Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1734092_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1344
Doknr.
454927
Dato
17-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 279 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF), ikkemedlem af udvalget
Julie Skovsby (S) og ikkemedlem af udvalget Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 279:
”Vil ministeren som opfølgning på samråd den 21. februar 2017 om private børnepas-
ningsordninger tage initiativ til at kortlægge forældrebetaling i de private børnepas-
ningsordninger, således at det bliver muligt at sammenholde forældrebetalingen i den
kommunale dagpleje med forældrebetalingen i de private børnepasningsordninger i
hver enkelt kommune?”
Svar:
Det er et centralt element i den private pasning, at de konkrete forhold omkring pas-
ningen aftales mellem forældrene og den private passer. Dette omfatter også, hvor
meget forældrene betaler for den private pasning.
Jeg mener ikke, at vi fra politisk side skal blande os i, hvor meget forældrene betaler
for den private pasning. Det er alene et forhold, som vedrører forældrene og den pri-
vate passer.
På den baggrund har jeg ikke planer om at igangsætte en kortlægning af, hvor meget
forældrene betaler i de private pasningsordninger.
Hvis forældrene ønsker en anden forældrebetaling eller økonomisk friplads, har alle
forældre med børn i alderen halvt år til skolestart ret til en plads i dagtilbud.
Med venlig hilsen
Mai Mercado