Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 558
Doknr.
444768
Dato
10-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 20. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 216 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 216:
”Vil ministeren som opfølgning på åbent samråd om regeringens visioner på
dagtilbudsområdet den 19. januar 2017 (besvarelse af samrådsspørgsmål T)
give et overblik over, omfanget af indkøb af pædagogiske kommercielle koncepter
fra konsulentvirksomheder og give eksempler på disse pædagogiske
koncepter, samt redegøre for, om der kan spores en stigende tendens i indkøb
af pædagogiske koncepter inden for dagtilbudsområdet. Vil ministeren
desuden give sin vurdering af årsagen til indkøb af pædagogiske koncepter
fra konsulentvirksomheder?”
Svar:
Børne- og Socialministeriet registrerer ikke, hvor mange eller hvilke kommuner eller
dagtilbud, der bruger hvilke metoder, redskaber mv. i deres arbejde på dagtilbudsom-
rådet. Jeg har heller ikke kendskab til øvrige kontinuerlige opgørelser af omfanget af
pædagogiske kommercielle koncepter på dagtilbudsområdet. Jeg har derfor ikke
grundlag for at vurdere, om der kan spores en stigning eller et fald i indkøb af pæda-
gogiske koncepter, eller om det er konstant.
Forsker og lektor på Professionshøjskolen UCC, Christian Aabro, gennemgår i sin bog
”Koncepter i pædagogisk arbejde” fra 2016 nogle af de mest udbredte koncepter i de
danske kommuner, hvor der kan hentes mere viden.
Det er vigtigt for mig at slå fast, at vi fra Folketingets side skal have respekt for det
kommunale selvstyre. Som minister vil jeg ikke blande mig i eller tage stilling til, at en
kommune indkøber et givent koncept, bruger en bestemt metode eller et bestemt red-
skab. Kommunerne kan i samarbejde med ledere og personale i dagtilbuddene bedst
selv vurdere, hvorvidt et koncept, program eller metode giver mening, f.eks. ved at
være baseret på den aktuelt bedste viden om, hvad der virker.
Jeg er heller ikke imod konkrete pædagogiske metoder, redskaber og koncepter, hvad
end de bliver udbudt af et konsulenthus, en professionshøjskole eller en anden institu-
tion. Det er heller ikke afgørende for mig, om konceptet eller redskabet koster penge.
Redskaber og metoder kan bl.a. bidrage til at give systematik og fokus og således
være et fint supplerende værktøj, der støtter fagligheden.
Jeg vil dog gerne fremhæve, at det er vigtigt, at vi – det være sig politikere, kommuna-
le forvaltninger, ledere, personale mv. – hele tiden forholder os kritisk til, hvilke krav vi
stiller til systematik, dokumentation, den pædagogiske praksis og andre processer, og
hvilke programmer mv. vi anvender.