SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om økonomisk ulighed i 2025-planen, til finansministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Samråd i Social- og Indenrigsudvalget den

13. oktober 2016

Samrådsspørgsmål A og B

Spørgsmål A: Vil ministeren oplyse, hvordan den økonomiske ulighed øges (gini-

koefficienten) som følge af regeringens samlede helhedsplan ”DK2025 – Et stær-

kere Danmark” og forklare, hvorfor ginikoefficienten kun blev beregnet for rege-

ringens oplæg til skattereform og ikke for den samlede helhedsplan?

Spørgsmål B: Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder det problematisk,

at ministeren på sit pressemøde den 30. august 2016 underdrev uligheden i rege-

ringens helhedsplan, jf. artiklen i Jyllandsposten den 8. september ”Regeringen

underdriver uligheden i 2025-planen”?

Begge spørgsmål er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).

12. oktober 2016

Svar:

Indledning og Jobreform II

I dagens samråd skal jeg besvare de tre spørgsmål A, B og C. Jeg vil

gerne starte med at besvare spørgsmål A og B under ét, da de begge

drejer sig om regeringens Helhedsplan.

Jeg skal også minde om, at der som svar på Social- og Indenrigsudval-

gets spørgsmål nr. 436 er givet et svar – ved henvisning til svaret på

Finansudvalgets spørgsmål nr. 483 – der gør rede for, hvordan ele-

menterne i Helhedsplanens påvirker Gini-koefficienten.

Lad mig starte med spørgsmål A om helhedsplanen og Gini-

koefficienten.

Formålet med regeringens Helhedsplan er at gøre vores samfund

stærkere, tryggere og mere robust. Den vil bidrage til større beskæfti-

gelse og øget produktivitet. Den vil bidrage til at sikre, at vi har råd til

både at styrke den nære velfærd i familierne og finansiere vores fælles,

offentlige kernevelfærd.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om økonomisk ulighed i 2025-planen, til finansministeren

Side 2 af 5

Helhedsplanen indeholder som bekendt en bred vifte af initiativer.

Udover Jobreform II drejer det sig om Vækstdelen, SU-udspillet, vide-

reførelsen af skattestoppet for afgifter og en obligatorisk pensionsop-

sparing.

Jeg vil gerne starte med initiativerne i Jobreformens fase II, så skal jeg

nok vende tilbage til de øvrige elementer.

Når tilskyndelsen til at arbejde styrkes med initiativerne i Jobreformen

bidrager det til, at indkomstforskellene øges en smule. Fordelingsvirk-

ningen af Jobreformen skønnes at svare til en stigning i indkomstfor-

skellene målt ved Gini-koefficienten på 0,4 pct.-point i 2025.

Jeg synes, at en fordelingsvirkning på 0,4 pct.-point er relativt beske-

dent for en reform, der skaber en beskæftigelsesfremgang svarende til

godt 11.000 personer – og dermed en vækst- og velstandsstigning til

gavn for hele befolkningen.

Jeg vil også gerne minde spørgeren om, at hans parti, da de selv var i

regering i 2012, gennemførte en skattereform, der også indebar, at Gi-

ni-koefficienten steg en smule – med omtrent 0,3 pct.-point når re-

formen er fuldt indfaset.

Den reform stemte Venstre for. Det synes jeg, at Socialdemokraterne

skulle overveje at gøre nu. Det er en god plan vi har lagt frem – den

vil gøre Danmark stærkere bl.a. ved, at det bedre kan betale sig at ar-

bejde, og ved at beskæftigelsen øges.

Danmark er at af de OECD-lande, hvor indkomstforskellene er

mindst. Sådan vil det også være efter gennemførelsen af initiativerne i

Jobreformen. I Jobreformen er der taget betydelige fordelingspolitiske

hensyn til de beskæftigede, idet vi bruger klart flest penge på at lempe

skatten for de mindste indkomster.

Den samlede helhedsplan

Lad mig herefter gå over til effekten på Gini-koefficienten af

den sam-

lede Helhedsplan.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om økonomisk ulighed i 2025-planen, til finansministeren

Side 3 af 5

Når jeg indledte med fordelingsvirkningerne af Jobreform II skyldes

det, at jeg simpelt hen finder det mest relevant.

For Helhedsplanen i øvrigt gælder, at nogle af elementerne, herunder

videreførelsen af skattestoppet for afgifter, vurderes at være forde-

lingspolitisk omtrent neutrale.

Også Vækst 2016 vurderes at have en neutral fordelingsvirkning. Ned-

sættelsen af kapital- og aktieindkomstbeskatningen samt indførelsen af

investorfradraget skønnes ganske vist at øge indkomstforskellene med

samlet 0,06 pct.-point, men det modvirkes af, at den direkte virkning

af lavere udgifter til forsyning for husholdningerne skønnes at have en

fordelingsvirkning svarende til en reduktion i Gini-koefficienten med

0,07 pct.-point.

Så er der SU-udspillet og den obligatoriske pensionsopsparing. Begge

disse initiativer har en umiddelbar fordelingsvirkning, målt i 2025.

SU-udspillet skønnes at bidrage til en stigning i indkomstforskellene

på omkring 0,2 pct.-point i umiddelbar virkning, mens den obligatori-

ske pensionsopsparing skønnes at svare til en svag stigning i Gini-

koefficienten på 0,03 pct.-point.

Jeg mener bare ikke, at det giver megen mening at sammenstille de

umiddelbare effekter af SU-udspillet og den obligatoriske pensionsop-

sparing med virkningerne af Jobreform II.

Fordelingsvirkningerne af SU-udspillet og den obligatoriske pensions-

opsparing skal jo ses over en længere tidshorisont. Set over et livsfor-

løb forventes fordelingseffekten af SU-udspillet at være omtrent neu-

tral.

SU er en overførselsindkomst, der gives personer under uddannelse.

De samme personer vil i kraft af deres uddannelse typisk have en rela-

tiv høj indkomst senere i livet. Så hvis man i stedet for at se på Gini-

koefficienten i et enkelt år ser på livsindkomsten, vil virkningen på

Gini-koefficienten være beskeden.

Noget lignende gælder den obligatoriske pensionsopsparing. Også her

giver det mest mening at se på den langsigtede effekt. I en lang ind-

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om økonomisk ulighed i 2025-planen, til finansministeren

Side 4 af 5

fasningsperiode vil der næsten udelukkende være tale om øgede indbe-

talinger til pension, mens udbetalingerne kommer på længere sigt.

Så den umiddelbare virkning i 2025 vil være et fald i de disponible

indkomster, som skønnes at svare til en stigning i Gini-koeefficienten

på 0,03 pct.-point

Men formålet med den obligatoriske pensionsopsparing er jo at øge

pensionsopsparingen for personer, der ellers ville have udsigt til lave

pensionsudbetalinger, når de går på pension. Udbetalinger fra den ob-

ligatoriske pensionsopsparing ventes derfor at bidrage til at mindske

indkomstforskellene blandt fremtidens pensionister, efterhånden som

ordningen er modnet. Derfor er den umiddelbare virkning på 0,03

pct.-point ikke et særligt godt mål for ordningens fordelingsvirkning.

Præsentationen af helhedsplanen

Så er der spørgsmålet – samrådsspørgsmål B – vedrørende pressemø-

det om Helhedsplanen.

Indledningsvis vil jeg beklage, hvis jeg på pressemødet fik udtrykt mig

upræcist om fordelingsvirkningerne.

Men jeg mener ikke, at det som anført i spørgsmålet var udtryk for, at

jeg ville underdrive fordelingsvirkningerne.

Jeg valgte at koncentrere opmærksomheden om fordelingsvirkninger-

ne af Jobreform II. Årsagerne hertil har jeg netop forklaret.

Selv om både SU-udspillet og den obligatoriske pensionsopsparing

også har umiddelbare fordelingsvirkninger, giver det ikke megen me-

ning at betragte disse umiddelbare virkninger isoleret set. De bør i ste-

det ses i et længere perspektiv. I så fald er begge tiltag omtrent forde-

lingsmæssigt neutrale.

Afrunding

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det ikke er nogen hemmelighed,

at Helhedsplanen vil føre til en lille stigning i den økonomiske ulighed

målt ved Gini-koefficienten.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 21: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/10-16 om økonomisk ulighed i 2025-planen, til finansministeren

Side 5 af 5

Men til gengæld vil Helhedsplanen betyde, at det bedre kan betale sig

at arbejde, og at beskæftigelsen øges. Den gevinst opvejer efter min

mening de relativt beskedne fordelingsvirkninger. Efter gennemførel-

sen af Helhedsplanen vil Danmark fortsat være blandt de OECD-

lande, der har den mest lige indkomstfordeling.