SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvordan bosteder efter Servicelovens §§ 107,108 og 110 skal håndtere at kunne gennemføre behandlingstilbud, såfremt beboerne ikke kan begrænses i det at ryge på eget værelse, der ofte bruges til samtaler mellem beboer og medarbejdere, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.sm.dk

Sagsnr.

2017 - 94

Doknr.

460496

Dato

31-05-2017

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. januar stillet følgende

spørgsmål nr. 184 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karen J. Klint (S)

Spørgsmål nr. 184:

”Med

henvisning til §11 i lov om røgfrie miljøer har Ankestyrelsen den 3. januar

2017 truffet afgørelse i en sag om påbud udstedt af Socialtilsyn Nord over for

Blå Kors Center Sydjylland vedr. samtykkeblanket, som en beboer udfylder

ved indflytningen. Afkrydsning om samtykke til, at borgerens værelse er røgfrit,

finder Ankestyrelsen som værende i strid med lov om røgfrie miljøer. Af

samme afgørelse fremgår det, at bosteder heller ikke kan afkræve samtykke

om ikke at indtage alkohol/rusmidler på eget værelse. Ministeren bedes oplyse,

hvordan bosteder efter Servicelovens §§ 107,108 og 110 skal håndtere

at kunne gennemføre behandlingstilbud, såfremt beboerne ikke kan begrænses

i det at ryge på eget værelse, der ofte bruges til samtaler mellem beboer

og medarbejdere, og hvordan personalet skal håndtere en beboer, der indtager

rusmidler, selv om dette er i strid med husordenen på stedet, og selv om

vedkommende måske netop opholder sig på bostedet for at komme ud af et

misbrug eller for at få behandlet eftervirkningerne af et misbrug af rusmidler.”

Svar:

Med henvisning til mit foreløbige svar af 27. januar 2017 på samme spørgsmål, hvoraf

det fremgår, at jeg ville vende tilbage med et endeligt svar på sidste del af spørgsmå-

let, følger her svar på sidste del af spørgsmålet om, hvordan personalet skal håndtere

en beboer, der indtager rusmidler, selv om dette er i strid med husordenen på stedet.

Ankestyrelsens afgørelse af 3. januar 2017 fastslår, at Blå Kors Center Sydjylland ikke

kunne anvende en ensartet samtykkeerklæring for ophold i både §§ 107, 108 og 110

botilbud efter serviceloven, da omfanget af en samtykkeerklærings indhold skal være

proportionalt med formålet med borgerens ophold i det konkrete botilbud. I den kon-

krete sag vurderede Ankestyrelsen således, at de beboere, der er visiteret til et ophold

i et § 108 tilbud hos Blå Kors Center Sydjylland ikke kunne anmodes om at samtykke

til at afholde sig fra at ryge eller indtage alkohol i sit eget hjem, da det vil være i strid

med beboerens selvbestemmelsesret. Beboerens eget hjem er i den sammenhæng

det værelse eller den bolig, der tjener som den enkelte beboers private hjem.

Ankestyrelsen har i afgørelsen ikke taget stilling til samtykkeerklæringernes indhold i

forhold til de beboere, der visiteres til tilbuddene efter servicelovens §§ 107 og 110 på

centeret.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 184: Spm. om, hvordan bosteder efter Servicelovens §§ 107,108 og 110 skal håndtere at kunne gennemføre behandlingstilbud, såfremt beboerne ikke kan begrænses i det at ryge på eget værelse, der ofte bruges til samtaler mellem beboer og medarbejdere, til børne- og socialministeren

Ovennævnte afgørelse skal ses i lyset af Ankestyrelsens principafgørelse 12-17 hvor-

af det fremgår, at lederen af et botilbud kan fastsætte generelle regler, som er nød-

vendige for, at institutionen kan fungere i overensstemmelse med formålet. Formålet

kan f.eks. være misbrugsbehandling, hvor der med en husorden kan være brug for at

sikre, at de borgere, der er i behandling, ikke drikker eller indtager stoffer under op-

holdet. Hvordan personalet på et botilbud håndterer en beboer, der indtager rusmidler,

selv om det er i strid med husordenen på stedet, er op til lederen af boformen. Beboe-

rens behov for behandling og formålet med opholdet kan indgå i overvejelserne, når

der fastsættes en husorden og rammer for personalets håndtering af sager, der er i

strid med husordenen på det konkrete sted.

For tilbud efter servicelovens § 107 (midlertidige ophold) vil der således kunne ske

udvisitering, når borgeren ikke længere har behov for det konkrete botilbud, eller hvis

tilbuddet ikke kan imødekomme borgerens behov. Er der således tale om et døgnbe-

handlingstilbud, hvor formålet med borgerens ophold er misbrugsbehandling, og hvor

borgeren ikke ses at kunne honorere de regler, der er på stedet, kan der således være

grundlag for, at kommunalbestyrelsen foretager en ny vurdering af, hvordan borgerens

samlede behov, herunder for misbrugsbehandling, imødekommes bedst muligt frem-

adrettet.

Boformer efter servicelovens § 110 (herberger og forsorgshjem) har til formål at tilby-

de midlertidig ophold til borgere med særlige sociale problemer, som ikke har eller

ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om akti-

verende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Målgruppen for § 110 kan have for-

skellige sociale problemer som fx misbrug, psykiske lidelser eller begge dele. Der er

således også tale om en målgruppe med differentierede behov, hvorfor der kan være

variation i, hvor restriktive husreglerne for opholdet på det konkrete sted er. Ved ind-

skrivning på boformen skal borgeren orienteres om de rettigheder og pligter, der gæl-

der for opholdet. Beboere, der trods gentagne påmindelser fortsat tilsidesætter henstil-

linger og bestemmelser for opholdet, kan henvises til anden § 110-boform, hvor f.eks.

reglerne for opholdet passer bedre til deres behov.

Der ses således at være mulighed for at fastsætte fx en husorden, når en sådan er i

overensstemmelse med det formål, der er for målgruppens ophold på det konkrete,

midlertidige botilbud efter servicelovens §§ 107 og 110. Hvis en borger ikke vurderes

at kunne honorere de i husordenen fastsatte rammer for opholdet, kan der i sidste

ende være behov for at foretage en fornyet vurdering af, hvor borgerens behov for fx

misbrugsbehandling bedst kan imødekommes fremadrettet.

Afslutningsvis vil jeg understrege, at det er afgørende for mig, at de sociale tilbud efter

serviceloven, herunder misbrugsbehandlingstilbud som fx Blå Kors Center Sydjylland,

har de rette rammer for at kunne fungere, således at de borgere, som gør brug af

tilbuddene, har de bedste muligheder for at få formålet med deres ophold opfyldt.

Med venlig hilsen

Mai Mercado