Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1734425_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 1249
Doknr.
452834
Dato
20-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. februar 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 261(alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr 261:
”Ministeren bedes – eventuelt med indhentning af oplysninger fra andre ministerier –
redegøre for, om der er foretaget undersøgelser over og/eller findes statistik på, hvor
mange anbragte børn og unge i Danmark, der, f.eks. inden for de seneste 5 år, hen-
holdsvis har overvejet at begå selvmord, har forsøgt at begå selvmord og har begået
selvmord?”
Svar:
Der findes ikke en særskilt statistik over antallet af anbragte børn og unge, der begår
selvmord.
Som en del af de Kommunale Serviceindikatorer har Danmarks Statistik løbende of-
fentliggjort tal for, hvor mange udsatte børn og unge, der begår selvmord. Tallene
omfatter både børn og unge, som har været anbragt uden for hjemmet, og børn og
unge, som har modtaget en personrettet forebyggende foranstaltning.
Børne- og Socialministeriet har på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik
opgjort antallet af selvmord blandt anbragte børn og unge, jf. tabel 1.
Tabel 1
Selvmord blandt børn og unge, 2009-2014
Personer
Anbragte
Ikke-anbragte
I alt
7
43
50
Anm.: Personer under 18 år, der har begået selvmord i perioden 2009-2014. ”Anbragte” omfatter børn og unge,
der har været anbragt uden for hjemmet i samme år, som selvmordet er begået.
Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.
Der findes heller ikke en særskilt statistik over antallet af anbragte børn og unge, der
har overvejet selvmord eller forsøgt at begå selvmord.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om der er foretaget undersøgelser over og/eller findes statistik på, hvor mange anbragte børn og unge i Danmark, der, f.eks. inden for de seneste 5 år, henholdsvis har overvejet at begå selvmord, har forsøgt at begå selvmord og har begået selvmord, til børne- og socialministeren
1734425_0002.png
Børne- og Socialministeriet har i forbindelse med denne besvarelse fået indsigt i end-
nu ikke-offentliggjorte tal fra SFI, der viser, at 28 pct. af de 18-årige i 2014, der har
været anbragt uden for hjemmet, har svaret ”ja” til, at de på et tidspunkt i livet har for-
søgt at begå selvmord. Til sammenligning er tallet 5 pct. blandt de øvrige 18-årige, jf.
tabel 2.
Tabel 2
18-årige i 2014, der har forsøgt at begå selvmord
Pct.
Anbragte
Ikke-anbragte
28
5
Anm.: 18-årige personer i 2014, der har svaret ”ja” til følgende spørgsmål: ”Du har forsøgt at begå selvmord?”.
”Anbragte” omfatter unge, der har været anbragt uden for hjemmet i alderen 0-18 år. Tabellen omfatter
besvarelser fra 1.087 anbragte personer og 4.279 ikke-anbragte personer.
Kilde: SFI.
Tallene i tabel 2 stammer fra SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995
(AFU) og forventes offentliggjort senere i 2017. Forløbsundersøgelserne belyser om-
fanget af selvskade, herunder selvmordsforsøg, blandt anbragte børn og unge samt
andre børn og unge.
Blandt de personer, der på et tidspunkt i livet har været anbragt uden for hjemmet,
svarede 16 pct. som 18-årig i 2014 ”ja” til, at de inden for de seneste 4 uger havde
tænkt på at skade sig selv eller begå selvmord. Til sammenligning var tallet 6 pct.
blandt øvrige 18-årige, jf. tabel 3.
Tabel 3
18-årige i 2014, der har overvejet selvskadende adfærd eller selvmord
Pct.
Anbragte
Ikke-anbragte
16
6
Anm.: 18-årige personer i 2014, der har svaret ”ja” til følgende spørgsmål: ”Har du inden for de seneste 4 uger
tænkt på at skade dig selv eller på at begå selvmord?”. ”Anbragte” omfatter unge, der har været anbragt
uden for hjemmet i alderen 0-18 år.
Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i
1995 (BFU).
Blandt tidligere anbragte 18-årige svarede 44 pct. ”ja” til, at de nogensinde havde
udøvet bevidst selvskadende adfærd. Til sammenligning var tallet 18 pct. blandt øvri-
ge 18-årige, jf. tabel 4.
2
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 261: Spm. om der er foretaget undersøgelser over og/eller findes statistik på, hvor mange anbragte børn og unge i Danmark, der, f.eks. inden for de seneste 5 år, henholdsvis har overvejet at begå selvmord, har forsøgt at begå selvmord og har begået selvmord, til børne- og socialministeren
1734425_0003.png
Tabel 4
18-årige i 2014, der har overvejet/udøvet selvskadende adfærd eller overvejet/forsøgt selvmord
Pct.
Anbragte
Ikke-anbragte
44
18
Anm.: 18-årige personer i 2014, der har svaret ”ja” til mindst ét af følgende 3 spørgsmål: ”Har du inden for de
seneste 4 uger tænkt på at skade dig selv eller på at begå selvmord?”, ”Har du inden for de seneste 4 uger
forsøgt at skade eller såre dig selv?” eller ”I hele dit liv, har du nogensinde forsøgt at skade eller såre dig
selv?”. ”Anbragte” omfatter unge, der har været anbragt uden for hjemmet i alderen 0-18 år.
Kilde: SFI’s forløbsundersøgelse af anbragte børn født i 1995 (AFU) og SFI’s forløbsundersøgelse af børn født i
1995 (BFU).
Med venlig hilsen
Mai Mercado
3