Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1677034_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7377
Doknr.
401751
Dato
17-10-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 5. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 2 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes oplyse, om en gruppe kommunalbestyrelsesmedlemmer – uden at
have forelagt det for hverken kommunalbestyrelsen, udvalg eller andre dele af det
kommunale beslutningssystem – lovligt kan træffe en beslutning, der pålægger kom-
munalforvaltningen at udføre specifikke arbejdsopgaver, og gør det nogen forskel dels
om gruppen udgør et flertal eller et mindretal i kommunalbestyrelsen, og dels om
borgmesteren er en del af gruppen? Vil kommunalforvaltningens arbejde i dette tilfæl-
de være omfattet af reglerne om aktindsigt?”
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1, kan det følge af en praksis i
kommunen eller af retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen, at forvaltningen
tilvejebringer oplysninger eller yder visse former for bistand til kommunalbestyrelsens
medlemmer og til grupper af medlemmer, når denne bistand er nært knyttet til det
kommunale hverv, og når alle medlemmer har lige adgang til denne bistand.
I det omfang der er tale om, at forvaltningen yder sådan bistand til en gruppe kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer, og bistanden holder sig inden for de i kommunen gælden-
de rammer herfor, kan gruppen således godt pålægge forvaltningen at udføre speci-
fikke arbejdsopgaver. Det gælder, uanset om gruppen udgør et flertal eller et mindre-
tal i kommunalbestyrelsen, og uanset om den omfatter borgmesteren.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 1, kan forvaltningen endvidere være
forpligtet til at udføre visse opgaver med henblik på, at et medlem af kommunalbesty-
relsen – eller en gruppe af medlemmer – kan anvende deres initiativret efter § 11,
stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunernes styrelse. Initiativretten tilkommer hvert enkelt
medlem. Derfor gælder det anførte uanset, om gruppen, der fremsætter forslaget,
udgør et flertal eller et mindretal i kommunalbestyrelsen, og uanset om den omfatter
borgmesteren.
Når bortses herfra er det alene kommunalbestyrelsen og i det omfang, hvori det følger
af de kommunale styrelsesregler, de kommunale udvalg og borgmesteren, der har
eller af kommunalbestyrelsen kan tillægges kompetence til at træffe kommunale be-
slutninger, herunder om at pålægge forvaltningen at udføre specifikke opgaver.
Enkelte medlemmer af kommunalbestyrelsen eller grupper af medlemmer har derimod
ikke selvstændig kompetence i kommunale sager. Derfor kan en gruppe af kommu-
nalbestyrelsesmedlemmer ikke – når bortses fra bistand inden for de i kommunen
gældende rammer og visse opgaver til sikring af medlemmernes anvendelse af deres
initiativret som nævnt ovenfor – pålægge forvaltningen at arbejde med en bestemt
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om en gruppe kommunalbestyrelsesmedlemmer - uden at have forelagt det for hverken kommunalbestyrelsen, udvalg eller andre dele af det kommunale beslutningssystem - lovligt kan træffe en beslutning, der pålægger kommunalforvaltningen at udføre specifikke arbejdsopgaver, og gør det nogen forskel dels om gruppen udgør et flertal eller et mindretal i kommunalbestyrelsen, og dels om borgmesteren er en del af gruppen, til social- og indenrigsministeren
1677034_0002.png
kommunal sag eller udføre specifikke arbejdsopgaver. Dette gælder, uanset om grup-
pen udgør et mindretal eller et flertal i kommunalbestyrelsen, og uanset om gruppen
omfatter borgmesteren.
Selv om et flertal i kommunalbestyrelsen således måtte være af den opfattelse, at
forvaltningen skal arbejde med en bestemt opgave eller udføre specifikke arbejdsop-
gaver, vil dette flertal således ikke kunne pålægge forvaltningen at gøre det uden en
beslutning herom i et kompetent kommunalpolitisk organ, dvs. kommunalbestyrelse
eller udvalg.
Det tilføjes, at forvaltningen på eget initiativ som led i betjeningen af kommunalbesty-
relse og udvalg på kommunens vegne kan træffe beslutninger af f.eks. sagsforbere-
dende karakter. Der kan herved henvises til beskrivelsen af den kommunale admini-
stration i Betænkning nr. 894/1980 om Kommunale styrelsesformer og kommunalpoli-
tikernes arbejdsvilkår m.v., Kapitel IV, afsnit 10, s. 91 ff. Forvaltningen kan f.eks. som
led heri – i det omfang dette ikke er i strid med en beslutning truffet af kommunalbe-
styrelsen eller et udvalg – træffe beslutning om at arbejde med en kommunal opgave,
der skal munde ud i en kommunal beslutning, selv om forvaltningen ikke er blevet
pålagt at arbejde med sagen. Initiativer til langt de fleste sager, der forelægges kom-
munalbestyrelse og udvalg, kommer således fra forvaltningen.
Under hensyn til, at det er forvaltningens opgave at betjene kommunalbestyrelsen og
udvalgene, der træffer beslutninger ved flertalsafgørelse, må forvaltningen som led i
eksempelvis sådant sagsforberedende arbejde bl.a. tage højde for de politiske mulig-
heder, der er for, at der kan træffes en beslutning i sagen. Når forvaltningen således
f.eks. træffer beslutning om at iværksætte et arbejde med en sag, vil den kunne ind-
drage spørgsmålet om, hvorvidt der er et flertal, der forventes at kunne støtte, at sa-
gen fremmes, eller at kunne støtte den beslutning, der lægges op til. Det er imidlertid
desuagtet i et tilfælde som det nævnte forvaltningen, der træffer beslutningen om at
arbejde med opgaven, og ikke en (flertals)gruppe af kommunalbestyrelsens medlem-
mer, der pålægger forvaltningen at gøre det. Der kan herved henvises til ovennævnte
Betænkning nr. 894/1980 om Kommunale styrelsesformer og kommunalpolitikernes
arbejdsvilkår m.v., side 93, og Embedsmanden i Det Moderne Folkestyre, Bo Smith-
udvalgets rapport om samspillet mellem politikere og embedsmænd, 2015, s. 372.
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt den kommunale forvaltnings virksomhed er
omfattet af reglerne om aktindsigt og af kommunalbestyrelsesmedlemmernes ret til
sagsindsigt, henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 1.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2