Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon 33 92 93 00
Sagsnr.
2017-693
Doknr.
449219
Dato
03-03-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 3. februar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 242 (alm. del) til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 242:
”Ministeren bedes redegøre for sammenhængen mellem på den ene side kommuner-
nes samlede serviceramme (som denne er fastsat i Økonomiaftalerne mellem KL og
regeringen samt kommunernes udgiftslofter for serviceudgifter, jf. budgetloven), og på
den anden side Økonomi- og Indenrigsministeriets nøgletal for serviceniveau. Herun-
der bedes ministeren redegøre for, hvilke udgiftsområder som er med i nøgletallet for
serviceniveau, men ikke er medregnet i servicerammen/udgiftsloftet.”
Svar:
Formålet med budgetloven er at sikre balance eller overskud på de samlede offentlige
finanser og en hensigtsmæssig udgiftsstyring i stat, kommuner og regioner. I henhold
til budgetloven er der med virkning fra 2014 fastsat årlige udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner.
Udgiftsloftet for kommunerne omfatter de kommunale serviceudgifter. De kommunale
serviceudgifter, jf. budgetloven, opgøres som de kommunale nettodriftsudgifter fra-
trukket følgende:
udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder,
udgifter vedrørende almene ældreboliger,
udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen,
udgifter vedrørende forsikrede ledige,
udgifter til øvrige overførsler og budgetgaranterede områder.
Ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL indgås aftale om det
følgende års ramme for serviceudgifterne efter samme afgrænsning. Ved forhandlin-
gerne aftales dog også et anlægsniveau, og der forudsættes et niveau for de kommu-
nale udgifter til overførsler mv. Finansieringen til kommunerne gennem bloktilskuddet
fastlægges på dette samlede udgiftsgrundlag.
Økonomi- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal har siden midten af 1980’erne
indeholdt et nøgletal for det kommunale serviceniveau. Dette nøgletal afspejler ni-
veauet for de samlede kommunale nettodriftsudgifter til kommunernes opgaver bredt
set, dog undtaget opgaverne vedr. forsikrede ledige, set i forhold til kommunernes
objektivt beregnede udgiftsbehov samlet set for disse opgaver. Det skal ses i lyset af,
at kommunernes finansiering via tilskuds- og udligningssystemet fordeles under hen-
syntagen til bl.a. kommunernes udgiftsbehov beregnet ud fra objektive kriterier.