Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2017-806
Doknr.
449950
Dato
06-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 8. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 248 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 248:
”Vil ministeren fremlægge beregninger for, hvad de økonomiske konsekvenser samlet
set vil være for hver enkelt kommune, hvis man gennemfører forslaget fra 34 hoved-
stadskommuner om, at landsudligningen sænkes til det samme niveau, som den var
på efter kommunalreformen i 2007. Der henvises til de 34 hovedstadskommuners
Hjemmeside:
http://stopforskelsbehandlingen.nu/
sites/stopforskelsbehandlingen.nu/
files/files/media/Stop_Forskelsbehandlingen_Q%26A_06.09.2016_WEB.pdf.”
Svar:
Der refereres i spørgsmålet til hjemmesiden ”Stop forskelsbehandlingen.nu”, hvoraf
følgende fremgår: ”Vi ønsker, at landsudligningen skal sænkes til det samme niveau,
som den var på efter kommunalreformen i 2007. Konkret betyder det en sænkning fra
12 mia. kr. til 8,6 mia. kr.”
Omfordelingen er her beregnet som forskellen mellem kommunerne i hovedstadsom-
rådets faktiske indtægter fra udligningssystemet og de indtægter, kommunerne ville
have fået, hvis bloktilskuddet var fordelt efter folketal svarende til en situation uden
udligning.
Det skal bemærkes, at udviklingen i omfordelingen mellem hovedstadskommunerne
og de øvrige kommuner siden 2007 overordnet kan tilskrives den bagvedliggende
udvikling i kommunernes udgifter og beskatningsgrundlag, den gennemførte lovæn-
dring med henblik på en mere retvisende kommunal udgiftsbehovsopgørelse med
virkning fra 2013 samt lovændringen med henblik på tilpasninger i udligningsniveauet
for at imødegå utilsigtede virkning af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområ-
det med virkning fra 2016.
I denne sammenhæng er det relevant bl.a. at tage i betragtning, at der gennem de
seneste 7 år er gennemført flere refusionsændringer på beskæftigelsesområdet, her-
under særligt den seneste omlægning med virkning fra 2016, som betyder højere
kommunale udgifter efter refusion. Denne udvikling indebærer altså samtidig en min-
dre omfordeling via refusion.
Udviklingen i landsudligningen kan altså ikke tilskrives én enkelt faktor og bør heller
ikke ses isoleret fra den øvrige udvikling i kommunernes økonomi.
For at besvare spørgsmålet forudsættes i det følgende, at ønsket om at sænke lands-
udligningen skal forstås som et ønske om at sænke udligningsniveauet i denne ord-
ning.