Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1686346_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Sagsnr.
2016-6962
Doknr.
400622
Dato
17-10-2016
Folketingets Finansudvalg har d. 23. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
563 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 563:
”Ministeren bedes give en grundig redegørelse for konsekvenserne for kommunernes
økonomi, såfremt al udligning mellem kommunerne stoppes – herunder vurdere risi-
koen for en større skævvridning mellem kommunerne, og hvordan denne i givet fald
kommer til udtryk.”
Svar:
Det skal indledningsvist bemærkes, at man i Danmark har valgt at lægge en meget
stor del af de offentlige opgaver i kommunerne. En forudsætning for dette er, at alle
kommuner har økonomisk mulighed for at løfte disse opgaver. Formålet med udlig-
ningssystemet er at sikre, at alle kommuner har nogenlunde ensartede økonomiske
vilkår. Uanset forskelle i befolkningens indkomster, aldersfordelingen og den socio-
økonomiske struktur i de forskellige kommuner, skal alle kommuner altså have øko-
nomisk mulighed for at løfte deres opgaver uden store forskelle i de kommunale skat-
ter.
Hvis det beregningsteknisk antages, at udligningen afskaffes og statslige tilskud i ste-
det fordeles efter indbyggertal, kan der opgøres en umiddelbar økonomisk gevinst for
nogle kommuner og et tab for andre kommuner.
I vedlagte tabel er i kolonne 1 vist de beregnede tab og gevinster for hver enkelt
kommune i et sådant scenarium. I kolonne 2 er tab og gevinster vist som procent af
beskatningsgrundlaget. Nedenfor i tabel 1 og 2 er desuden vist de 10 kommuner med
de største gevinster henholdsvis de største tab i pct. af beskatningsgrundlaget. Som
det fremgår af tabellerne, ville de største gevinster være i en række hovedstadskom-
muner, mens de største tab vil være i nogle kommuner på den københavnske vestegn
og i en række land- og yderkommuner.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvad konsekvenserne ville være for hver enkelt kommune, hvis man afskaffede det kommunale udligningssystem, dvs. hvilket beløb ville hver enkelt kommune have i overskud/underskud, til social- og indenrigsministeren
1686346_0002.png
Tabel 1
De 10 kommuner med størst gevinst i pct. af be-
skatningsgrundlag
Ændring i
pct. af
beskat-
nings-
grundlaget
(+=tab)
-10,62
-10,17
-10,12
-8,49
-8,14
-7,99
-6,24
-6,02
-5,96
-5,77
Tabel 2
De 10 kommuner med størst tab i pct. af beskat-
ningsgrundlag
Ændring i
pct. af
beskat-
nings-
grundlaget
(+=tab)
12,93
11,35
8,74
8,30
7,43
6,90
6,78
6,42
6,29
5,80
Ændring i tilskud
og udligning
(1.000 kr.)
Ændring i tilskud
og udligning
(1.000 kr.)
Gentofte
Rudersdal
Hørsholm
Allerød
Lyngby-Taarbæk
Dragør
Furesø
Egedal
Solrød
Frederiksberg
2.720.148
1.912.416
830.616
534.840
1.252.728
292.764
640.812
562.344
292.320
1.392.696
Ishøj
Lolland
Brøndby
Langeland
Albertslund
Tønder
Morsø
Læsø
Guldborgsund
Bornholm
-459.096
-772.620
-542.688
-169.212
-358.380
-408.084
-219.228
-20.064
-612.516
-367.416
Kommunerne ville i princippet kunne tilpasse deres økonomi til sådanne tab og gevin-
ster ved at regulere skatten, udgifterne eller ved en kombination af de to.
En fuld tilpasning over skatten ville betyde, at nogle kommuner kunne sænke beskat-
ningsniveauet med mere end 10 procentpoint, mens andre skulle forhøje skatten til-
svarende. Det er ikke muligt at give en realistisk vurdering af, hvad så store forskelle i
de kommunale beskatningsniveauer ville betyde, men det må vurderes, at det ville
medføre omfattende befolkningsbevægelser over hele landet fra kommuner med høj
skat til kommuner med lav skat.
Det skønnes ikke, at det ville være muligt at foretage en fuld tilpasning over udgifter-
ne, da det må vurderes, at en række kommuner så ikke ville kunne leve op til lovens
krav til opgaveløsningen vedr. fx folkeskoler, dagpasning, ældreområdet, handicapom-
rådet mv.
Samlet set kan det ikke i praksis siges, hvad den nærmere konsekvens for kommu-
nerne ville være, og på hvilken måde skævheder nærmere ville slå igennem, såfremt
udligningen blev afskaffet. De viste beregninger illustrerer dog, at den kommunale
udligning er en forudsætning for, at det har været muligt at placere så store dele af de
offentlige opgaver i kommunerne og for, at borgere i hele landet kan tilbydes et rime-
ligt serviceniveau.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2