Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2017 - 301
Doknr.
447196
Dato
08-02-2017
Folketingets Social-, Indenrigs og Børneudvalg har d. 13. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 209 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Troels Ravn (S).
Spørgsmål nr. 209:
”Er ministeren enig med sin kollega økonomi- og indenrigsminister Simon Emil
Ammitzbøll i, at ulighed i Danmark ikke er værd at beskæftige sig med, og at økono-
misk ulighed ikke er en relevant problemstilling? Og mener ministeren ikke, at der er
sociale udfordringer forbundet med økonomisk ulighed? Der henvises til artiklen i JP
Finans den 9. januar 2017 ”LA-minister: Økonomisk ulighed er ikke værd at beskæfti-
ge sig med. Spørgsmålet stilles i øvrigt på baggrund af samrådet den 12. januar 2017
om stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp, jf. SOU alm. del – spørgsmål R
og Q.
http://finans.dk/finans/politik/ECE9254053/laminister-oekonomisk-ulighed-erikke-
vaerd-at-beskaeftige-sig-med/?articleId=9254053&ctxref=ext”
Svar:
Set i internationalt perspektiv er Danmark fortsat blandt de tre OECD-lande, der har
de mindste indkomstforskelle. Når det gælder de forskelle, der kan gøres op i kroner
og ører, peger tallene altså på, at vi sammenlignet med andre lande er et ret lige sam-
fund.
For mig at se er de forskelle, der udspringer af sociale problemer og udsathed derfor
et større problem, end dem der udspringer af økonomiske forskelle.
Jeg er først og fremmest optaget af de sociale afsavn og problemer, som vi skal hjæl-
pe mennesker ud af. Vi ser en ulighed, når udsatte børn og unge klarer sig dårligere i
skole og uddannelse. Det er ulighed, når mennesker med sociale problemer, psykiske
vanskeligheder eller handicap står på kanten af arbejdsfællesskabet og ikke kan
komme ind. Det er ulighed, når nogle børn vokser op i brudte familier og konflikter. Og
det er ulighed, når mennesker er faldet så langt væk fra fællesskabet, at de ikke kan
opsøge samfundets goder, fællesskaber og glæder.
De sociale forskelle skal vi blive bedre til at tage hånd om. Derfor har regeringen sat
mål for den sociale mobilitet, og derfor er vi ambitiøse på alles vegne – også de, der
er på kanten af samfundet og har brug for hjælp til at løse komplekse udfordringer
med misbrug, vold eller psykisk sygdom.
Jeg vil prioritere arbejdet med sociale indsatser, der virker, og som blandt andet skal
skabe bedre resultater i bekæmpelsen af hjemløshed og sætte ind mod negativ social
arv, hvilket også det kommende dagtilbudsudspil skal bidrage til.