SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om, hvilke kriterier der skal være opfyldt i forhold til at afholde en børnesamtale efter servicelovens § 48, herunder hvordan børnesamtalen kvalitetssikres, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017-1122

Doknr.

451887

Dato

13-03-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har d. 15. februar 2017 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 260 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 260:

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke kriterier der skal være opfyldt i forhold til at

afholde en børnesamtale efter servicelovens § 48, herunder redegøre for hvordan

børnesamtalen kvalitetssikres?”

Svar:

Inddragelse af børn og unge i deres egen sag er helt centralt for at nå formålet med

den sociale indsats. Derfor fremgår det også som en hovedregel af § 46, stk. 3, i lov

om social service, at børn eller unges synspunkter altid skal inddrages med passende

vægt i overensstemmelse med alder og modenhed.

Som en del af inddragelsen af barnets synspunkter skal der som udgangspunkt afhol-

des en børnesamtale, inden der træffes væsentlige afgørelser om foranstaltninger,

som berører barnet, jf. § 48 i lov om social service. Det gælder eksempelvis i forbin-

delse med en anbringelse uden for hjemmet eller en ændring af anbringelsesstedet.

Det er ligeledes et krav, at kommunalbestyrelsen skal føre mindst to årlige tilsyn med

anbragte børn og unge, hvor der i den forbindelse skal afholdes en børnesamtale.

Samtalen med barnet eller den unge kan undlades, hvis barnets modenhed eller sa-

gens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse.

Formålet med børnesamtalen er ikke, at barnet skal have vetoret, eller at ansvaret for

indsatsen lægges over på barnet, men at få barnets mening frem, så det sikres, at

barnets perspektiv er hørt og inddraget i alle væsentlige beslutninger.

Det er afgørende, at kommunerne tager udgangspunkt i det enkelte barns behov, når

de tilrettelægger børnesamtalen. For nogle børn vil det eksempelvis være bedst, at

der er en anden voksen med til samtalen, fx en bisidder. Andre børn har måske stor

tillid til socialrådgiveren, og derfor vil deltagelsen af andre kunne gøre barnet mindre

trygt. Der kan også være børn, som vil være mere trygge, hvis samtalen afholdes i

bestemte rammer.

Jeg er af den overbevisning, at det er børnene, som bedst selv ved, hvordan lige net-

op deres børnesamtale bedst afholdes og dermed kvalitetssikres. Derfor er det rigtig

vigtigt, at kommunerne tager børnenes ønsker alvorligt, og at der ikke lovgivnings-

mæssigt er for snævre rammer for, hvordan kommunerne kan tilrettelægge samtalen.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 260: Spm. om, hvilke kriterier der skal være opfyldt i forhold til at afholde en børnesamtale efter servicelovens § 48, herunder hvordan børnesamtalen kvalitetssikres, til børne- og socialministeren

Når det er sagt, så tror jeg dog også, at vi kan blive endnu bedre til at få børneinddra-

gelse ind på den faglige rygrad hos de mennesker, der er omkring det udsatte barn i

hverdagen. Vi har som samfund et kæmpe ansvar for at sikre, at vi taler og lytter til

børnene. Det er deres liv, hverdag og fremtid, som det her handler om, og der er langt

større chance for at vi vælger rigtige og holdbare løsninger, hvis vi inddrager børnene.

Folketinget har igennem årene iværksat en række initiativer til at understøtte, at børn

bliver inddraget i deres egne sager på den bedst mulige måde. Der er eksempelvis

afsat 30 mio. kr. om året til efteruddannelse af sagsbehandlere i kommunerne, hvor

der bl.a. er fokus på de gode børnesamtaler.

Jeg kan også oplyse om, at en række organisationer på området laver projekter i

kommunerne med fokus på at styrke børneinddragelsen. Det gælder blandt andet

Børnerådet, der har udarbejdet en håndbog med gode råd til, hvordan man arbejder

kvalificeret med børneinddragelse til personer, der arbejder med børn i hverdagen.

Jeg er også bekendt med, at flere andre organisationer laver gode projekter om ind-

dragelse af børn, fx Børns Vilkår der i øjeblikket gennemfører et projekt, der sætter

fokus børneinddragelse i de sociale sager i kommunerne.

Endelig kan jeg oplyse om, at jeg vil afholde en række møder med interessenterne på

området med henblik på at drøfte, hvordan vi bedst muligt fremmer god kvalitet i

sagsbehandlingen. Det gælder også i forhold til at sikre en endnu bedre inddragelse af

børnene i deres egen sager.

Med venlig hilsen

Mai Mercado