Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 567
Doknr.
445591
Dato
08-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 224 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 224:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22. januar 2017 fra Mette B.
Valentin. Herunder bedes ministeren redegøre for sin holdning til autorisation
af socialrådgivere, og om ministeren mener, at det kunne være en god ide for
retssikkerheden for borgerne og socialrådgiverne med båndede møder.”
Svar:
Jeg vil starte med at gøre det klart, at det er kommunernes ansvar at sikre, at kommu-
nens personale agerer inden for rammerne af de gældende regler og lovgivning på
området. Det indebærer også at sikre, at personalet, herunder socialrådgivere, besid-
der de fornødne kompetencer til at varetage deres arbejde tilfredsstillende.
Hvilke midler og foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre borgernes retssikker-
hed, er således op til kommunalbestyrelsen at vurdere, herunder om båndoptagelse af
møder mellem socialforvaltningen og borgere er hensigtsmæssigt i denne sammen-
hæng.
Hvad angår det konkrete spørgsmålet om autorisation af socialrådgivere, hører
spørgsmålet under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Uddannelsens
generelle rammer og indhold er reguleret i bekendtgørelser. Det er i øvrigt Akkredite-
ringsrådet, der sikrer, at de videregående uddannelser og uddannelsesinstitutioner
lever op til de fastsatte kriterier for kvalitet og relevans.
Med venlig hilsen
Mai Mercado