Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1264
Doknr.
453629
Dato
14-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 23. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 266 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 266:
”Ministeren bedes redegøre for reglerne i forhold til, om et skilsmissebarn kan
frasige sig kontakten til den ene forælder, såfremt barnet ikke har overskud eller
lyst til samvær?”
Svar:
Det er Statsforvaltningen, som træffer afgørelse om samvær, f.eks. om ophævelse af
et samvær, hvis forældrene ikke selv kan aftale sig frem til en løsning.
Om grundlaget for en sådan afgørelse kan henvises til forældreansvarsloven § 4. Be-
stemmelsen fastslår lovens grundlæggende princip om, at der ved alle afgørelser,
som myndighederne træffer efter loven, skal tages hensyn til, hvad der er bedst for
barnet.
Efter lovens § 5 skal der endvidere i alle forhold vedrørende barnet tages hensyn til
barnets egne synspunkter alt efter alder og modenhed, og efter § 34 skal barnet ind-
drages under en sag om forældremyndighed, så dets perspektiv og eventuelle syns-
punkter kan komme til udtryk. Statsforvaltningen har således ved behandlingen af en
samværssag pligt til at inddrage barnet og sørge for, at barnets perspektiv bliver be-
lyst i forbindelse med oplysningen af sagen.
Barnets perspektiv kan belyses på flere måder. Det kan ske ved samtaler med barnet,
børnesagkyndige erklæringer eller på anden måde, der belyser barnets perspektiv.
Det afgørende er, at barnets perspektiv altid kommer frem. Det vil afhænge af det
enkelte barns alder og modenhed, om dets perspektiv belyses bedst ved en egentlig
samtale eller på anden måde.
I vurderingen af om et barn skal indkaldes til en samtale indgår også, om barnet er så
belastet af situationen, at det må antages at lide skade ved at blive inddraget direkte i
sagen. Statsforvaltningen kan således undlade at inddrage barnet direkte i sagen, hvis
det må antages at være til skade for barnet.
Afholdes der samtale med barnet, skal der – i takt med barnets alder og modenhed –
lægges afgørende vægt på barnets egne synspunkter om samværet.