Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 446
Doknr.
443701
Dato
06-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 213 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).
Spørgsmål nr. 213:
”Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang gyldige aftaler om ophør af den
fælles forældremyndighed efter forældreansvarslovens §10 efterfølgende giver
anledning til konflikter mellem forældrene.”
Svar:
Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 212 (alm del) behand-
les anmeldelser af aftaler om ophør af den fælles forældremyndighed af Statsforvalt-
ningen, og jeg har derfor til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Statsforvaltnin-
gen.
Statsforvaltningen har oplyst, at der ikke foretages en egentlig opgørelse eller registre-
ring af, hvor ofte gyldige aftaler om ophør af fælles forældremyndighed efter forældre-
ansvarslovens § 10 giver anledning til konflikter mellem forældrene. Statsforvaltningen
har videre oplyst, at det er erfaringen, at der alene er tale om ganske få sager årligt,
hvor selve aftalen giver anledning til konflikt, og at det således er yderst sjældent, at
den ene forælder efter indsendelsen af aftalen fortryder sin underskrift og ønsker at
tilbagekalde aftalen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado