Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1677049_0001.png
Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Anledning
SOU alm. del – samrådsspørgsmål D og
E
13. oktober 2016 kl. 12-13.15
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Ca. 8 minutter
-
Samrådsspørgsmål D
”Ministeren bedes redegøre for, om hun mener, at reglerne
om
særlig
adressebeskyttelse,
der
blev
indført
ifm.
ændringen af CPR-loven i april 2015, virker optimalt, når
personer med særlig adressebeskyttelse oplever omfattende
praktiske
besværligheder
i
forbindelse
med
f.eks.
indregistrering af motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag,
oprettelse af mobiltelefonabonnementer og bankkonti, brug af
NemID osv. Herunder bedes ministeren redegøre for, hvilke
initiativer hun vil tage, der kan mindske de ulemper, som
personer
med
særlig
adressebeskyttelse
oplever
i
hverdagen.”
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0002.png
Samrådsspørgsmål E
”Ministeren bedes redegøre for, hvad hendes holdning er til
at give personer, der har særlig adressebeskyttelse ifm. f.eks.
dødstrusler og trusler om vold, mulighed for at skifte CPR-
nummer i særlige tilfælde.”
Udkast til besvarelse
Det talte ord gælder
[Indledning]
Tak for spørgsmålene og invitationen til samråd i dag.
Jeg har noteret mig, at det er et samlet udvalg, der står bag
spørgsmålene.
[Besvarelse af samrådsspørgsmål D]
I spørgsmål D spørges til, om jeg mener, at reglerne om
særlig adressebeskyttelse virker optimalt, når personer, der
er
under
beskyttelsen,
oplever
omfattende
praktiske
besværligheder i forbindelse med f.eks. indregistrering af
motorkøretøjer, køb af løsøre på afdrag, oprettelse af
mobiltelefonabonnementer og bankkonti, brug af NemID osv.
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0003.png
Et enigt Folketing vedtog i april 2015 at indføre den særlige
adressebeskyttelse, som har til formål at yde den bedst
mulige beskyttelse af den faktiske adresse i forhold til
personer, som på grund af persontrusler i forbindelse med
æresrelaterede eller samlivsrelaterede konflikter befinder sig i
en meget udsat situation.
Der kan være tale om situationer, der kan udvikle sig meget
alvorligt for offeret, og hvor offeret ikke ser sig i stand til eller
har mulighed for at sikre sig imod, at situationen forværres.
Særlig adressebeskyttelse indebærer – modsat almindelig
navne- og adressebeskyttelse – at de pågældendes faktiske
bopælsadresse ikke fremgår af CPR og derfor ikke
videregives til myndigheder og virksomheder, som aftager
oplysninger om adresser fra CPR. Ordningen medfører
derved en effektiv beskyttelse af de pågældendes faktiske
bopælsadresse.
På nuværende tidspunkt er ganske få personer registreret
med særlig adressebeskyttelse i CPR.
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0004.png
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at ordningen
tager udgangspunkt i på den ene side at yde den bedst
mulige beskyttelse af den faktiske bopælsadresse og på den
anden side at etablere en ordning, hvor det er muligt for
myndighederne at konstatere deres forpligtelser til at yde de
pågældende borgere hjælp i konkrete situationer.
Det forhold, at den faktiske bopælsadresse ikke fremgår af
CPR, vil nødvendigvis indebære, at de pågældendes kontakt
med myndigheder og virksomheder ikke i alle tilfælde opleves
sædvanlig smidig og hurtig.
Det fremgår derfor også af bemærkningerne til lovforslaget,
at ordningen vil indebære mindre ulemper for såvel
myndighederne
som
den
enkelte
borger.
Offentlige
myndigheder, som i deres sagsbehandling har behov for
oplysninger
opholdssted,
om
borgerens
vil
skulle
faktiske
rette
bopæl
eller
faste
til
henvendelse
bopælskommunen for at indhente de nødvendige nærmere
oplysninger om borgerens faktiske adresse – f.eks. til
kommunens
særlige
kontaktperson.
I
bemærkningerne
nævnes som eksempel, at en ansøgning om boligstøtte vil
kræve længere sagsbehandlingstid hos Udbetaling Danmark,
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0005.png
fordi oplysninger om bopælen, f.eks. boligens størrelse og
antal medlemmer af husstanden, ikke umiddelbart er
tilgængelige.
Det siger sig selv, at en sådan håndholdt proces indebærer
en mere besværlig og længere sagsgang, end hvis borgerens
faktiske adresse er umiddelbar tilgængelig i CPR.
I
forhold
til
private
virksomheder
fremgår
det
af
bemærkningerne, at borgerne som følge af registreringen
uden fast bopæl vil kunne opleve problemer med at oprette et
abonnement på en mobiltelefon eller indgå køb på afbetaling,
fordi der i praksis i sådanne situationer som oftest stilles krav
om en egentlig bopælsadresse.
Det vil altså kunne forekomme, at borgere under særlig
adressebeskyttelse oplever ulemper og besvær i kontakten til
myndigheder og virksomheder.
Det er der imidlertid ikke lagt skjul på i forbindelse med
tilblivelsen af reglerne.
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0006.png
For
mig
er
det
helt
afgørende,
et
at
den
meget
særlige
højt
adressebeskyttelse
indebærer
beskyttelsesniveau. Det er det, der er formålet med
ordningen, som er tiltænkt et relativt lille antal personer, som
er alvorligt truede og i værste fald risikerer at miste livet.
Et højt beskyttelsesniveau vil uvægerligt indebære visse
ulemper for de pågældende. Disse ulemper mener jeg –
henset til formålet med beskyttelsen og de pågældendes
alvorlige situation – at de pågældende må affinde sig med i
hverdagen.
Det er derfor min opfattelse, at ordningen om særlig
adressebeskyttelse er den rigtige løsning.
Samtidig er jeg nødt til at sige, at jeg ikke finder det muligt at
mindske de ulemper, som de pågældende personer kan
opleve,
og
samtidig
opretholde
det
meget
høje
beskyttelsesniveau.
Hvis det er ønsket at fjerne eller mindske ulemperne, er der
efter min opfattelse reelt ikke anden vej at gå end at
registrere de pågældendes faktiske adresse i CPR.
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0007.png
[Besvarelse af samrådsspørgsmål E]
I spørgsmål E spørges til min holdning til at give personer,
der har særlig adressebeskyttelse, mulighed for at skifte
personnummer i særlige tilfælde.
Jeg vil også her tillade mig at gå tilbage til forarbejderne til
reglerne om særlig adressebeskyttelse – helt præcist til de
almindelige bemærkninger til lovforslaget om ministeriets
overvejelser
om
en
mulig
model
for
særlig
adressebeskyttelse.
Af disse bemærkninger fremgår, at truslen mod truede
borgere ikke vil kunne afhjælpes ved at tildele de
pågældende borgere et nyt personnummer.
Når en borger tildeles nyt personnummer i CPR, f.eks. ved
fejl i fødselsdatoen, er der nemlig en synlig kobling mellem
det nye og det gamle personnummer.
Det betyder, at det vil være muligt at tilgå data om den
pågældende borger – herunder det nye personnummer – ved
brug af det gamle personnummer. Derfor medfører tildeling af
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 22: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om særlig adressebeskyttelse, til social- og indenrigsministeren
1677049_0008.png
et nyt personnummer ikke yderligere beskyttelse af borgere,
som er alvorligt truede.
Koblingen mellem det nye og det gamle personnummer er
nødvendig for at kunne identificere rette person, f.eks. i
sundhedssystemet og andre offentlige it-systemer. Hvis ikke
vi havde denne kobling, ville det ikke være muligt at koble
data registreret under det gamle personnummer med data
registreret under det nye – og det kan få alvorlige
konsekvenser.
Jeg må i det hele taget advare mod forestillingen om, at hvis
bare truede borgere omfattet af målgruppen tildeles et nyt
personnummer, så er alle problemer løst, og at et nyt
personnummer
i
sig
selv
indebærer
en
form
for
identitetsskifte. Personnummeret skal i den henseende ikke
opfattes som andet end et journalnummer.
Det er derfor også min holdning, at borgere, der har særlig
adressebeskyttelse, ikke kan hjælpes yderligere ved at få et
nyt personnummer.
7