Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1716399_0001.png
Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Anledning
Dato / tid
Talens varighed
Sted
Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T
19. januar 2017 kl. 12-13
12-14 min.
Det talte ord gælder
Spørgsmålet motiveres af spørger Jacob Mark (SF).
Samrådsspørgsmål T
Hvad er regeringens politiske visioner for dagtilbudsområdet, og
mener ministeren, at der er brug for et generelt løft af
normeringerne i landets dagtilbud?
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
[1 – Indledning]
Tak for spørgesmålet og for muligheden for at tale om regeringens
visioner på dagtilbudsområdet.
[2 – Regeringens visioner for dagtilbuddene]
Vi ved, at de allerførste år er de vigtigste i et barns udvikling. Her
bliver blandt andet barnets nysgerrighed, sprog og tillid til andre
mennesker udviklet. Og i min optik betyder familien i den
forbindelse allermest. Det er i familien, vi dannes som mennesker.
Men vi ved, at også at gode dagtilbud gør en stor forskel for det
enkelte barns trivsel både nu og her. Og vi ved at gode dagtilbud
betyder meget for de muligheder, barnet får i voksenlivet – fx ift.
en god skolegang, at gennemføre en uddannelse, friholde sig fra
kriminalitet osv. Især de udsatte børn har extra stor gavn af gode
dagtilbud.
Derfor skal vi have dagtilbud af høj kvalitet. Og derfor har vi i
regeringen også høje ambitioner for udvikling af kvaliteten på
området.
1
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
Vi står i Danmark på et rigtigt godt fundament. Næsten alle børn
går i dagtilbud, personalet er godt uddannet sammenlignet med
andre lande, og forældretilfredsheden er høj. Vi er i top fem i
verden over lande, der bruger mest på dagtilbud. Alligevel er der
steder, hvor vi kan gøre det endnu bedre.
Som det står i regeringsgrundlaget kommer regeringen med et
samlet udspil på dagtilbudsområdet i 2017, og med finansloven for
2017 blev der som bekendt afsat 580 mio. kr. ekstra over de
næste fire år til området.
Jeg er helt klar over, at 580 mio. kr. ikke reformerer hele området.
Det er heller ikke nødvendigt. Vi har et godt grundlag. Men
midlerne skal bidrage til at udvikle området og til, at vi anvender
de 30 mia. kr., der bruges på området, endnu bedre end det sker i
dag.
Et overordnet pejlemærke for regeringen og for mig som minister
er, at vi skal have dagtilbud, som tilbyder fleksible rammer for
familierne, så hverdagen kan hænge sammen. Og så skal vi have
dagtilbud af høj kvalitet, hvor man er tryg ved at aflevere sit barn –
fordi det har trygge og stimulerende læringsmiljøer, hvor børnene
trives. Det er noget af det, regeringen vil sigte efter i det
kommende arbejde med et samlet udspil for dagtilbudsområdet.
2
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
Og nu vil jeg gerne sige lidt mere konkret om disse pejlemærker.
[3 – Fleksibilitet for familierne og mere frit valg]
Helt centralt for mig som konservativ minister er det, at
børnefamilierne får mere frihed i valget af dagtilbud. Og at de
oplever, at tiden i dagtilbud opleves fleksibel, så familierne kan
tilrettelægge hverdagen, som de selv ønsker den.
Jeg oplever, at den danske børnefamilie generelt er presset. Den
dårlige samvittighed, presset over at skulle få arbejdstid,
dagtilbuddets åbningstider, hygge i familien og alle dagligdagens
opgaver til at gå op i en højere enhed. Det gør ikke noget godt for
hverken mor og far eller for det lille barns trivsel, at familierne er
pressede.
Det er afgørende for mig som konservativ, at hver familie så at
sige kan lave den familiepolitik, der passer til dem. Her skal
begrænsninger i valg af dagtilbud eller andet ikke være en
stopklods for familiens trivsel. Jeg ønsker derfor fleksible rammer,
så man som forælder ikke skal have dårlig samvittighed over at
holde sit barn derhjemme eller hente det senere.
Det handler ikke om løftede pegefingre i forhold til, at man skal
holde sit barn hjemme eller hente det tidligt. Eller om man skal
3
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
arbejde 60 timer om ugen. Det handler om, at familierne bedst
selv vurderer, hvad der giver mening. Og det skal der være plads
til.
Det skal derfor være nemmere at få det daglige puslespil med
børn og job til at gå op, så alle forældre kan gå på arbejde
velvidende, at deres børn er i et dagtilbud med tryghed og lærerig
leg. Så det er et væsentligt fokus i det kommende udspil.
[4 – Høj kvalitet i dagtilbud]
Et andet væsentligt fokusområde er, at vi skal have dagtilbud med
høj kvalitet.
Et højkvalitetsdagtilbud er i min optik et dagtilbud, der skaber
spændende og trygge læringsmiljøer, som giver børnene
mulighed for at lege, bruge deres krop, få deres nysgerrighed
stimuleret og deltage i fællesskaber med andre børn og voksne.
Der er også masser af rutiner, som vi måske i mange år har set
som noget, der skulle overstås. Rutiner som at tage tøj på, få
skiftet ble eller hjælpe med at tømme opvaskemaskinen. Jeg ved
godt, at pædagoger, medhjælpere og dagplejere mange steder er
fuldt bevidste om vigtigheden af disse situationer. Men jeg tror, at
vi kan blive endnu bedre til også at bruge og anerkende rutinerne
4
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
til at skabe selvhjulpenhed, få små sejre når det lykkedes at bære
tallerkenerne ind til bordet og pludre under bleskiftet.
Endelig er der aktiviteterne, som personalet tilrettelægger, og hvor
børnene bliver inddraget i eksperimenterende forløb om naturen,
alderdom eller kroppen.
Gode dagtilbud for mig er således dagtilbud, der har
læringsmiljøer med plads og ramme for leg, gode rutiner og
legende læringsaktiviteter. Det er vigtigt for alle børn og ikke
mindst for udsatte børn, der ikke møder det derhjemme.
Forslagene til den styrkede pædagogiske læreplan har netop
dette fokus. Det handler om leg og læring for 0-5 årige i miljøer,
der er trygge og stimulerende. Det skal blive et rigtigt godt
redskab for pædagoger, dagplejere og medhjælpere i den
pædagogiske praksis. Jeg glæder mig meget til at drøfte det
nærmere med alle Folketingets partier her til foråret, da det vil
indgå i regeringens samlede dagtilbudsudspil.
Rammen for de pædagogiske læreplaner skal omsættes lokalt.
Og det er først i relationen mellem børn og mellem børn og
voksen, at vi kan se resultaterne.
5
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
Derfor kræver det også dygtige ledere, der skal omsætte politiske
tanker og rammen for den pædagogiske læreplan til konkret
handlen sammen med et dygtigt personale. Jeg vil derfor i
dagtilbudsudspillet også have fokus på at støtte ledere og
personale i at være klædt godt på og have de rigtige redskaber.
Det er regeringen, der kommer med et udspil, men et vigtigt
element vil være at udvikle og omsætte de konkrete initiativer i tæt
samarbejde med interessenterne på området. Jeg tror ikke, at det
virker, at Folketinget bare udstikker regler. Hvis det skal virke, skal
vi være fælles om det.
Fx har der også været et tæt samarbejde om forslagene til den
kommende pædagogiske læreplan. Alle områdets centrale
interessenter har en stor aktie i og bakker op om det nye
pædagogiske grundlag for dagtilbuddene, og den retning der er
foreslået for udviklingen af læreplanen.
[5 – Mere tid mellem personale og børn]
Endelig spørges der også til, om jeg mener, at der er brug for et
generelt løft af normeringerne i dagtilbuddene.
Allerede nu kan jeg sige, at firkantede minimumsnormeringer på
alle tider af dagen ikke vil komme fra mig.
6
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
For mig at se er firkantede minimumsnormeringer ikke den rigtige
løsning. Det er både rigidt og meget dyrt.
Tværtimod mener jeg, at det er den enkelte kommune og den
dygtige leder, der bedst lokalt kan beslutte, hvor der er behov for
ekstra hænder, og hvor der skal sættes ind. Det mener jeg ikke, at
vi skal styre fra Christiansborg. Der er forskel på fysiske
muligheder, personale- og børnegruppens sammensætning mv.
Men jeg har selvfølgelig en klar forventning om, at kommunerne
sørger for, at børnene oplever tryghed og omsorg, og at der er
fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring – som de er
forpligtet til efter dagtilbudsloven.
Jeg er helt enig i, at det selvfølgelig betyder noget, hvor mange
voksne, der er omkring børnene. Men forskningen viser, at det
ikke kun er et spørgsmål om antallet af hænder.
Vi ved, at blandt andet god og tydelig ledelse, dygtigt personale
der tilrettelægger trygge og stimulerende læringsmiljøer og tæt
forældresamarbejde er afgørende for udvikling af bl.a. børnenes
sociale kompetencer, vedholdenhed, nysgerrighed og evnen til at
være en god ven.
7
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
Men jeg vil gerne være med til at stille skarpt på, hvordan tiden
bruges bedst muligt til gavn for børnene. Jeg synes, det er vigtigt,
vi i fællesskab ser på, om personalet kan få mere tid til det, som er
grunden til, at de er blevet pædagoger – nemlig børnene. For
eksempel kan det være, at en pædagog i dag skal registrere de
samme oplysninger flere steder, eller at personalet skal skrive til
forælderen, hvor lang sønnens middagslur har været både med
sms og på whiteboard. I de tilfælde er det nemt at lave om, så
tiden bruges med børnene.
Vi skal både på statsligt, kommunalt og institutionsplan seriøst
vurdere, om vi kan gøre noget anderledes for at skabe en tryg
hverdag, hvor børn både kan lære og lege. Der skal ikke udfyldes
nogen skemaer, der ikke bruges til noget. Det vil jeg også se på i
forbindelse med dagtilbudsudspillet.
Og vi er allerede i gang med at se på hvordan omgivelser,
lokalsamfund og strukturer kan bruges bedst muligt for at fremme
børns læring og trivsel.
Jeg har netop, sammen med et udvalg af fagfolk, d. 10. januar
præsenteret et nyt redskab med konkrete ideer til, hvordan man
kan organisere en endnu bedre hverdag for børnene ud fra lokale
muligheder og udfordringer.
8
 SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 19/1-17 om regeringens visioner for dagtilbudsområdet, til børne- og socialministeren
[6 – Afrunding]
Afslutningsvis vil jeg kort opsummere, at for mig handler det om,
at vi skal bruge de 30 mia. kr. endnu bedre, så vi får fleksible
rammer for børnefamilierne, og så vi har højkvalitetsdagtilbud med
plads til leg og læring, som sikrer, at
alle
børn kommer godt fra
start.
Jeg glæder mig til at drøfte dette nærmere med jer, når mit udspil
kommer til foråret.
Tak for ordet.
9