SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at kommentere henvendelserne fra borgmestre i 34 kommuner i hovedstadsområdet, hvori borgmestrene problematiserer den stigende kommunale landsudligning og konsekvenserne for hovedstadskommunerne, jf. SOU alm. del – bilag 19 og 131, til økonomi- og indenrigsministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017-721

Doknr.

449164

Dato

06-03-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 6. februar 2017 stillet følgen-

de spørgsmål nr. 246 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed be-

svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Orla Hav (S).

Spørgsmål nr. 246:

”Ministeren bedes kommentere henvendelserne fra borgmestre i 34 kommuner i ho-

vedstadsområdet, hvori borgmestrene problematiserer den stigende kommunale

landsudligning og konsekvenserne for hovedstadskommunerne, jf. SOU alm. del –

bilag 19 og 131. Herunder bedes ministeren vurdere de beregninger, der er indeholdt i

borgmestrenes henvendelser, og redegøre for, om ministeren mener, at der er fakto-

rer, som der burde være taget højde for i beregningerne, f.eks. geografiske afstande

ift. brug af offentlig transport, antal elever i klasserne pr. lærer, værdien af store stats-

finansierede kulturinstitutioner osv.”

Svar:

Der er hos forskellige grupper af kommuner forskellige synspunkter på indretningen af

det kommunale udligningssystem. Henvendelsen fra borgmestrene, der repræsenterer

de 34 kommuner i hovedstadsområdet, skal således ses på baggrund af en udlig-

ningsdebat blandt kommunerne.

I henvendelsen er hovedsynspunktet, at omfordelingen fra hovedstadskommunerne til

de øvrige kommuner er for høj. Dette underbygges i henvendelsen med forskellige

argumenter, herunder følgende:

1. Omfordelingen til det øvrige land via landsudligningen er øget fra ca. 7 mia.

kr. til ca. 12 mia. kr. i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er en barriere for

vækst og udvikling i Danmark.

2. Serviceniveauet målt ud fra indikatoren i de kommunale nøgletal er faldet i

hovedstadskommunerne og er i 2016 lavere end i det øvrige land.

3. Rådighedsbeløbet pr. borger er lavere i hovedstadskommunerne end i resten

af landet.

4. 7 ud af de 10 kommuner med de største sociale udfordringer ligger i hoved-

stadsområdet.

Der kan knyttes følgende kommentarer hertil:

Ad 1) Omfordelingen er beregnet som forskellen mellem kommunerne i hovedstads-

områdets faktiske indtægter fra udligningssystemet og de indtægter, kommunerne ville

have fået, hvis bloktilskuddet var fordelt efter folketal svarende til en situation uden

udligning.

Økonomi- og Indenrigsministeriet kan opgøre samme udvikling i landsudligningen.

Denne kan overordnet tilskrives den bagvedliggende udvikling i kommunernes udgifter

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 246: Spm. om at kommentere henvendelserne fra borgmestre i 34 kommuner i hovedstadsområdet, hvori borgmestrene problematiserer den stigende kommunale landsudligning og konsekvenserne for hovedstadskommunerne, jf. SOU alm. del – bilag 19 og 131, til økonomi- og indenrigsministeren

og beskatningsgrundlag, den gennemførte lovændring med henblik på en mere retvi-

sende kommunal udgiftsbehovsopgørelse med virkning fra 2013 samt lovændringen

med henblik på tilpasninger i udligningsniveauet for at imødegå utilsigtede byrdeforde-

lingsmæssige virkninger af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet med

virkning fra 2016.

I denne sammenhæng er det relevant bl.a. at tage i betragtning, at der gennem de

seneste 7 år er gennemført flere refusionsændringer på beskæftigelsesområdet, her-

under særligt den seneste omlægning med virkning fra 2016, som betyder højere

kommunale udgifter efter refusion. Denne udvikling indebærer altså samtidig en min-

dre omfordeling via refusion.

Det aktuelle arbejde i Finansieringsudvalget med udligningen udspringer som bekendt

også af den reform af refusionssystemet, som blev gennemført fra 2016. Arbejdet har

hovedfokus på at imødegå utilsigtede byrdefordelingsmæssige virkninger af refusi-

onsomlægningen, der havde til formål at styrke det økonomiske incitament til en effek-

tiv beskæftigelsesindsats i kommunerne. Incitamentsmæssige virkninger vil således

også skulle inddrages ved opstillingen af mulige modeller for ændringer i udligningen.

Ad 2) Det kan bekræftes, at det offentliggjorte nøgletal viser et fald i det opgjorte ser-

viceniveau for kommunerne i hovedstadsområdet. I 2016 er serviceniveauet for kom-

munerne i hovedstadsområdet under ét opgjort til 0,99 og 1,01 for de øvrige kommu-

ner set under ét.

Det bemærkes, at målingen af kommunernes serviceniveau med et sådant samlet

nøgletal naturligvis er forbundet med nogle forbehold. Det skal således også ses som

én parameter blandt flere for kommunernes økonomi og service.

Ad 3) Jeg har noteret mig de beregninger, som ligger til grund for henvendelsen. Det

bemærkes, at beregninger af rådighedsbeløb for familier er følsomme over for de an-

vendte beregningstekniske forudsætninger, herunder i forhold til modelfamilie, indreg-

ning af bolig mv.

Ad 4) Det kan bekræftes, at målt på det socioøkonomiske indeks i landsudligningen

ligger 7 hovedstadskommuner blandt de 10 kommuner, der i 2017 havde det højeste

indeks. Dette indeks giver et mål for kommunernes udgiftsbehov som følge af befolk-

ningens socioøkonomiske sammensætning på baggrund af kriterier fastsat i lovgivnin-

gen.

Det bemærkes, at et højt opgjort udgiftsbehov set i forhold til beskatningsgrundlaget

også indebærer et højere udligningstilskud.

Herudover skal jeg henvise til, at der pågår et grundigt analysearbejde under Finan-

sieringsudvalget. Det er regeringens holdning at evt. ændringer i udligningen skal ske

på et solidt fagligt grundlag.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll