Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1722491_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 490
Doknr.
Dato
10-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 26. januar 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 232 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 232:
”Ministeren bedes bekræfte, at det i kommunerne var praksis før dommen fra Vestre
Landsret og principafgørelse fra Ankestyrelsen nr. 163-15 at udmåle overvågningsti-
mer til de borgere, der havde behov for det, og som var på en BPA ordning efter ser-
vicelovens § 95. Kan ministeren samtidig redegøre for, hvor stor en andel af de midler,
som var afsat til BPA ordning efter servicelovens § 95, stk. 3, der skønsmæssigt blev
brugt til tildeling af overvågningstimer, hvad disse midler går til nu, hvor praksis er
ændret, og om de fremadrettet kan benyttes til at genindføre den tidligere praksis?
Spørgsmålet stilles på baggrund af foretræderne for udvalget ved Epilepsiforeningen
og Dansk Handicapforbund den 19. januar 2017.”
Svar:
I forhold til den del af spørgsmålet, der handler om kommunernes praksis med hensyn
til udmåling af overvågningstimer efter servicelovens § 95 før landsretsdommen i maj
2015 og Ankestyrelsens principafgørelse, henvises i det hele til svaret på spørgsmål
nr. 221 (SOU alm. del) dateret dags dato.
Til den resterende del af spørgsmålet kan det oplyses, at den regnskabsmæssige
opsplitning i den kommunale kontoplan ikke er tilstrækkelig detaljeret til at give et kva-
lificeret skøn for, hvor stor en andel af de midler, som var afsat til ordningen efter ser-
vicelovens § 95, der er blevet brugt til tildeling af overvågningstimer.
Midlerne anvendes til de lovfastsatte områder. Det vil således kræve en lovændring,
hvis midlerne skal anvendes til at genindføre den tidligere ulovhjemlede praksis.
Med venlig hilsen
Mai Mercado