Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1309
Doknr.
455391
Dato
21-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 272 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 272:
”Ministeren bedes redegøre for, hvad hun vil gøre for sikre, at kommunerne overhol-
der behandlingsgarantien over for stofmisbrugere. Spørgsmålet stilles på baggrund af
artiklen ”Stofmisbrugere snydes for rettidig behandling” den 26. februar 2017 fra
kommunen.dk, hvoraf det fremgår, at kommunerne generelt bliver dårligere og dårlige-
re til at overholde lovkravet om, at en misbruger, der henvender sig med et ønske om
behandling, skal være i gang med behandling efter højst 14 dage. Endelig bedes mi-
nisteren redegøre for, om hun vil iværksætte sanktioner over for kommuner, der ikke
overholder behandlingsgarantien.”
Svar:
Kommunerne har en klar forpligtelse til at tilbyde stofmisbrugsbehandling senest 14
dage efter, at borgeren har henvendt sig til kommunen. Det ansvar forventer jeg, at
kommunerne lever op til, og derfor er det heller ikke godt nok, når behandlingsgaranti-
en bliver overskredet.
Når man som borger er motiveret for at gå i behandling for sit misbrug, skal man også
opleve, at der sker noget hurtigt. Derfor vil regeringen undersøge mulighederne for at
forkorte behandlingsgarantien. I den forbindelse vil det også være relevant at kigge
på, hvad forklaringen kan være på de overskridelser, der sker i dag. Det er en forud-
sætning for at kunne gøre noget ved det. Derfor er det også for tidligt på nuværende
tidspunkt at svare på, hvordan behandlingsgarantien skal sikres fremover, herunder
iværksættelse af sanktioner.
Dertil kommer, at vi skal være varsomme med at tolke på udviklingen af overskridel-
serne af behandlingsgarantien, fordi der er tilfælde, hvor behandlingsgarantien bort-
falder. Det er for eksempel, hvis man som borger vælger et andet behandlingstilbud
end det, kommunen har tilbudt, eller hvis man ikke møder op til behandling. Den slags
legitime årsager til overskridelserne tager statistikken således ikke højde for.
Med venlig hilsen
Mai Mercado