 129 anses for opfyldt og den nødvendige faglige dokumentation for
den nedsatte funktionsevne. Derudover skal den indeholde en redegørelse for den
hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat eller har været tilbudt den på-
gældende eller familien. Endelig skal indstillingen indeholde en redegørelse for indret-
ning af den nye bolig og den personlige hjælp, pleje og støtte m.v., som derefter vil
kunne stilles til rådighed, samt personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen.
Som svar på spørgsmålet om hvilke støtte- og hjælpemuligheder en handicappet
person over 18 år har, hvis personen selv eller dennes værge af helbredsmæssige
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om, hvilke støtte- og hjælpemuligheder en handicappet person over 18 år har, hvis personen selv eller dennes værge af helbredsmæssige årsager nægter, at den pågældende flyttes til et botilbud, til børne- og socialministeren
årsager nægter, at den pågældende flyttes til et botilbud, kan det oplyses, at der både
i kriterierne for at flytte en borger uden samtykke såvel som i procedurereglerne ligger,
at kommunen skal have vurderet den pågældendes og familiens behov for hjælp og
pleje efter kapitel 16 i serviceloven. Kommunen kan således ikke flytte en borger uden
samtykke, hvis den pågældende kan få den nødvendige hjælp i personens hidtidige
bolig.
Det fremgår således af kapitel 16, at kommunen skal tilbyde personlig hjælp og pleje,
hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Derud-
over kan kommunen tilbyde et kortere og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til den
pågældende samt afløsning og aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære
pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Kommunen kan også tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et
særligt behov for omsorg og pleje. Dertil kommer, at kommunen skal tilbyde hjælp,
omsorg og støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der
har behov herfor på grund af en nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller særlige
sociale problemer. Endelig skal kommunalbestyrelsen tilbyde genoptræning til af-
hjælpning af fysiske funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i
tilknytning til en sygehusindlæggelse, samt hjælp til at vedligeholde fysiske og psyki-
ske færdigheder til personer, som på grund af en nedsat fysisk og psykisk funktions-
evne eller særlige problemer har behov herfor.
Der er i øjeblikket et lovforslag om frikommuner i høring, hvor det bl.a. forslås at give
børne- og socialministeren mulighed for at godkende forsøg med optagelse i botilbud
uden samtykke. Med forsøget kan kommunalbestyrelsen i de pågældende kommuner
træffe afgørelse om, at personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne, der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning, optages i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens
indstilling tiltrædes af den værge, som statsforvaltningen har beskikket. Det er en for-
udsætning, at ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den på-
gældende kan få den nødvendige hjælp, samt det i det konkrete tilfælde vurderes
omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Det er vigtigt at understrege, at værgen udtrykkeligt skal tage stilling til, om værgen er
enig i kommunalbestyrelsens indstilling om flytning uden samtykke. Hvis værgen er
enig i indstillingen fra kommunalbestyrelsen om flytning uden samtykke, kan kommu-
nalbestyrelsen selv træffe afgørelse i sagen, og statsforvaltningen skal ikke inddrages.
Hvis værgen ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling om flytning efter ser-
vicelovens § 129, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen indstille til statsforvaltningen at
træffe afgørelse efter servicelovens § 129, stk. 1.
Det er understreget i lovforslaget, at frikommunerne må være særligt opmærksomme
på at sikre borgernes retssikkerhed. Såfremt borgeren i ord eller handling modsætter
sig flytningen, eller det på forhånd vurderes, at en borger vil modsætte sig en flytning,
kan kommunalbestyrelsen ikke træffe afgørelse efter § 129, stk. 2, i serviceloven, og
flytningen kan ikke gennemføres. I disse tilfælde skal kommunalbestyrelsen overveje,
hvorvidt det bør indstilles til statsforvaltningen at træffe afgørelse om flytning efter §
129, stk. 1, i serviceloven.
Som svar på spørgsmålet er der således ikke givet tilladelse til et frikommuneforsøg,
der de-facto muliggør tvangsflytning, uden at der er foretaget en konkret og individuel
vurdering af, om ophold i botilbuddet med tilknyttet service er påkrævet for, at den
pågældende kan få den nødvendige hjælp, og det i det konkrete tilfælde vurderes
omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2