Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1728313_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Samrådsspørgsmål S + W-Å om bl.a. mi-
nisterens holdning til private pasningsord-
ninger
Tirsdag d. 21. februar 2017 kl. 13.15 (aftalt
varighed: 1 time)
Ca. 15-16 minutter
Folketinget
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Det talte ord gælder
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL), Pernil-
le Bendixen (DF) og Julie Skovsby (S).
Samrådsspørgsmål S
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til private pasningsord-
ninger, herunder hvilke udfordringer ministeren ser ved de private
pasningsordninger?”
Samrådsspørgsmål W
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
”Af daværende børn-, undervisning- og ligestillingsministers be-
svarelse af spørgsmål 5 (BUU alm. del) fremgår det, at det kom-
munale tilskud til privat pasning er markant lavere end tilskuddet til
den kommunale dagpleje. Kan ministeren bekræfte, at denne for-
skel afspejler en tilsvarende forskel i forældrenes
betaling, og vil ministeren give sin vurdering af, hvad det betyder
for forældrenes valg?”
Samrådsspørgsmål X
”Finder ministeren det acceptabelt, at det jf. daværende børn-,
undervisning- og ligestillingsministers besvarelse af spørgsmål 11
(BUU alm. del) ikke er muligt at få data vedrørende underretninger
på børn i private pasningsordninger?”
Samrådsspørgsmål Y
”Vil ministeren forpligte kommunerne til at oplyse forældre, der
modtager tilskud til privat pasning af deres børn, at de private
pasningsordninger ikke er underlagt de samme pædagogiske kva-
litetskrav som dagtilbuddene?”
Samrådsspørgsmål Z
”Vil ministeren overveje at sidestille kvalitetskravene til de private
pasningsordninger ved at ændre dagtilbudsloven, så private
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
børnepasningsordninger bliver omfattet af dagtilbudslovens kapitel
2?”
Samrådsspørgsmål Æ
”Finder ministeren det rimeligt, at kommunerne jf. daværende
børn-, undervisning og ligestillingsministers besvarelse af
spørgsmål 14 (BUU alm. del) ikke kan stille nogen form for krav til
de private børnepasseres uddannelse i betragtning af, at
kommunerne betaler 75 % af omkostningerne ved driften af de
private pasningsordninger, og hvordan ser ministeren sammen-
hængen mellem en prioritering af en tidlig indsats og de voksende
krav til kvaliteten af den pædagogiske indsats og de manglende
muligheder for at stille krav til børnepassernes uddannelse?”
Samrådsspørgsmål Ø
”Anser ministeren det for et problem, at private pasningsordninger
i nogle områder af landet i dag er det eneste pasningstilbud til
forældre, der ønsker deres barn passet i en mindre børnegruppe i
et privat hjem?”
Samrådsspørgsmål Å
”Mener ministeren, at det er rimeligt, hvis forældre ikke oplyses
om, at de med valget af en privat pasningsordning fraskriver sig
3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
retten til et kommunalt tilbud, og vil ministeren forpligte kommu-
nerne til at informere forældrene herom?”
[Generel indledning]
Tak for invitationen til samrådet i dag, hvor spørgerne har stillet en
række spørgsmål om tilskud til privat pasning og private pas-
ningsordninger.
Af hensyn til at kunne nå alle spørgsmål vil jeg lave en samlet be-
svarelse. Jeg vil først svare på det oprindelige spørgsmål S, som
har en generel karakter. Herefter vil jeg svare på de syv supple-
rende spørgsmål ét efter ét.
Samrådsspørgsmål S
I det oprindelige samrådsspørgsmål S har spørgerne udbedt sig
min holdning til private pasningsordninger. Spørgerne ser også
gerne, at jeg kommer ind på eventuelle udfordringer.
[Regeringen har en målsætning om fleksibilitet og frit valg]
Mange børnefamilier har en travl hverdag. Det er ingen hemme-
lighed. Det kan ofte være vanskeligt at få familie- og arbejdsliv til
at hænge sammen, når arbejde, aflevering og afhentning af børn i
4
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
børnehaven, fritidsaktiviteter, indkøb osv. skal gå op i en højere
enhed.
Derfor er det en central målsætning for regeringen, at familier i
Danmark oplever fleksibilitet og har en udstrakt grad af frit valg –
det gælder ikke mindst, når de skal vælge dagtilbud og andre
pasningsformer.
[Holdning til tilskud til privat pasning og private pasnings-
ordninger]
Private pasningsordninger og muligheden for at få tilskud til privat
pasning er vigtige elementer i det frie valg. Det giver familierne
fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge pasningen, så den
matcher de ønsker og behov, som den enkelte familie måtte have.
Der kan være mange forskellige årsager til, at familier vælger at få
et tilskud til at betale for en plads i en privat pasningsordning eller
til at ansætte en privat passer.
Fælles familierne er, at de aktivt vælger den private pasningsord-
ning til, fordi de mener, at det passer bedst for barnet og familien.
Og det, mener jeg, er vigtigt at respektere.
5
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
[Udfordringer ved private pasningsordninger]
Det betyder dog ikke, at vi som politikere skal være ligeglade med,
hvordan ordningerne fungerer, og hvilke overordnede rammer der
skal være.
Netop derfor har regeringen fremsat et lovforslag, som bl.a. skal
sikre, at der stilles om krav om dansk som hovedsprog og krav
om, at der skal være fokus på demokratisk dannelse i de private
pasningsordninger. Og vi styrker samtidig tilsynet med ordninger-
ne. Det skal ses i lyset af, at vi i regeringen mener, at alle dagtil-
bud og pasningstilbud til børn skal bidrage til integrationen af børn
i det danske samfund og klæde børnene på sprogligt, inden de
starter i skolen.
Jeg hører meget gerne, hvis medlemmer af udvalget mener, at
der er andre bekymringer, som skal overvejes. Dog mener jeg, at
det er vigtigt, at der fortsat er tilstrækkelig fleksibilitet i ordningen,
så den netop kan matche forskellige familiers behov.
[Afrunding]
Jeg vil nu afslutte den mere generelle del og gå videre til at besva-
re de konkrete spørgsmål W-Å.
6
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
Samrådsspørgsmål W
I samrådsspørgsmål W henvises til et svar fra den tidligere mini-
ster for børn, undervisning og ligestilling, som viser niveauerne for
tilskud til privat pasning sammenlignet med tilskuddet pr. barn til
en fuldtidsplads i dagpleje og daginstitutioner fordelt på landets
kommuner.
Spørgerne ønsker, at jeg bekræfter, om forskellen i tilskudsni-
veauer afspejler en forskel i forældrenes betaling, og hvilken be-
tydning det har for forældrenes valg.
Jeg har ikke en samlet oversigt over, hvor meget forældrene beta-
ler for en plads i en privat pasningsordning. Det aftales mellem
forældrene og den private passer. Jeg kan derfor hverken be- eller
afkræfte, om forskellen i tilskudsniveauer medfører, at forældre-
nes betaling for en plads i en privat pasningsordning er højere el-
ler lavere end betalingen for en plads i et dagtilbud, og dermed
hvilken betydning det har for forældrenes valg.
Jeg tror ikke, at forældre vælger tilbud blot på grund af prisen,
men efter en samlet vurdering af, hvilket tilbud der passer bedst til
netop deres barn og familie. I den forbindelse må de vurdere, om
betalingen i forhold til dette så er rimelig.
7
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
Samrådsspørgsmål X
I spørgsmål X henvises der også til et svar fra den tidligere mini-
ster for børn, undervisning og ligestilling, hvor det fremgår, at der
ikke findes data for antallet af underretninger i private pasnings-
ordninger. Spørgerne ønsker at vide, om jeg mener, at det er ac-
ceptabelt.
Jeg synes, det er væsentligt at fremhæve, at den skærpede un-
derretningspligt for fagpersoner også gælder for personer, som er
beskæftiget i private pasningsordninger. Hvis den private passer
har grund til at antage, at barnet fx har behov for særlig støtte ef-
ter serviceloven, eller har været udsat for vold eller andre former
for overgreb, så skal kommunen underrettes om det.
Underretninger fra private pasningsordninger indgår i den årlige
underretningsstatistik på børneområdet, men antallet af underret-
ninger specifikt i private pasningsordninger fremgår ikke. Sådan
bliver det ved med at være, for jeg er grundlæggende ikke tilhæn-
ger af at indføre yderligere bureaukrati, med mindre det har en
reel betydning for børnene og deres familier.
8
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
Det betyder ikke, at man lokalt ikke skal interessere sig for det. Et
formål med underretningsstatistikken er netop, at kommunerne
gør sig nogle tanker om underretningsmønstret i kommunen i for-
hold til andre kommuner.
Samrådsspørgsmål Y
Med spørgsmål Y spørges til, om jeg har planer om at forpligte
kommunerne til at oplyse forældre, der modtager tilskud til privat
pasning, at private pasningsordninger ikke er underlagt samme
indholdsmæssige krav som dagtilbuddene.
Jeg synes, det ville være en fornuftig oplysning at give forældre,
men præcist hvordan kommunerne kommunikerer til forældre, vil
jeg lade kommunerne om.
I den forbindelse vil jeg minde om, at alle forældre med børn i al-
deren frem til skolestart har ret til en plads i et dagtilbud efter pas-
ningsgarantien. Så det er et aktivt valg, hvis forældrene vælger
private pasningsordninger.
Samrådsspørgsmål Z
I forlængelse heraf spørges der med spørgsmål Z til, om jeg over-
vejer at sidestille kravene til de private pasningsordninger med
9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
kravene til dagtilbuddene og dermed lade dem omfatte af dagtil-
budslovens kapitel 2.
Jeg mener ikke, at man skal stille fuldstændig samme krav til den
private pasning som til dagtilbuddene. Tilskud til privat pasning
anvendes ofte af familier til at skabe en individuel løsning for at få
lidt mere fleksibilitet i hverdagen.
Fx kan en familie have arrangeret pasning i hjemmet i forhold til
familiens arbejdstider eller for en kortere periode, indtil der bliver
plads i vuggestuen eller dagplejen nede af vejen. Og her må man
stille spørgsmålet, om det giver mening, at fx farmoren, som pas-
ser barnet, skal arbejde systematisk med pædagogisk læreplan
og foretage sprogvurdering.
Samrådsspørgsmål Æ
I spørgsmål Æ henvises der endnu en gang til et svar fra den tidli-
gere minister for børn, undervisning og ligestilling, hvor det bl.a.
fremgår, at der ikke er hjemmel i dagtilbudsloven til at kræve, at
en privat passer har et bestemt uddannelsesniveau.
Spørgerne ønsker at vide, om jeg finder det rimeligt, at der ikke
kan stilles krav til de private passeres uddannelsesniveau, og
10
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
hvordan dette skal ses i sammenhæng med behovet for en tidlig
indsats og de voksende krav til kvaliteten i den pædagogiske ind-
sats.
Jeg er enig med min forgænger i, at der ikke er hjemmel i dagtil-
budsloven til, at kommunerne kan kræve, at de private passere
har et bestemt uddannelsesniveau. Det er jo centralt for den priva-
te pasning, at forholdene omkring pasningen aftales mellem for-
ældrene og den private passer.
Jeg vil dog gerne henvise til, at kommunen som led i godkendel-
sen af pasningsaftalen bl.a. skal godkende passerens personlige
forudsætninger. Kommunen kan afvise at godkende aftalen, hvis
det vurderes, at passeren ikke har de personlige forudsætninger
for at kunne sikre barnets tryghed, trivsel og udvikling.
I forhold til den anden del af spørgsmålet skal jeg igen henvise til,
at et af de væsentligste formål med tilskud til privat pasning er gi-
ve familierne en mulighed for at vælge en fleksibel løsning. Hen-
synet til familiernes fleksibilitet skal derfor holdes op imod diverse
indholdskrav. Derudover fører kommunen tilsyn med ordningen,
herunder barnets udvikling og trivsel.
11
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
Samrådsspørgsmål Ø
Så er vi kommet til spørgsmål Ø, hvor spørgerne vil vide, om jeg
anser det som et problem, at private pasningsordninger i nogle
dele af landet er det eneste tilbud til de forældre, som ønsker at få
deres børn passet i et privat hjem.
Det er kommunerne, som har forsyningsforpligtelsen. Det betyder,
at de skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser i dag-
tilbud, så alle børn i kommunen kan få en dagtilbudsplads efter
pasningsgarantien. I den forbindelse kan kommunen løbende ju-
stere udbuddet af pladser, og derfor sker der nogle gange det, at
kommunerne nedlægger dagplejepladser eller sammenlægger
institutioner, fordi efterspørgslen efter pladser har været faldende.
Hvis forældrene fortsat ønsker at få deres børn passet i et be-
stemt område - fx i en dagplejelignende ordning - så synes jeg da
kun, at det er positivt, at de kan få et tilskud fra kommunen til at
ansætte en privat passer eller betale for en plads i en privat pas-
ningsordning.
Samrådsspørgsmål Å
Med spørgsmål Å spørges der til, om jeg mener, at det er rimeligt,
at forældre ikke oplyses om, at de med valget af tilskud til privat
12
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
pasning afskriver sig retten til et kommunalt dagtilbud. Herudover
spørges der til, om jeg vil forpligte kommunerne til at informere
herom.
Jeg er faktisk ikke sikker på, at jeg forstår spørgsmålet. Tilskud til
privat pasning er et alternativ til et dagtilbud og træder derfor som
udgangspunkt i stedet for en dagtilbudsplads. Det betyder, at for-
ældrene enten kan få et tilskud til privat pasning eller til et dagtil-
bud. Det kan jeg ikke se noget problem i. Det gælder på samme
måde, at forældre kun kan råde over en plads i ét dagtilbud pr.
barn.
Herudover er det sådan, at forældre, der vælger et tilskud til privat
pasning, har ret til at få deres barn optaget i et dagtilbud, hvis den
private pasning ophører, eller forældrene ikke længere ønsker at
benytte privat pasning.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre retningslinjerne for over-
gang fra privat pasning til dagtilbud. Formålet er at sikre, at foræl-
drene kan få kendskab til, hvilke frister, formalia osv., der gælder i
forhold til ansøgning om plads i dagtilbud, når den private pasning
ophører.
13
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 262: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 21/2-17 om private pasningsordninger, til børne- og socialministeren
[Generel afslutning]
Jeg vil gerne kort afslutte min besvarelse med kort at opsummere.
Det er en central målsætning for regeringen, at familierne i Dan-
mark har fleksibilitet og valgmuligheder, når de skal finde pasning
til deres børn.
Her spiller tilskud til private pasningsordninger en betydelig rolle,
fordi familierne kan være med til selv at tilrettelægge pasningen,
så den matcher deres ønsker og behov.
Der er dog også udfordringer. Derfor har regeringen fremsat lov-
forslag, hvor der stilles krav om, at dansk skal være hovedsprog,
og at der skal være fokus på demokratisk dannelse i de private
pasningsordninger.
14