Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1716473_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2017-584
Doknr.
444974
Dato
30-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 188 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 188:
”Under henvisning til samrådet med ministeren den 15. december 2016
vedrørende samrådsspørgsmål P, hvor ministeren gentagne gange sagde, at
særtilskuddene til Københavns Kommune ikke blev givet til specifikke indsatser,
bedes ministeren redegøre for, om der løbende har været opfølgning fra
ministeriet for at sikre, at kommunen ikke omdisponerede midlerne til andre
formål, herunder også fordi der var konkret ønske hos satspuljepartierne om at
støtte flere af de konkrete aktører, der hidtil har fået del i særtilskuddene.”
Svar:
De to særtilskud er afsat som led i aftalerne om satspuljen for hhv. 1995, 2002 og
2003, og der har i perioden frem til i dag været foretaget forskellige former for opfølg-
ning på særtilskuddenes anvendelse. Særtilskuddene til Københavns Kommune
stammer fra en tid, hvor Københavns Kommune havde behov for en ekstra økonomisk
håndsrækning oven i den almindelige finansiering til kommunernes opgaver.
Særtilskuddet til Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere blev
afsat som led i aftalen om satspuljen for 1995. Tilskuddet er løbende blevet udbetalt til
Københavns Kommune uden hverken krav om anvendelse på specifikke indsatser
under den sociale indsats over for stofmisbrugere eller forpligtelse til at foretage nær-
mere afrapportering om midlernes anvendelse.
Som led i aftalerne om satspuljen for hhv. 2002 og 2003 blev der afsat en pulje til so-
cialt udsatte i landets seks største byer - også kendt som ’Storbypuljen’. Som led i
puljens finansieringsmodel blev der forudsat 100 pct. tilskud til etablerings- og drifts-
udgifter i de første to år, hvorefter tilskuddet blev aftrappet med 20 pct. årligt. Det be-
løb, som aftrapningen udgjorde, blev lagt over i det generelle bloktilskud, eller i Kø-
benhavns Kommunes tilfælde overført direkte som et særtilskud. Der er generelt ikke
sket særskilt opfølgning på storbypuljen efter den fulde aftrapning. Aftrapningen er
endeligt afsluttet i 2012, hvorfor midlerne til Københavns Kommune fra 2012 og frem
er udbetalt som et særtilskud på finansloven.
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 188: Spm. om løbende har været opfølgning fra ministeriet for at sikre, at kommunen ikke omdisponerede midlerne til andre formål, til børne- og socialministeren
Det bemærkes, at der frem til 2008 blev udarbejdet statusnotater til partierne bag
satspuljeaftalen om status for udmøntning af ’Storbypuljen’. I den forbindelse er parti-
erne bag satspuljeaftalen i januar 2008 orienteret om, at der på grund af kommunalre-
formen ikke længere ville blive udarbejdet statusnotater om udmøntning af ’Storbypul-
jen’, og at kommunernes indsats over for udsatte grupper herefter ville blive fulgt som
led i det daværende Servicestyrelsens almindelige arbejde.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2