Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1725346_0001.png
MINISTEREN
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Dato
J. nr.
22. februar 2017
2017-980
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Folketingsmedlem Karen J. Klint (S) har den 27. januar 2017 stillet mig følgen-
de spørgsmål, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 235:
Ministeren bedes redegøre for huslejeniveauet (og øvrige omkostninger) for de
såkaldte skæve boliger. Desuden bedes ministeren redegøre for, hvad der gøres
for at hjælpe de borgere, som er egnede til at bo i en såkaldt skæv bolig, men
som ikke kan betale huslejen og de øvrige omkostninger. Spørgsmålet stilles
som opfølgning på samrådet den 26. januar 2017 om antallet af hjemløse i
Danmark, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål U.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg anmodet om en udtalelse fra
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Huslejen i skæve boliger fastsættes således, at den sammen med institutionens
øvrige indtægter, herunder driftstilskud, giver mulighed for at afholde de udgif-
ter, der er forbundet med driften, herunder passende henlæggelser til vedlige-
holdelse og fornyelser samt evt. afvikling af opsamlet underskud.
Endvidere gælder, at kommunalbestyrelsen skal godkende den foreløbige og
endelige leje samt øvrige reguleringer af lejen. Reglerne sikrer således, at
kommunalbestyrelsen løbende vurderer lejeniveauet i skæve boliger, så det kan
påregnes, at boligerne kan lejes ud til målgruppen.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ligger ikke inde med oplysninger om det gene-
relle huslejeniveau i skæve boliger landet over. Det kan dog oplyses, at der fra
en igangværende evaluering af ordningen om skæve boliger er indsamlet husle-
jeoplysninger fra 16 kommuner med 31 skæve boligafdelinger. Heraf fremgår,
at de fleste skæve boliger har en husleje i intervallet 3.028 kr. for de billigste og
3.297 for de dyreste.
Tilsagn til skæve boliger ydes under forudsætning af, at kommunalbestyrelsen
har vurderet, at boligerne kan lejes ud til målgruppen for boligerne.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, at redegøre for huslejeniveauet (og øvrige omkostninger) for de såkaldte skæve boliger, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til børne- og socialministeren
1725346_0002.png
Spørgsmål om økonomiske støttemuligheder for beboere i skæve boliger, hen-
hører under Beskæftigelsesministeriet, hvorfor beskæftigelsesministeren er
blevet anmodet om bidrag herom.
Beskæftigelsesministeren har oplyst følgende:
”Der findes ikke regler på Beskæftigelsesministeriets område, der specifikt er
målrettet personer, der bor i skæve boliger. Mulighederne for hjælp følger såle-
des af de generelle muligheder for at få hjælp til tilskud til betaling af boligud-
gifter.
Reglerne om boligstøtte fremgår af lov om individuel boligstøtte. Boligstøtte er
delt op i to ydelser, boligydelse og boligsikring.
For at få boligydelse skal man være folkepensionist eller være tildelt førtids-
pension efter reglerne fra før 1. januar 2003. Boligydelse gives både til lejere,
andelshavere og ejere.
For at få boligsikring, skal man være lejer. Er man tildelt førtidspension efter
reglerne fra 1. januar 2003, kan der også søges boligsikring til ejer- og andels-
boliger.
Boligstøtte beregnes ud fra husstandens indkomst, huslejens størrelse og boli-
gens størrelse.
Der gælder desuden bagatelgrænser for udbetaling af boligstøtte. Boligsik-
ringsmodtageren skal således af sin boligudgift mindst selv betale 24.100 kr.
om året og boligydelsesmodtageren skal af sin boligudgift mindst selv betale
16.600 kr. om året.
Det er et krav, at boligen er forsynet med køkken med indlagt vand og forsvar-
ligt afløb for spildevand (lejlighed), for at der kan ydes boligstøtte.
En person, der opfylder betingelserne for ret til integrationsydelse, uddannel-
ses- eller kontanthjælp, kan få særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpoli-
tik til høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde.
Støtten er en hjælp til personer, som har så høje boligudgifter og/eller mange
børn, at de med deres nuværende indtægter ikke kan forventes selv at kunne
betale alle deres boligudgifter. Særlig støtte bliver som udgangspunkt beregnet
som forskellen mellem, hvad modtageren antages selv at kunne betale i bolig-
udgifter og modtagerens nettoboligudgifter. Støtten ydes særskilt eller som
supplement til udbetaling af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kon-
tanthjælp.
Side 2/3
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om, at redegøre for huslejeniveauet (og øvrige omkostninger) for de såkaldte skæve boliger, til transport-, bygnings- og boligministeren, kopi til børne- og socialministeren
1725346_0003.png
Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rime-
lig, billigere bolig. Det fremgår af bekendtgørelse om særlig støtte efter § 34 i
lov om aktiv socialpolitik, at hvis der kan skaffes en rimelig, billigere bolig, er
det nettoudgiften til denne, der lægges til grund ved beregning af støtten, uan-
set om den pågældende flytter til en billigere bolig eller ej. Selve beregningen af
særlig støtte sker efter reglerne i bekendtgørelsen.
Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende boligstøtte og kommunens afgø-
relser vedrørende særlig støtte efter § 34 kan påklages til Ankestyrelsen.””
Side 3/3
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen