Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1727407_0001.png
Børn og skole
Laksetorvet
8900 Randers C
Telefon +45 8915 1515
Direkte +45 8915 1780
[email protected]
www.randers.dk
22. februar 2017
Henvendelse fra Børne- og Socialministeriet
Børne- og Socialministeriet har rettet henvendelse til Randers kommune, idet et
medlem af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har stillet følgende spørgsmål:
”Hvordan sikrer Randers kommune barnets tarv i beslutningen om, at en stor del af
kommunens plejefamilier må gå ned i løn, hvis de fortsat vil have deres plejebarn/børn
boende hos dem?”
Randers kommune skal i det følgende besvare spørgsmålet så fyldestgørende som
muligt.
Randers Byråd besluttede 6. juni 2016 en handlingsplan for økonomisk stabilisering på
Familieområdet. Som led i denne plan blev det besluttet, at vurdere plejefamiliernes
honorering.
Ifølge den kontrakt, som den enkelte plejefamilie har indgået med kommunen,
fremgår det, at lønnen skal vurderes en gang årligt med henblik på at vurdere, om
vederlagsniveauet fortsat afspejler den opgave, som plejefamilien er ansat til at
varetage. Den vederlagsmodel, der hidtil har været anvendt, fungerer på den måde, at
antallet af vederlag, der ydes for en opgave, afspejler barnets vanskeligheder. Det
betyder, at lønnen typisk reguleres ned i takt med, at barnet udvikler sig.
Opgaven med at revurdere og justere antallet af vederlag der ydes for den enkelte
opgave, er i Randers kommunes Familieafdeling ikke blevet gennemført over en
årrække. Det betyder, at en række plejefamilier modtager en løn, der er relativt høj,
set i forhold til barnets aktuelle behov for støtte. Eksempelvis er der en række tilfælde,
hvor barnet er blevet anbragt som spæd, hvor der på anbringelsestidspunktet var
behov for, at den ene plejeforælder ikke havde arbejde udenfor hjemmet. Aflønningen
er blevet fastsat, så den modsvarer dette behov. I takt med, at barnet er blevet ældre
og nu er i daginstitution eller skole, er der ikke længere behov for, at plejeforælderen
går hjemme. Lønnen burde derfor, jævnfør den hidtidige aflønningsform, være
justeret nedad. Dette er ikke sket, og det er den øvelse, der aktuelt pågår.
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: MFU spm. om hvordan Randers kommune sikrer barnets tarv i beslutningen om, at en stor del af kommunens plejefamilier må gå ned i løn, hvis de fortsat vil have deres plejebarn/børn boende hos dem, til børne- og socialministeren
Den hidtidige aflønningsmodel, hvor lønnen justeres i takt med at barnet udvikler sig,
opleves at have en usund incitamentstruktur. Det kan opleves som, at jo bedre man
som plejefamilie gør sit arbejde, jo lavere bliver lønnen. Det kan i værste fald animere
til, at man som plejefamilie kommer til at fokusere for meget på barnets udfordringer
i stedet for barnets ressourcer. På den baggrund har en række kommuner valgt at
overgå til en anden form for aflønning, hvor der ved anbringelsestidspunktet anlægges
en gennemsnitsbetragtning på anbringelsens samlede varighed, hvorefter der
fastsættes en løn, der så vidt muligt afspejler den gennemsnitlige arbejdsopgave set
over hele anbringelsesforløbet. Lønniveauet skal efterfølgende ikke reguleres, men
forbliver på det ved anbringelsens påbegyndelse fastsatte niveau. Der kan
undtagelsesvist blive tale om regulering, hvis der opstår betydelige ændringer, der ikke
har kunnet forudses. Eksempelvis hvis barnet ikke udvikler sig som forventet, og der
er behov for, at den ene eller begge plejeforældre går hjemme med barnet i en
periode. Det er Randers kommunes oplevelse, at både plejefamilierne og
Socialpædagogernes Landsforbund er enige i, at denne honoreringsmodel er at
foretrække.
På baggrund af ovenstående er det derfor besluttet, at man i Randers kommune
overgår til den nye honoreringsmodel. Det er besluttet, at overgangen sker samtidigt
med, at opgaven i relation til revurdering af de eksisterende kontrakter alligevel finder
sted.
Da området økonomisk set er under pres, er det helt afgørende, at området drives
økonomisk ansvarligt, herunder at der ikke betales for meget for de ydelser, der købes.
Groft sagt kan dét, at der betales for meget for at få løst en opgave betyde, at der er
andre udsatte børn og familier, der ikke kan få det, de har behov for. Reguleringen af
plejefamiliernes løn er derfor ikke et udtryk for, at Randers kommune ikke anerkender
det store og meget vigtige arbejde, som plejefamilierne udfører, men er alene et
udtryk for et ønske om, at få midlerne på området til at strække så langt som muligt.
Enkelte plejefamilier modtager samlet set så høj en aflønning, at det giver anledning
til en vurdering af, om det er muligt for en plejefamilie at løfte opgaven. Det skyldes,
at aflønningens størrelse afspejler barnets vanskeligheder. Et barn, der er vurderet til
at udløse en aflønning på 7 x vederlag (1 x vederlag er 4066 kroner om måneden. Hertil
kommer skattefri omkostningsandel, lomme- og tøjpenge) vurderes at udgøre et
fuldtidsarbejde for en plejeforælder, hvorfor man som plejeforælder som
udgangspunkt ikke kan varetage andet arbejde ved siden af opgaven som
plejeforælder. Modtager en plejefamilie samlet set 14 vederlag eller mere forventes
det derfor, at begge forældre ikke har andet arbejde ved siden af opgaven som
plejefamilie. Dette ud fra en betragtning om, at man ikke kan sælge sin arbejdskraft
mere end en gang.
I de konkrete sager, hvor lønnen reguleres ned, kan der, som altid, blive tale om, at
parterne – Randers kommune og den enkelte plejefamilie – ikke kan nå til enighed om
aflønningen, hvilket i yderste konsekvens kan betyde, at plejefamilien vælger at opsige
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 241: MFU spm. om hvordan Randers kommune sikrer barnets tarv i beslutningen om, at en stor del af kommunens plejefamilier må gå ned i løn, hvis de fortsat vil have deres plejebarn/børn boende hos dem, til børne- og socialministeren
1727407_0003.png
kontrakten. Dette forekommer også i forbindelse med andre former for anbringelser,
for eksempel i socialpædagogiske opholdssteder og andre døgntilbud.
For at sikre størst mulig kontinuitet i anbringelsen for det enkelte barn, vil vi naturligvis
strække os langt for at dette ikke kommer til at ske. Det betyder, at Randers kommune
i situationer, hvor vi i forhandlingen med plejefamilien ikke er enige, vil forsøge at
indgå et kompromis.
Der er også mulighed for, at vi i en overgangsperiode på op til 1�½ år kan give et ekstra
tillæg på 2 x vederlag. Denne model har vi bragt i anvendelse i en del tilfælde, typisk i
sager hvor plejefamilien har brug for tid til at omstille sig til den nye økonomiske
situation.
Af den handlingsplan for økonomisk stabilisering på Familieområdet, som Byrådet i
Randers vedtog den 6. juni 2016, fremgår det, at de børn, der har behov for et
socialfagligt tilbud, skal have anvist dette tilbud, også selv om det betyder, at budgettet
ikke kan overholdes. Dette gør sig også gældende i relation til plejeanbragte børn, og
sammen med ønsket om at sikre størst mulig kontinuitet for det enkelte barn, vejer
dette tungt i en samlet vurdering, når der opstår en situation, hvor der ikke kan opnås
enighed om aflønningen, og der derfor er risiko for, at et barn må flyttes.
Der er dog samtidig også et økonomisk aspekt, der skal iagttages. Faglighed og
økonomi skal gå hånd i hånd, og det er afgørende, at de tildelte midler administreres
med økonomisk ansvarlighed, herunder at der ikke betales for meget for de indsatser,
der iværksættes. Det betyder, at der kan være situationer, hvor kommunens faglige
vurdering og plejefamiliens forventninger til aflønningen er så langt fra hinanden, at
kontrakten opsiges og barnet må flyttes.
I disse situationer gøres der fra kommunens side store anstrengelser for at afslutte
plejeforholdet på en ordentlig måde med fokus på barnet. Samtidig tilstræbes altid at
finde alternative anbringelser hos plejefamilier eller på døgntilbud, som bedst muligt
matcher barnets behov og vanskeligheder. Vi inddrager barnet, plejefamilien og den
biologiske familie i den udstrækning, det ud fra en socialfaglig vurdering giver mening.
Med venlig hilsen
Ann Hermansen
Familiechef
Randers kommune
Børn og Skole