Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2017-693
Doknr.
449249
Dato
03-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 3. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 244 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 244:
”Ministeren bedes oplyse, om han anser ministeriets nøgletal for en retvisende indika-
tor for den enkelte kommunes serviceniveau, således som dette normalt opfattes i
offentligheden og i øvrigt kan påvirkes direkte af den enkelte kommunalbestyrelse.”
Svar:
Der henvises for en beskrivelse af nøgletallets definition, formål og forbehold i den
sammenhæng til besvarelsen af spørgsmål nr. 242 og 243.
Nøgletallet har set gennem tid fungeret som en samlet indikator for udgiftsniveauet set
ift.et objektivt beregnet udgiftsbehov, men nøgletallet kan ikke stå alene i forhold til at
give et nuanceret billede af kommunernes service, som den også måtte opleves af
borgere mv.
Her skal fremhæves, at kommuner med en effektiv opgaveløsning kan opnå en god
oplevet service for færre midler.
I forskellige sammenhænge vil det således også afhængigt af formålet være relevant
at inddrage andre analyser og oplysninger. Fx kan brugertilfredshedsundersøgelser
give et billede af borgernes oplevelse af kommunernes service, og benchmark på de
enkelte kommunale udgiftsområder kan bidrage til at få et billede af kommunernes
effektivitet og prioritering.
Med venlig hilsen
Simon Emil Ammitzbøll