Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 490
Doknr.
Dato
10-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har den 20. januar 2017 stillet følgen-
de spørgsmål nr. 222 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 222:
”Ministeren bedes kommentere bilaget fra Epilepsiforeningen omdelt i forbindelse med
deres foretræde for udvalget den 19. januar 2017, jf. SOU alm. del - bilag 111, og give
en status på arbejdet med at finde en løsning for de personer, der får hjælp efter ser-
vicelovens § 95, stk. 3, og som – pga. af en landsretsdom fra maj 2015, der fastslår, at
hjælp til overvågning hidtil er blevet tildelt af kommunerne uden hjemmel i loven – har
mistet de timer til overvågning, som de er afhængige af.”
Svar:
Det bilag, som der henvises til i spørgsmålet, rejser samme problematik som det bilag,
der er kommenteret på i svaret på spørgsmål 220 (SOU alm. del) dateret dags dato.
Der henvises derfor til dette svar for kommentarer til bilaget.
I forhold til en status på arbejdet med at forsøge at finde en løsning kan det oplyses,
at ministeriet nu har indledt dialog med KL for at afsøge mulighederne herfor. Det
vurderes, at det vil blive meget vanskeligt, hvorfor det på nuværende tidspunkt ikke er
muligt at angive, hvornår arbejdet kan forventes afsluttet. Udvalget vil blive orienteret,
når dialogen med KL er afsluttet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado