SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/1-17 om årsagerne til stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

SOU-samråd Q og R om julehjælp

12. januar kl. 12.00-13.00.

12-14 min

Folketinget

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål Q

Hvad mener ministeren er årsagerne til stigningen i antallet af

ansøgninger om julehjælp? Ministeren giver på TV2-News den 2.

december 2016 indtryk af, at det kan skyldes, at flere mennesker

har fået øjnene op for muligheden for julehjælp. Hvilke

overvejelser gør ministeren sig om kontanthjælpsloftet i

forbindelse med stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp?

Samrådsspørgsmål R

Når ministeren på TV2-News den 2. december 2016 bedyrer, at

det gør ”stort´ indtryk”, at der er sket en fordobling i antallet af

julehjælpsansøgninger hos eksempelvis Dansk Folkehjælp, hvad

påtænker ministeren så faktisk at gøre ved det?

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 199: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/1-17 om årsagerne til stigningen i antallet af ansøgninger om julehjælp, til børne- og socialministeren

[Indledning]

I de to spørgsmål til dette samråd er jeg blevet bedt om at

forholde mig til en stigning i antallet af ansøgere om julehjælp. Det

ene spørgsmål handler om, hvad årsagerne er, og hvilken rolle

kontanthjælpsloftet spiller. Det andet spørgsmål handler om, hvad

jeg påtænker at gøre ved det.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Lad mig indledningsvist

give det helt korte svar for derefter at uddybe. Jeg vil gerne slå

fast, at stigningen gør et stort indtryk, og det er da noget, som jeg

vil handle ud fra som børne- og socialminister. Men jeg vil også

tilføje – og det er i virkeligheden her, jeg tror, at detaljen ligger

begravet – at antallet af ansøgere skyldes mange ting, men også

grundlæggende, at det er en meget kompleks problemstilling, der

skal løses med sociale indsatser, der virker.

[Årsagerne til stigning i julehjælp]

Gennem de senere år har mange organisationer uddelt julehjælp,

og det er rigtigt godt. En del af forklaringen er selvfølgelig, at for

nogle, så rækker penge kun til det mest nødvendige i hverdagen.

Men en del af forklaringen er nok også, at julehjælpen er

lykkedes, og flere er således med årene blevet opmærksomme på

initiativet. Det gør en stor forskel, at så mange frivillige lægger

kræfter i og hjælper.

Der er en lang række organisationer i Danmark, som hver især

giver mulighed for, at økonomisk trængte familier kan søge om

julehjælp. Idet der primært er tale om frivillige organisationer, har

Børne- og Socialministeriet ikke statistiske oplysninger om

udviklingen i antal modtagere og kan derfor ikke redegøre for

udviklingen i antallet af modtagere.

Julehjælp er et godt initiativ fra civilsamfundet. Og jeg anerkender,

at der er et behov for det flotte stykke arbejde, som den frivillige

sociale sektor udfører.

Men der er ingen lighedstegn mellem det antal personer, der

modtager julehjælp, og omfanget af de generelle sociale

udfordringer, vi har i Danmark.

Flere af organisationerne har i år meldt om en stigning i

søgningen af julehjælp. Stigningen viser, at der er

opmærksomhed om julehjælpen og behovet for den, men hvad

der præcist ligger bag, har jeg ikke noget dokumenteret belæg for

at udtale mig om. Organisationerne peger selv på, at stigningen

også skyldes, at tabuet ved at søge julehjælp er blevet mindre.

Det kan være en god ting, for julehjælpen er også en indgang for

organisationerne til at få udsatte mennesker til at åbne op og

generelt søge hjælp til at ændre på deres situation – også når

julen er forbi.

Her kunne jeg godt tænke mig at tage et eksempel ind. Jeg mødte

en frivillig ude i Bellacentret, hvor Frelsens Hær i år pakkede

julepakker. En frivillig, som tidligere har haft problemer med at

være i et rum med mange mennesker, problemer med en

struktureret hverdag. Hun havde tidligere modtaget julehjælp, og

her var igennem et frivilligt arbejde blevet inddraget, så hun nu

selv var en del af at pakke julehjælpen og være med til at hjælpe

andre. Det synes jeg er en fin historie.

[Afsavn er langt mere end julehjælp]

Men afsavn er langt mere end julehjælp. Afsavn og sociale

problemer er meget andet og langt mere komplekst end, om man

har råd til at holde jul eller ej. Mit langsigtede fokus er at løse

sociale problemer, så flere bliver en del af fællesskabet.

Vi risikerer at overse mennesker med reelle sociale problemer,

hvis vi udelukkende fokuserer på det økonomiske. SFI peger

blandt andet på, at psykisk sygdom og social udsathed er

væsentlige faktorer bag materielle og sociale afsavn. Det betyder

ikke, at vi skal se bort fra det økonomiske, men når vi hjælper, så

skal sigtet være bredere og mere varigt.

Regeringen tror på, at alle mennesker helt generelt ønsker at tage

ansvar og deltage ved fx at komme i job. Det får de også et bedre

liv af – for det handler om at komme ind i fællesskabet. For nogle

forudsætter det en social hjælp og støtte. Og den skal de have!

Organisationerne, der uddeler julehjælp, er heldigvis

opmærksomme på, at problemerne handler om meget andet end

økonomi. Netop fordi familierne ofte har andre problemer end de

økonomiske, så går eksempelvis en stor del af pengene fra

Mødrehjælpens juleindsamling til social rådgivning og økonomisk

rådgivning.

Det er efter min mening den helt rigtige tilgang, for det kan hjælpe

familierne med at løse deres problemer, så de ikke behøver søge

om julehjælp igen året efter.

[Kontanthjælp]

Jeg køber ikke præmissen om, at flere søger om julehjælp alene

på grund af kontanthjælpsloftet. Jeg tror på, at det også er fordi,

julehjælpen har vist sig at lykkes og er blevet bredt omtalt.

Ydelsesreformer skal ikke skubbe nogen ud af fællesskabet –

tværtimod. Der har i mange år bredt i Folketinget – også fra

spørgerens parti – været en opfattelse af, at det at være i

fællesskab, også et arbejdsfællesskab, er en rigtig god ting, og det

også skal kunne betale sig at arbejde, så flere kommer ind i

fællesskabet.

Kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen er indført for at sikre en

fornuftig gevinst ved at være i arbejde frem for på kontanthjælp.

Det skal få flere væk fra kontanthjælp og ind i

arbejdsfællesskabet. Hvis ikke vi lykkes med dette, så kan vi ikke

finansiere og værne om velfærden. Og det er helt afgørende for

mig som konservativ.

Vejen til et selvstændigt og godt liv - hvor man er en del af

fællesskabet, og hvor man tager ansvar for sig selv og sin familie -

går gennem uddannelse og beskæftigelse. Vi må sikre et stærkt

socialt sikkerhedsnet, der går hånd i hånd med det personlige

ansvar for at forsørge sig selv og sin familie, hvis man kan.

Lige før nytår udkom mit ministerium med en analyse, der ser på

effekten af kontanthjælpsreformen på udsatte unge. Analysen

peger på, at der i dag er færre socialt udsatte i alderen 25-29 år i

kontanthjælpssystemet som følge af reformen. Gruppen kommer i

højere grad i uddannelse og beskæftigelse, og det bekræfter, at

økonomiske incitamenter også medvirker til at skubbe udsatte

mennesker i den rigtige retning. Det er et meget positivt budskab.

Men incitamenter er altså kun den ene side af sagen. Mit og

regeringens fokus er derfor også at sætte ind over for de reelle

sociale problemer, der også kan være i familier på offentlig

overførsel – at åbne vejene ind i samfundets fællesskaber.

Lad mig slå fast, at jeg fuldt ud anerkender, at økonomien kan

være stram for eksempelvis en familie på kontanthjælp. Derfor er

det også helt afgørende, at ingen er på kontanthjælp i lang tid.

Når vi med satspuljen sætter massivt ind på både social- og

beskæftigelsesområdet, så handler det om at sikre vejen til

beskæftigelse for mennesker på kanten.

[Hvad jeg vil gøre]

Problemet er, at en stor del af den socialpolitiske indsats i dag

ikke har nogen dokumenteret effekt. Og derfor arbejder jeg og

regeringen for, at der i socialpolitikken i højere grad fokuseres på

løsninger, som, vi ved, virker.

Det er ikke højere ydelser, der skal løse sociale problemer og

fattigdom. Det skal sociale indsatser, der gør en reel forskel i

længden.

[Afrunding]

Det er helt fair, at vi tager diskussionen om stigningen i julehjælp.

Men jeg vil også minde om, at det at tage diskussionen her, er

ikke kun noget, vi gør, december eller januar måned. Det er noget,

vi skal gøre hele året. Vi skal tale om, hvordan vi bliver bedre til at

bringe mennesker, som er på kanten, ind i fællesskabet.

En vigtig opgave i de kommende år bliver at få undersøgt og

udbredt de mange indsatser, der virker lovende. Det har vi rigtig

gode muligheder for. Det er organisationerne, der uddeler

julehjælp, heldigvis også selv helt opmærksomme på.

Tak for ordet.