Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1716403_0001.png
Til regionsrådsformand Bent Hansen
[email protected]
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 417
Doknr.
443447
Dato
19-01-2017
Kære Bent Hansen
Tak for din henvendelse af 9. januar 2017 til justitsministeren og jeg vedrørende lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge mv. Henvendelsen omhandler regler mv.
på Børne- og Socialministeriets ressort, og jeg svarer derfor på egne og justitsministe-
rens vegne. Da din henvendelse samtidig er sendt til medlemmerne af Folketingets
Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, kan jeg oplyse, at nærværende svar vil blive sendt
til udvalget til orientering som bilag til svar på SOU alm. del – spm. 219.
Lov, bekendtgørelse og vejledning om voksenansvar trådte i kraft den 1. januar 2017.
Det er korrekt, at der med den nye voksenansvarslov kun kan anvendes fysisk magt
efter lovens § 9 i de tilfælde, hvor barnet eller den unge er til fare for sig selv eller an-
dre. Der kan således ikke anvendes egentlig fysisk magt efter lovens § 9 alene be-
grundet i hensynet til fællesskabet på anbringelsesstedet.
Med de nye regler er det i stedet muligt fysisk at guide børn og unge væk, når barnet
eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge,
personalet, den kommunale plejefamilie eller andre, der opholder sig på anbringelses-
stedet. Reglerne om fysisk magtanvendelse og fysisk guidning er uddybet i vejlednin-
gen.
For så vidt angår brug af alarmer mv., kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning fra
et opholdssted eller døgninstitution efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service
i særlige tilfælde træffe afgørelse om for en afgrænset periode at anvende personlige
alarm- eller pejlesystemer over for anbragte børn og unge, der har betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne. Afgørelse herom forudsætter, at en række betingelser
er opfyldt, jf. § 17 i voksenansvarsloven.
Der er ikke efter voksenansvarsloven adgang til at anvende personlige alarm- og pej-
lesystemer mv. i videre omfang eller over for en anden målgruppe, end hvad der er
fastsat i voksenansvarslovens § 17. Jeg har ikke umiddelbart planer om at ændre på
denne retstilstand.
Med hensyn til regeringens arbejde med en reform af indsatsen mod ungdomskrimina-
litet, så er udspillet undervejs og ventes at blive præsenteret i løbet af foråret 2017.
Endelig ser jeg frem til en god dialog mellem Danske Regioner og ministeriet om ind-
satsen på de sikrede døgninstitutioner, som jeg ved, der er taget initiativ til.
Med venlig hilsen
Mai Mercado