Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-1122
Doknr.
451887
Dato
13-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 15. februar 2017 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 260 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 260:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier der skal være opfyldt i forhold til at
afholde en børnesamtale efter servicelovens § 48, herunder redegøre for hvordan
børnesamtalen kvalitetssikres?”
Svar:
Inddragelse af børn og unge i deres egen sag er helt centralt for at nå formålet med
den sociale indsats. Derfor fremgår det også som en hovedregel af § 46, stk. 3, i lov
om social service, at børn eller unges synspunkter altid skal inddrages med passende
vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.
Som en del af inddragelsen af barnets synspunkter skal der som udgangspunkt afhol-
des en børnesamtale, inden der træffes væsentlige afgørelser om foranstaltninger,
som berører barnet, jf. § 48 i lov om social service. Det gælder eksempelvis i forbin-
delse med en anbringelse uden for hjemmet eller en ændring af anbringelsesstedet.
Det er ligeledes et krav, at kommunalbestyrelsen skal føre mindst to årlige tilsyn med
anbragte børn og unge, hvor der i den forbindelse skal afholdes en børnesamtale.
Samtalen med barnet eller den unge kan undlades, hvis barnets modenhed eller sa-
gens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.
Formålet med børnesamtalen er ikke, at barnet skal have vetoret, eller at ansvaret for
indsatsen lægges over på barnet, men at få barnets mening frem, så det sikres, at
barnets perspektiv er hørt og inddraget i alle væsentlige beslutninger.
Det er afgørende, at kommunerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, når
de tilrettelægger børnesamtalen. For nogle børn vil det eksempelvis være bedst, at
der er en anden voksen med til samtalen, fx en bisidder. Andre børn har måske stor
tillid til socialrådgiveren, og derfor vil deltagelsen af andre kunne gøre barnet mindre
trygt. Der kan også være børn, som vil være mere trygge, hvis samtalen afholdes i
bestemte rammer.
Jeg er af den overbevisning, at det er børnene, som bedst selv ved, hvordan lige net-
op deres børnesamtale bedst afholdes og dermed kvalitetssikres. Derfor er det rigtig
vigtigt, at kommunerne tager børnenes ønsker alvorligt, og at der ikke lovgivnings-
mæssigt er for snævre rammer for, hvordan kommunerne kan tilrettelægge samtalen.