Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1728296_0001.png
MINISTEREN
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
1. marts 2017
2017-1185
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Social-,
Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 10. februar 2017 stillet mig
følgende spørgsmål (SOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra udvalget
Spørgsmål nr. 251:
Af Institut for Menneskerettigheders rapport ”Diskrimination og handicap –
forslag til et forbud mod diskrimination på grund af handicap” (SOU alm. del –
bilag 106) fremgår det, at der allerede findes udførlige regler, som stiller krav
til handicaptilgængeligheden i nybyggeri, men at disse krav om handicaptil-
gængelighed ofte ikke efterleves (f.eks. side 49). Ministeren bedes vurdere, i
hvor høj grad kravene ikke efterleves (hvor stort er problemet?) Desuden bedes
ministeren redegøre for, hvilke konsekvenser det får, når en nybygget bygning
står færdig, uden at der på en lang række punkter er taget højde for de krav til
handicaptilgængeligheden, som er fastsat i byggelovgivningen og byggeregle-
mentet.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
’’Det følger af bygningsreglementet, at bygningers adgangsforhold skal sikre
tilgængelighed for alle, og at bygningers indretning generelt skal være hen-
sigtsmæssig for den tilsigtede brug. Desuden indeholder bygningsreglementet
en række detaljerede bestemmelser med krav til tilgængelighed i byggeriet.
Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) udarbejdede i 2012 for Trafik-, Bolig- og
Byggestyrelsen (tidligere Energistyrelsen) en undersøgelse af tilgængeligheden
i 10 ny-opførte byggerier. Det er denne rapport, der henvises til i Institut for
Menneskerettigheders rapport om
Diskrimination og handicap – forslag til et
forbud mod diskrimination på grund af handicap.
SBI-rapporten pegede på, at alle 10 undersøgte byggerier i større eller mindre
omfang havde mangler i tilgængeligheden. Rapporten pegede desuden på, at
hovedårsagen til de konstaterede mangler var manglende kendskab til tilgæn-
gelighedskravene i bygningsreglementet. Tilkendegivelser fra blandt andre
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 251: Spm. om i hvor høj grad kravene ikke efterleves (hvor stort er problemet?), jf. Institut for Menneskerettigheders rapport Diskrimination og handicap – forslag til et forbud mod diskrimination på grund af handicap, til transport-, bygnings- og boligministeren
1728296_0002.png
handicaporgaisationerne peger i retning af, at problemet eksisterer i en del af
byggeriet generelt.
Trafik-, Bolig- og Byggestyrelsen har på baggrund af rapporten igangsat to ini-
tiativer, der skal sikre større fokus hos bygherrer og deres rådgivere på kravene
om tilgængelighed. For det første er der i samarbejde med SBi udarbejdet en
digital platform, der skal stille viden og vejledning om tilgængelighedsløsninger
til rådighed for byggeriets parter. For det andet er der gennemført en analyse af
de nuværende tilgængelighedsregler i bygningsreglementet, der påviser, at der
blandt byggeriets rådgivere er stort fokus på, at de eksisterende bestemmelser
ikke er fleksible og tilpasset dagens byggeri. Derfor vil analysen indgå i Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsens arbejde med et nyt bygningsreglement, der forventes
at kunne træde i kraft i 2018.
Det er bygningsejerens ansvar, at et byggeri lever op til kravene i byggeloven og
bygningsreglementet. Det gælder også tilgængelighedsbestemmelserne. Et ny-
byggeri, der ikke overholder kravene til tilgængelighed i bygningsreglementet
er således ulovligt. Såfremt kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på et
ulovligt forhold enten i forbindelse med byggesagsbehandlingen eller efterføl-
gende, skal forholdet søges lovliggjort, medmindre det er af ganske underord-
net betydning. Ved lovliggørelse af et forhold i strid med byggeloven eller byg-
ningsreglementet kan kommunalbestyrelsen meddele bygningsejeren påbud
om at udbedre forholdet. Såfremt forholdet ikke udbedres, kan kommunalbe-
styrelsen i sidste ende foretage lovliggørelsen på bygningsejerens bekostning.’’
Jeg henholder mig til ovenstående svar fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Side 2/2
Med venlig hilsen
Ole Birk Olesen