Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Sagsnr.
2017-1284
Doknr.
454206
Dato
17-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 267 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 267:
”Ministeren bedes redegøre for lovligheden af at anvende sociallovgivningens be-
stemmelse om tvangsfjernelse af børn målrettet med henblik på afstraffelse af foræl-
drene, som det er tilfældet i Odense Kommune. Ministeren bedes forholde sig til, om
formålet om afstraffelse af forældrene er i overensstemmelse med lovgivningens krav
om barnets tarv, samt om ministeren principielt mener, at sociallovgivning bør anven-
des som straf mod personer mistænkt eller dømt for kriminalitet, og om ministeren
mener, at socialrådgiverne i kommunerne er uddannet til at vurdere, hvorvidt forældre
er kriminelle eller ej? Der henvises til artiklen ”Odense vil tvangsfjerne kriminelles
børn: Dårlig idé, mener Red Barnet” bragt på tv2fyn.dk den 23. februar 2017.”
Svar:
Der er tale om en meget indgribende beslutning, når man fjerner et barn eller en ung
fra sine forældre, og der er tale om en særligt indgribende beslutning, når det sker
uden forælderens samtykke. Der er derfor også stramme kriterier for, i hvilke tilfælde
og hvordan sådanne afgørelser kan træffes, der både skal sikre barnets eller den un-
ges bedste såvel som barnets eller den unges og forældrenes retssikkerhed.
Det følger således af servicelovens § 58, at der alene kan træffes tvangsmæssig afgø-
relse om at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, når der er åbenbar risiko
for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade. Der er altid
tale om en konkret vurdering i den enkelte sag, hvor kommunen skal tage hensyn til
såvel barnets eller den unges øjeblikkelige tilstand som til de fremtidige opvækstbe-
tingelser.
En anbringelse kan dels begrundes i barnets eller den unges forhold. Det kan for ek-
sempel være på grund af kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder
hos barnet eller den unge eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer. En afgørel-
se kan også begrundes i forældrenes forhold, hvis forældrene ikke formår at give bar-
net eller den unge tilstrækkelig omsorg eller sikrer barnet eller den unge den nødven-
dige behandling. Der kan for eksempel være tale om manglende evne til at sætte sig
ind i barnets eller den unges behov eller en adfærd fra forælderens side, der udeluk-
kende er styret af pågældendes egne behov.
En tvangsmæssig anbringelse uden for hjemmet kan ikke anvendes som en sanktion
over for forældrene, men alene med henblik på at sikre barnets eller den unges sund-
hed og udvikling.