SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvorvidt det er muligt at vurdere graden af ensartethed i varetagelsen af opgaverne på tværs af socialtilsynene, når det alene af Socialstyrelsens årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed fremgår, hvor mange klagesager socialtilsynene har i alt, og ikke hvor mange klagesager det enkelte socialtilsyn står for, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Midtvejsevaluering

af tilsynsreformen

Perioden 2014-2015

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 179: Spm. om, hvorvidt det er muligt at vurdere graden af ensartethed i varetagelsen af opgaverne på tværs af socialtilsynene, når det alene af Socialstyrelsens årsrapport 2015 om socialtilsynenes virksomhed fremgår, hvor mange klagesager socialtilsynene har i alt, og ikke hvor mange klagesager det enkelte socialtilsyn står for, til børne- og socialministeren

Publikationen er udgivet af

Socialstyrelsen

Edisonsvej 18, 1.

5000 Odense C

Tlf.: 72 42 37 00

E-mail: [email protected]

www.socialstyrelsen.dk

Udgivet Januar 2016

Indholdsfortegnelse

Evaluering af tilsynsreformen ...................................................................... 4

Forandringsteori ............................................................................................................................................... 5

Datagrundlag for evalueringen ................................................................................................................... 5

Forbehold for den aktuelle datakvalitet.................................................................................................. 7

Tilsynenes implementering af tilsynsreformen (delevaluering 1) ............. 9

Tilsynets forudsætninger for at implementere reformen ............................................................... 9

Etablering af fem socialtilsyn ......................................................................................................................... 9

Bemanding og kompetencer i de fem socialtilsyn............................................................................... 10

Tilsynstakster .................................................................................................................................................. 12

Tilsynets aktiviteter ift. at gennemføre reformen............................................................................ 13

Nygodkendelser .................................................................................................................................................. 16

Sagsbehandlingstid for nygodkendelser ................................................................................................. 17

Regodkendelser ................................................................................................................................................... 19

Godkendelse efter de nye regler og gennemførte tilsynsbesøg ..................................................... 21

Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg ....................................................................................................... 21

Belysning af borgerens perspektiv ............................................................................................................. 23

Opsamling på delevaluering 1 .................................................................................................................. 25

Whistleblowerordningen (delevaluering 2) ................................................ 27

Brug af ordningen .......................................................................................................................................... 27

Henvendelsernes karakter......................................................................................................................... 28

Opfølgning på whistleblows ...................................................................................................................... 29

Effekten af whistleblowerordningen ..................................................................................................... 31

Opsamling på delevaluering 2 .................................................................................................................. 32

Tilsynets bidrag til læring og udvikling på tilbuddene (delevaluering 3) 33

Tilbuddenes og plejefamiliernes vurdering af det nye tilsyn ...................................................... 33

Undersøgelsens hovedresultater................................................................................................................. 33

Tilbuddene oplever i mindre grad, at socialtilsynet bidrager til læring og udvikling ....... 36

Kvalitetsmodellen giver systematik og struktur ................................................................................. 37

Ros til socialtilsynet – men det kan også blive bedre ........................................................................ 37

Flere anbringelsessteder oplever en forbedring af tilsynet i forhold til tidligere ................ 38

Analyse af kvalitetsudviklingen i tilbud og plejefamilier (delevaluering 4)

....................................................................................................................... 40

Status for nuværende kvalitetsbedømmelser – Sociale tilbud ................................................... 41

Status for nuværende kvalitetsbedømmelser – Plejefamilier ..................................................... 44

Diskussion af kvalitetsbedømmelserne for de sociale tilbud og plejefamilierne .................. 46

Opsamling på delevaluering 4 .................................................................................................................. 46

Anbragte børn og unges trivsel (delevaluering 5) .................................... 48

Trivselsundersøgelsen 2014..................................................................................................................... 49

Opsamling på delevaluering 5 .................................................................................................................. 53

Tilbudsstrukturen (delevaluering 6) ........................................................... 54

Tilbudsstrukturen ......................................................................................................................................... 54

Udviklingen i tilbudsstrukturen .............................................................................................................. 55

Manglende godkendelse fra tilsynets side .............................................................................................. 55

Ophørt af andre årsager ................................................................................................................................. 55

Plejefamilieområdet ..................................................................................................................................... 58

Opsamling på delevaluering 6 .................................................................................................................. 59

Evaluering af tilsynsreformen

I forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale vedrørende tilsynsreformen,

som trådte i kraft den 1. januar 2014, blev det aftalt i forligskredsen, at der skal

gennemføres en politisk opfølgning på reformen efter to år.

Til brug for den politiske opfølgning har Socialstyrelsen gennemført en faglig

evaluering baseret på en række data om socialtilsynenes praksis. Evalueringen

rummer ikke en kortlægning af juridiske problemstillinger i forbindelse med

tilsynsreformen.

Formålet med evalueringen af tilsynsreformen er dels at tilvejebringe et

vidensgrundlag for den aftalte opfølgning til forligskredsen bag tilsynsreformen

ved at vurdere (summativt), om de centrale formål med reformen er opnået. Dels

skal evalueringen (formativt) informere Social- og indenrigsministeren og

forligskredsen om tilsynsreformens implementering og virkninger.

Et yderligere væsentligt formål med evalueringen er at opnå en vurdering af, om

kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne er steget, dels ved at

hæve ’bundniveauet’, dels ved kvalitetsudvikling i fortsat godkendte

tilbud/plejefamilier. Evalueringen giver desuden indikationer på, om borgernes

uddannelse, beskæftigelse og netværk styrkes. Evalueringen skal bl.a. bruges til

at vurdere, om der er behov for yderligere tiltag for at indfri reformens

ambitioner.

Evalueringsperioden er sat til fire år med afslutning ultimo 2017 og med en

midtvejsevaluering primo 2016 sammenfaldende med opfølgningsperioden for

forligskredsen. Denne rapport udgør

midtvejsevalueringen,

hvor der er samlet

op på de første data, observationer og resultater godt halvandet år efter

tilsynsreformens ikrafttræden. Til rapporten er supplerende knyttet et

notat,

der

samler op på hovedresultaterne i midtvejsevalueringen.

Evalueringen består af en række punktnedslag i form af delevalueringer. De

gennemførte delevalueringer er:

1. Evaluering af implementeringen af tilsynsreformen

2. Evaluering af whistleblowerordningen

3. Evaluering af socialtilsynets bidrag til læring og udvikling i tilbuddene

4. Analyse og vurdering af udviklingen i kvaliteten i tilbuddene

5. Trivselsundersøgelse blandt anbragte børn og unge

6. Analyse af udviklingen i tilbudsstrukturen

Delevalueringerne gennemføres af Socialstyrelsen (delevaluering 1-2, 4 og 6),

Ankestyrelsen (delevaluering 3) og SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd (delevaluering 5). Evalueringsopgaverne er løst inden for

organisationernes eksisterende bevillinger/driftsrammer.

Delevaluering 3 og 5 er vedlagt denne rapport som

bilag.

Forandringsteori

Der er udviklet en forandringsteori for tilsynsreformen. Forandringsteorien

ekspliciterer antagelserne om, hvordan tilsynsreformen virker. Den anvendes til

at fokusere evalueringen og er her vist i oversigtsform.

Figur 1: Forandringsteorien for tilsynsreformen og sammenhængen til delevalueringerne i den samlede

evaluering.

Delevaluering 4

Delevaluering 5

Delevaluering 1

Delevaluering 5

Delevaluering 2

Delevaluering 3

Delevaluering 6

Datagrundlag for evalueringen

Til brug for midtvejsevalueringen har Socialstyrelsens auditfunktion indhentet

data fra de fem socialtilsyn til brug for delevaluering 1, 2, 4 og 6.

Det drejer sig om udtræk af tal fra Tilbudsportalen og Tilsyn.dk (socialtilsynenes

it-fagsystem) angående tilsynets arbejde og tilbudsstrukturen samt oplysninger

om tilsynets anvendelse af sanktioner. Derover er indsamlet opgørelser over

personalets sammensætning og de henvendelser (’whistleblows’), tilsynet har

modtaget, og hvordan de er klassificeret. Endelig er tilsynet på baggrund af et

spørgeskema med åbne svarmuligheder blevet bedt om skriftligt at vurdere

whistleblowerordningens implementering og bidrag til at opfylde intentionerne i

tilsynsreformen.

Præsentationen af data er suppleret med betragtninger og vurderinger fra

Socialstyrelsens auditfunktion, der har en løbende ledelsesmæssig dialog med

socialtilsynene og følger implementeringen af tilsynsreformen tæt.

Delevaluering 3 og 5 er gennemført som selvstændige undersøgelser og er i sin

helhed præsenteret i bilag. Dette notat gengiver hovedkonklusionerne i de to

undersøgelser.

Datagrundlag og metode for de enkelte delevalueringer

Delevaluering 1:

Analyserne i delevaluering 1 er baseret på tal, der er oplyst af de fem socialtilsyn.

Supplerende er der anvendt opgørelser på baggrund af såkaldte

dataforespørgsler, som Socialstyrelsens auditfunktion har indhentet hos

socialtilsynene. Udvalgte resultater er belyst med opgørelser fra Ankestyrelsens

delevaluering 3.

Delevaluering 2:

Analyserne i delevaluering 2 er baseret på opgørelser over de henvendelser

(’whistleblows’), tilsynet har modtaget, og hvordan de er klassificeret.

Opgørelserne er udarbejdet af de fem socialtilsyn og godkendt af ledelsen i hvert

af de fem socialtilsyn, inden de er sendt til Socialstyrelsen i sommeren 2015 som

led i en dataforespørgsel fra auditfunktionen.

De enkelte tilsyn er desuden på baggrund af et spørgeskema med åbne

svarmuligheder blevet bedt om skriftligt at vurdere whistleblowerordningens

implementering og bidrag til at opfylde intentionerne i tilsynsreformen.

Grundet de anonymitetsbestemmelser, som ordningen er underlagt, har det ikke

været muligt at indhente oplysninger om oplevelsen og brugen af ordningen fra

de personer, der har anvendt ordningen, eller de tilbud og plejefamilier, som

socialtilsynet har modtaget henvendelser om.

I forbindelse med den politiske opfølgning på tilsynsreformen har relevante

interessenter på området haft mulighed for at kommentere på implementeringen

af reformen. Der er i den forbindelse kommet enkelte bemærkninger til

whistleblowerordningen. De bemærkninger, der er kommet, er inddraget i

evalueringen.

Delevaluering 3:

Delevaluering 3 er udarbejdet af Ankestyrelsen, og resultaterne er baseret på en

spørgeskemaundersøgelse blandt 2.400 plejefamilier og 1.328 tilbud.

1.028 plejefamilier og 589 sociale tilbud har bidraget med deres erfaringer med

det nye socialtilsyn. Besvarelserne tager udgangspunkt i tilbuddets seneste

tilsynsbesøg og er indsamlet i perioden august til september 2015.

Omkring to tredjedele af respondenterne har baseret deres besvarelse på en re-

godkendelse, da formålet med seneste tilsynsbesøg var i forbindelse med en re-

godkendelse. Den resterende tredjedel af respondenterne har baseret deres

besvarelse på et driftsorienteret tilsyn, da deres seneste tilsynsbesøg var i

forbindelse med et driftsorienteret tilsyn.

Besvarelsesprocenten for sociale tilbud er 48 % og for plejefamilier 43 %.

Andelen af plejefamilier og sociale tilbud, der har besvaret, er repræsentativ. Der

er ingen indikation på, at den andel, der ikke har besvaret (frafaldet), adskiller

sig fra den andel, der har besvaret spørgeskemaet.

Det har i nogen grad været muligt at sammenligne data fra denne undersøgelse

med en tidligere måling foretaget i 2012 i forbindelse med ”Ankestyrelsens

undersøgelse af Anbringelsessteders oplevelse af det kommunale tilsyn”.

Delevaluering 4:

Analyserne i delevaluering 4 er baseret på tal (socialtilsynets bedømmelser af de

sociale tilbud og plejefamilierne på baggrund af kvalitetsmodellen), der er oplyst

af de fem socialtilsyn. For de sociale tilbud er anvendt data fra det seneste tilsyn,

såfremt tilbuddet er blevet bedømt flere gange. For plejefamilierne er det ikke

muligt i de statistiske udtræk fra tilsynssystemet at knytte

kvalitetsbedømmelserne til tidspunktet for en given kvalitetsbedømmelse, derfor

er der anvendt et gennemsnit af alle foreliggende kvalitetsbedømmelser.

Delevaluering 5:

Resultaterne i delevaluering 5 stammer fra SFI’s trivselsundersøgelse gennemført

i 2014. Undersøgelsen er gennemført som en survey stillet til tilfældigt udvalgte

grupper af børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret 2014 var anbragt

uden for hjemmet. Af stikprøvens 2.600 individer har 1.404 børn og unge

deltaget i undersøgelsen på grundlag af face-to-face-interviews (11- og 13-årige)

eller gennem et web-baseret skema (15- og 17-årige). Det svarer til, at 55 % af

den samlede stikprøve og 64 % af den interviewbare stikprøve har deltaget i

undersøgelsen. Undersøgelsen er tilrettelagt som en panelundersøgelse. Det

indebærer, at det er de samme respondenter, som medvirker i

dataindsamlingerne fra gang til gang. Det er således intentionen, at

undersøgelsen skal gentages hvert andet år, så man løbende kan følge

udviklingen i anbragte børn og unges trivsel.

Delevaluering 6:

Analyserne i delevaluering 6 er baseret på tal, der er oplyst af de fem socialtilsyn.

Supplerende er der anvendt enkelte opgørelser fra dataforespørgsler, som

Socialstyrelsens auditfunktion har indhentet hos socialtilsynene. Endelig

inddrages enkelte observationer i forhold til udviklingen i tilbudsstrukturen fra

socialtilsynenes årsrapporter for 2014.

Forbehold for den aktuelle datakvalitet

Der er indsamlet data og vurderinger til brug for midtvejsevalueringen godt

halvandet år efter tilsynsreformens ikrafttræden (dataindsamlingen er

hovedsagelig foregået i september-oktober 2015).

Socialstyrelsen skal tage forbehold i forhold til datagrundlaget for særligt

delevaluering 1, 4 og 6, idet der har kunnet konstateres en variation i de fem

socialtilsyns registrerings- og opgørelsespraksis, ligesom der forventeligt har

været indkøringsudfordringer med ibrugtagning af nye og tværgående it-

/registreringssystemer i de nye organisationer.

Endvidere forholder det sig således, at der for et afsluttet år, hvor socialtilsynet

senest 1. juli det efterfølgende år har udarbejdet en årsrapport, vil foreligge

validerede data (eksempelvis for 2014). For et år, hvor arbejdet med tilsynets

årsrapport endnu ikke er afsluttet, vil der i udgangspunktet foreligge vejledende

opgørelser, som ikke er endeligt validerede (eksempelvis for 2015, hvor

tilsynenes årsrapporter vil foreligge 1. juli 2016).

Den samlede evalueringsperiode er fire år – fra 2014 til og med 2017. Nogle af

delevalueringerne får i midtvejsevalueringen karakter af baselinemålinger frem

for at afdække egentlige udviklingstendenser inden for valgte fokusområder.

Delevaluering 4, 5 og 6 har i midtvejsevalueringen således primært karakter af

baselinemålinger eller startmålinger, og det er først i forbindelse med

slutevalueringen i 2017, at det er muligt at påpege og vurdere egentlige

udviklingstendenser.

Socialstyrelsen skal på baggrund af ovenstående forhold tage forbehold for

opgørelsernes eksakthed, og opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal

læses/forstås som

niveau- eller retningspejlinger

i forhold til de behandlede

emner.

Socialstyrelsen er i en løbende dialog med socialtilsynene om justeringer i og

kvalitetssikring af registrerings- og opgørelsespraksis. Endvidere har

socialtilsynene selv iværksat en række kvalitetssikringsinitiativer på dataområdet,

ligesom socialtilsynene tilkendegiver, at de har stort fokus på en ensartet

registrering i og implementering af deres it-fagsystem.

Tilsynenes implementering af

tilsynsreformen (delevaluering 1)

Evalueringen belyser udvalgte elementer af implementeringen af tilsynsreformen.

Der sættes fokus på:

1. Tilsynets forudsætninger for at løfte opgaven (jf. forandringsteorien)

2. Tilsynets aktiviteter (’output’) i forhold til at godkende og føre tilsyn med

landets sociale tilbud og plejefamilier, herunder hvordan tilsynsreformens

sanktionsmuligheder anvendes (jf. forandringsteorien)

Tilsynets forudsætninger for at implementere reformen

Evalueringen ser på tilsynets ressourcer i forhold til at løfte opgaven, dels

medarbejdergruppens størrelse og uddannelsesmæssige kompetencer, dels de

økonomiske ressourcer.

Etablering af fem socialtilsyn

En væsentlig præmis for den politiske aftale om tilsynsreformen var ønsket om

at samle og professionalisere tilsynet i fem større enheder. Hjørring, Silkeborg,

Faaborg-Midtfyn, Holbæk og Frederiksberg kommuner er udpeget som de fem

tilsynskommuner.

De fem tilsyn har hovedkontorer i:

•

Vrå – Socialtilsyn Nord, Hjørring Kommune

•

Silkeborg – Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune

•

Ringe – Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn Kommune

•

Holbæk – Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune

•

Frederiksberg – Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune

Derudover har Socialtilsyn Syd et kontor i Toftlund, mens Socialtilsyn Øst har en

egentlig afdeling i Nykøbing Falster. Disse arbejdssteder er oprettet for at

imødegå nogle af de udfordringer, der følger af, at de enkelte tilsyn dækker et

meget stort geografisk område.

Med etableringen af de fem tilsyn blev formålet om uafhængighed samtidig

opfyldt, idet ingen kommuner fører tilsyn med deres egne tilbud. Således er det

en del af lovgrundlaget, at:

•

Socialtilsynet i Region Syddanmark varetager tilsynsopgaven i

Frederiksberg Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Hovedstaden varetager tilsynsopgaven i Holbæk

Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Sjælland varetager tilsynsopgaven i Hjørring

Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Nordjylland varetager tilsynsopgaven i Silkeborg

Kommune.

•

Socialtilsynet i Region Midtjylland varetager tilsynsopgaven i Faaborg-

Midtfyn Kommune.

Bemanding og kompetencer i de fem socialtilsyn

De fem tilsyn råder hver over mellem 53 og 92 medarbejdere, jf.

Tabel 1

nedenfor. Hvis man ser på medarbejderstaben i relation til antallet af tilbud og

plejefamilier under tilsynet, er der tale om nogenlunde ensartede

medarbejderstabe, idet der i de fem tilsyn er mellem 21 og 27

tilbud/plejefamilier pr. medarbejder (gennemsnit 23 tilbud/plejefamilier pr.

medarbejder). Ser man alene på de medarbejdere, der arbejder som

tilsynskonsulenter, er variationen lidt større nemlig mellem 26 og 40

tilbud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent på tværs af de fem tilsyn. Sidstnævnte

tal skal dog læses med det forbehold, at der kan være forskel på, i hvilken

udstrækning de fem tilsyn inddrager ledelse og stab i det konkrete

tilsynsarbejde. Det er særligt Socialtilsyn Nord, der har en lavere

medarbejderstab ift. antallet af tilbud/plejefamilier end de øvrige tilsyn.

Tabel 1: Antal medarbejdere (årsværk) i de fem tilsyn i relation til antallet af tilbud og plejefamilier under

tilsynet.

NORD MIDT

SYD ØST HST I alt

Antal tilbud

333

380

437

412

534

Antal plejefamilier

1.122

1.523 1.541 1315

953

Gennemsnitligt antal tilbud/plejefamilier pr. tilsynskonsulent

40,4

29,1 28,3 26,2

Antal medarbejdere i alt

79,2

- Heraf ledelse

- Heraf stab/administration

9,9

- Heraf tilsynskonsulenter

65,4

Antal oprindeligt virksomhedsoverførte medarbejdere

Andel virksomhedsoverførte

45 %

52 % 35 % 41 % 25 %

2.096

6.454

30,2

373,2

58,9

292,4

147

39 %

Andelen af medarbejdere, som er virksomhedsoverførte fra de tidligere

tilsynsmyndigheder, varierer medio 2015 mellem 25 % og 52 % på tværs af de

fem tilsyn. Andelen af tilbageværende virksomhedsoverførte medarbejdere er

faldet mellem 2 % -point og 15 % -point i de fem tilsyn ift. en tidligere

baselinemåling fra 1. juli 2014.

Et væsentligt ønske i aftalen om tilsynsreformen var, at de nye

tilsynsmyndigheder skulle råde over relevante kompetencer til at gennemføre

tilsynsopgaven. Udgangspunktet for at vurdere kompetencesammensætningen i

de nye socialtilsyn er således, at det i den politiske aftale er præciseret, at de nye

socialtilsyn skal have en stærk faglig indsigt i blandt andet økonomi, jura,

pædagogik og sociale metoder.

Tabel 2: Medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund (procentvis andel)

Nord

Samlet uddannelsesfordeling på de fem tilsyn

Kontoruddannede

Pædagoger

Socialrådgivere og Socialformidlere

Sygeplejersker, fysioterapeuter m.fl.

Økonomikonsulenter

Jurister

Andre akademikere (fx Cand.scient.pol., Cand. Psych.)

Andre

Midt

Syd

Øst

HST

I alt

% (procent)

Tabel 2

fremgår medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund. De to store

faggrupper er hhv. pædagoger (gennemsnitligt 38 %) og socialrådgivere/

socialformidlere (gennemsnitligt 35 %), hvor den indbyrdes fordeling varierer

mellem de fem tilsyn.

Socialtilsynene har generelt valgt at samle deres juridiske og økonomiske

kompetencer i stabsfunktioner, hvorfra de inddrages af tilsynskonsulenterne i de

tilsyn og de dele af tilsynsopgaven, hvor deres kompetencer er relevante.

Baseret på de aktuelle oversigter over kompetencesammensætningen i de fem

socialtilsyn, vurderes det, at hvert af de fem socialtilsyn besidder relevante

kompetencer inden for økonomi, jura, pædagogik og sociale metoder.

Denne vurdering bekræftes generelt af Ankestyrelsens undersøgelse af de

sociale tilbuds og plejefamiliernes erfaringer med det nye tilsyn, hvor et stort

flertal af tilbuddene og plejefamilierne vurderer, at tilsynskonsulenterne var

kompetente – se

Figur 2

nedenfor, som er taget fra Ankestyrelsens undersøgelse,

jf. Delevaluering 3 (bilag 1).

Figur 2: De sociale tilbuds og plejefamiliernes vurdering af, om de tilsynsførende var kompetente,

Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Jf. Ankestyrelsens undersøgelse har plejefamilier og sociale tilbud også i stor

udstrækning oplevet, at der på seneste tilsynsbesøg blev stillet relevante

spørgsmål af tilsynskonsulenterne - se

Figur

nedenfor, som er taget fra Ankestyrelsens undersøgelse, jf.

Delevaluering 3 (bilag 1).

Figur 3: De sociale tilbud og plejefamiliernes oplevelse af, i hvilken grad der blev stillet relevante spørgsmål

ved det seneste tilsynsbesøg, Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Personaleomsætningen i de fem tilsyn varierer for det første halvandet år mellem

6 % i det tilsyn med den laveste personaleomsætning og 25 % i det tilsyn med

den højeste personaleomsætning. Der er tale om et enkelt tilsyn med en høj

personaleomsætning (Socialtilsyn Syd), idet personaleomsætningen for perioden

i de øvrige fire tilsyn har været mellem 6 % og 13 %, hvilket vurderes som et

almindeligt niveau.

Tilsynstakster

Om tilsynenes regnskaber for 2014 og budgetter for 2015 kan fremføres, at

tilsynets indtægter stort set fordeler sig med halvdelen af indtægterne fra den

objektive finansiering og halvdelen fra tilsynstakster.

Tilsynenes mulighed for at opkræve tillægstakster baseret på omkostninger

udgør en relativt meget lille andel af tilsynenes indtægtsgrundlag (mellem 0 % og

1 % i 2014 for de fem tilsyn). Der er dog en let stigende tendens for budgetterne

i 2015, hvor disse indtægter forventes at udgøre godt 2 % af de samlede

indtægter i den fem tilsyn. I

Tabel 3

herunder er vist tilsynets takster for 2014

og 2015.

Tabel 3: Oversigt over tilsynets takster

Aktivitet

Tilsyn med

døgntilbud (og

regodkendelse)

Takstkategorier

"0-7"

"8-24"

"25-49"

"50+"

Ny godkendelse

af døgntilbud

"0-7"

"8-24"

2014

34.959

41.951

69.918

104.876

2015

34.245

41.094

68.490

102.734

2014

31.886

38.263

63.771

95.657

2015

33.613

40.336

67.227

100.840

2014

34.218

41.062

68.436

102.654

2015

31.513

37.815

63.025

94.538

2014

34.475

41.370

68.949

103.424

2015

31.573

37.888

63.147

94.720

2014

30.832

36.999

61.665

92.497

2015

28.378

34.054

56.756

85.134

2014

33.274

39.929

66.548

99.822

2015

31.864

38.237

63.729

95.593

NORD

MIDT

SYD

ØST

HST

GNS

24.557

29.468

16.882

20.258

18.692

22.430

16.209

19.451

22.334

26.801

19.922

23.907

19.924

23.909

21.329

25.594

23.042

27.651

22.876

27.451

21.710

26.052

19.444

23.332

Aktivitet

"25-49"

"50+"

Væsentlig

ændring af

godkendelse

"0-7"

"8-24"

"25-49"

"50+"

Skærpet tilsyn

"0-7"

"8-24"

"25-49"

"50+"

NORD

49.113

73.670

33.763

50.645

MIDT

37.384

56.076

32.418

48.627

SYD

44.668

67.002

39.845

59.767

ØST

39.848

59.772

42.657

63.986

HST

46.085

69.127

45.752

68.628

GNS

43.420

65.129

38.887

58.331

12.278

14.734

24.557

36.835

17.479

20.975

34.959

52.438

8.441

10.129

16.882

25.322

8.561

10.273

17.122

25.684

9.346

11.215

18.692

28.038

7.791

9.566

15.943

23.914

8.104

9.725

16.209

24.313

8.403

10.084

16.807

25.210

11.167

13.401

22.335

33.501

8.555

10.266

17.109

25.664

9.961

11.953

19.922

29.883

7.878

9.454

15.756

23.634

9.962

11.954

19.924

29.886

8.618

10.342

17.237

25.856

10.664

12.797

21.329

31.993

7.893

9.472

15.787

23.680

11.521

13.825

23.042

34.564

7.708

9.250

15.416

23.124

11.438

13.726

22.876

34.314

7.094

8.513

14.189

21.283

10.855

13.026

21.710

32.565

10.030

12.080

20.133

30.199

9.722

11.666

19.444

29.165

7.966

9.559

15.932

23.898

Som det fremgår af

Tabel 3

, varierer taksterne mellem tilsynene. I 2014 var

variationen enkelte steder op mod 100 % - men der er væsentlig mindre variation

i taksterne for 2015 (ikke over 35 %).

Generelt har taksterne været faldende fra 2014 til 2015, dog har Socialtilsyn

Midt sat taksterne op i 2015 for tilsyn med døgntilbud og skærpet tilsyn, og

Socialtilsyn Øst har sat taksterne op i 2015 for nygodkendelse af døgntilbud og

væsentlige ændringer af eksisterende tilbud. Takstændringerne er hovedsageligt

udtryk for en mindre tilpasning.

Socialtilsyn Nord har dog sat alle andre takster end taksterne for tilsyn med

døgntilbud væsentligt ned. Taksterne i Socialtilsyn Nord for nygodkendelse af

døgntilbud og taksterne for væsentlig ændring af eksisterende godkendelse er

blevet sat ned med 31 % i 2015 sammenlignet med 2014. Samtidig har

Socialtilsyn Nord sat taksterne for skærpet tilsyn ned med 51 %. Dette store fald

er dog i højere grad udtryk for, at taksterne i 2014 var sat relativt højt, idet

taksterne for 2015 er meget sammenlignelige med taksterne i de øvrige

socialtilsyn.

Socialtilsynene oplyser generelt, at baggrunden for ændringerne i de generelle

takster er en ændring i antallet af tilbud og plejefamilier i deres opgaveportefølje.

Samtidig er der for nogle tilsyn sket en reduktion i driftsudgifterne svarende til

de indregnede etableringsudgifter samt sket en mere præcis budgettering af

enkeltposter i budgettet for 2015 end for 2014. Desuden oplyser nogle tilsyn, at

der i budgettet for 2015 er indregnet en effektivisering på plejefamilieområdet i

beregningen af den objektive finansiering for 2015.

De fem socialtilsyn har til Socialstyrelsen oplyst, at de anvender et fælles

dimensionerings- og takstberegningsgrundlag.

Tilsynets aktiviteter ift. at gennemføre reformen

Intentionen med tilsynsreformen er blandt andet, at der i tilsynsopgaven lægges

vægt på både kontrol- og udviklingsperspektivet. Formålet med

tilsynsvirksomheden er dels at føre kontrol med forholdene i tilbuddet og

plejefamilien, og dels at indgå i en løbende dialog med sociale tilbud og

plejefamilier om at fastholde og udvikle kvaliteten i de enkelte tilbud.

Socialtilsynet skal indhente relevante oplysninger fra de sociale tilbud og

plejefamilier forud for tilsynsbesøget, som led i at føre et vidensbaseret og

systematisk tilsyn med om tilbud og plejefamilier har den fornødne kvalitet.

Figur 4

fra Ankestyrelsens undersøgelse illustrerer, i hvilken grad sociale tilbud

og plejefamilier oplever, at de indhentede oplysninger er relevante for

vurderingen af kvaliteten.

Figur 4: De sociale tilbud og plejefamiliernes oplevelse af, om socialtilsynet indhenter relevant materiale

Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Lidt under halvdelen af de sociale tilbud oplever, at de indhentede oplysninger i

høj grad er relevante og cirka halvdelen oplever, at oplysningerne i nogen grad

er relevante. Kun en lille del (7 %) af de sociale tilbud oplever, at oplysningerne

kun i ringe grad eller slet ikke er relevante. For plejefamilier opleves de

indhentede oplysninger generelt i lidt mindre grad at være relevante. Her er det

omkring en tredjedel, der oplever, at oplysningerne i høj grad er relevante og en

større andel (15 %) oplever, at oplysningerne kun i ringe grad eller slet ikke er

relevante.

Socialtilsynet skal som nævnt have en dialogbaseret tilgang til tilsynsopgaven,

men ved alvorligere problemstillinger kan tilsynet gøre brug af formelle

sanktioner, som er opgjort nedenfor.

Ankestyrelsens undersøgelse giver en positiv pejling på, at den dialogbaserede

tilgang anvendes, idet hovedparten af plejefamilier og sociale tilbud oplevede, at

der var en god balance mellem kontrol og dialog – se Figur 5 nedenfor, som er

taget fra Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1).

Figur 5: De sociale tilbuds plejefamiliernes vurdering af, i hvilken grad de oplevede tilsynsbesøgene som en

god balance mellem kontrol og dialog, Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Ligeledes har sociale tilbud og plejefamilier ved seneste tilsynsbesøg oplevet, at

de tilsynsførende i udstrakt grad også var lydhøre over for input i forhold til de

emner, som tilbuddet eller plejefamilien selv tog op - se

Figur 6

nedenfor, som

er taget fra Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1).

Figur 6: De sociale tilbuds plejefamiliernes vurdering af, i hvilken grad de oplevede tilsynsførende var

lyttende, Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Ovenstående forhold, som er belyst uddybende i Ankestyrelsens undersøgelse,

er således baggrund for godkendelses- og tilsynsopgaven samt de sanktioner,

som socialtilsynene efter/trods dialogen har valgt at gøre brug af.

Nedenfor følger en række opgørelser vedr. socialtilsynenes tilsynsvirksomhed.

Socialstyrelsen skal tage forbehold for opgørelsernes eksakthed, og

opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal læses/forstås som

niveau- eller

retningspejlinger

i forhold til de behandlede emner.

Nygodkendelser

En af tilsynets opgaver er at vurdere ansøgninger om oprettelse af nye tilbud

med henblik på godkendelse. Med dette følger også muligheden for at undlade

at godkende nye tilbud eller plejefamilier eller at godkende med vilkår, dér hvor

tilsynet vurderer dette relevant. Denne vurdering er en væsentlig forudsætning

for ønsket om at skabe et samlet kvalitetsløft på området ved at

hæve ’bundniveauet’, dvs. skille de tilbud og plejefamilier fra, som ikke har den

fornødne kvalitet.

De fem tilsyn har i alt godkendt 104 nye sociale tilbud og 619 nye plejefamilier,

jf.

Figur 7

– sociale tilbud og

Figur 8

- plejefamilier.

Figur 7: Tilsynenes aktiviteter ift. godkendelse af nye tilbud i perioden 1/1 2014 – 31/8 2015.

Nord

Midt

Syd

Øst

1 1

HST

Nye tilbud godkendt i perioden

Antal ansøgninger om nygodkendelse 'ikke godkendt'

Antal tilbud, der ifm. nygodkendelse er 'godkendt med vilkår'

For de sociale tilbud er der i en vis udstrækning gjort brug af mulighederne for

enten at give afslag på ansøgningerne om godkendelse – i alt 4 tilbud (mellem

0 % og 5 % af ansøgningerne i de fem tilsyn) eller at give godkendelsen med et

eller flere vilkår – i alt 21 tilbud (mellem 3 % og 30 % af tilfældene i de fem tilsyn).

Figur 8: Tilsynenes aktiviteter ift. godkendelse af nye plejefamilier i perioden 1/1 2014 – 31/8 2015.

300

250

200

150

110

100

0 2

Nord

Midt

Syd

Øst

HST

6 4

102

7 1

245

Nye plejefamilier godkendt i perioden

Antal ansøgninger om nygodkendelse 'ikke godkendt'

Antal plejefamilier, der ifm. nygodkendelse er 'godkendt med vilkår'

For plejefamilierne har flere af tilsynene i et varierende omfang afvist

ansøgninger – lidt under 100 plejefamilier har fået afvist deres ansøgning

(mellem 0 % og 41 % i de fem tilsyn), mens der generelt og i mindre grad er

knyttet vilkår til godkendelsen – knap 10 plejefamilier er blevet godkendt med

vilkår (mellem 1 % og 2 % i de fem tilsyn).

Der er, som det fremgår af figurerne, stor variation i, hvor tilbøjelige de fem

tilsyn er til at gøre brug af sanktionsmulighederne ’afvist’ eller ’godkendelse

med vilkår’. Det kan i et vist omfang forklares med en forskellig praksis i

tilsynene på plejefamilieområdet, hvor fx Socialtilsyn Midt først behandler

ansøgninger om nygodkendelser af plejefamilier

efter,

at de interesserede

plejefamilier har gennemgået det obligatoriske kursus. Når tilsynet i langt

mindre grad end nogle af de øvrige tilsyn afviser at godkende plejefamilier, er

der derfor formentligt tale om selvselektion blandt plejefamilierne, hvor kun

fortsat interesserede og kvalificerede plejefamilier indsender en formel

ansøgning.

Sagsbehandlingstid for nygodkendelser

Socialtilsynene er, jf. lovgivningen, kun forpligtet til at registrere deres

sagsbehandlingstid i forbindelse med godkendelse af nye tilbud.

Tabel 4: Sagsbehandlingstid for godkendelse af tilbud og plejefamilier i 2014 og 2015 (1/1 – 30/9 2015)

opgjort i uger

NORD

Sagsbehandlingstid for godkendelse af tilbud i 2014

Sagsbehandlingstid for godkendelse af tilbud i 2015

Sagsbehandlingstid for godkendelse af plejefamilier i 2014

Sagsbehandlingstid for godkendelse af plejefamilier i 2015

MIDT

SYD

34,2

ØST

HST

Tabel 4

viser

brutto-sagsbehandlingstid,

som i henhold til almindelig

forvaltningsskik regnes fra tidspunktet fra modtagelse af ansøgning fra

tilbud/plejefamilie, til tilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt tilbud/plejefamilie

kan godkendes. I brutto-sagsbehandlingstiden indgår, efter tilsynenes

oplysninger, eksempelvis længere perioder, hvor tilsynet (trods flere rykkere)

afventer nødvendige oplysninger fra tilbud/plejefamilie eller perioder, hvor en

kommende plejefamilie selv har udskudt deltagelse i det lovpligtige kursus for

plejefamilier, hvilket er en forudsætning for eventuel godkendelse.

Sagsbehandlingstiden for godkendelse af tilbud dækker over en større

kompleksitet af tilbud og sagsbehandlingsprocesser, end tilfældet er for

plejefamilier, hvilket gør en sammenligning på tilbudsområdet vanskelig. På

plejefamilieområdet, hvor sammenligningsgrundlaget er mindre komplekst, kan

der konstateres en stor variation i sagsbehandlingstiden, hvor nogle tilsyn har to

og tre gange så lang gennemsnitlig sagsbehandlingstid end andre. Der synes

derfor behov for at følge denne udvikling fremadrettet.

Som det ses i

Tabel 4

er der sket en stigning i sagsbehandlingstiden fra 2014 til

2015. Socialtilsynene havde i 2014 et særskilt fokus på sagsbehandlingstiden af

godkendelser, hvilket kan have medvirket til en lavere sagsbehandlingstid i 2014.

Socialtilsynene har over for Socialstyrelsen tilkendegivet, at de fortsat har fokus

på at nedbringe sagsbehandlingstiden, og at de har en målsætning om at

reducere den spildtid i sagsbehandlingen, som skabes af en række forskellige

årsager. Socialtilsynene arbejder derfor på at nedbringe deres

sagsbehandlingstid for godkendelser af plejefamilier - og det til et fælles niveau.

Tilsynene har ikke lagt sig fast på målsætninger for nygodkendelser af tilbud, da

denne tilsynsopgave varierer væsentligt fra tilbud til tilbud.

Regodkendelser

I forbindelse med godkendelse af eksisterende tilbud (’regodkendelser’ i en

overgangsordning 2014-2015) har tilsynet mulighed for enten at afvise at give

en godkendelse eller at knytte vilkår til godkendelsen.

Figur 9: Tilsynenes aktiviteter ift. godkendelse af eksisterende tilbud i perioden 1/1 2014 – 30/9 2015.

350

300

250

200

150

100

Nord

Midt

Syd

Øst

8 3

148

233

230

182

232

322

148

HST

Antal eksisterende tilbud, der er blevet regodkendt

Antal tilbud, der i forbindelse med regodkendelse er blevet 'ikke godkendt'

Antal tilbud, der i perioden er blevet 'godkendt med vilkår'

Som det fremgår af

Figur 9

, har tilsynene kun i mindre grad afvist at godkende

eksisterende tilbud (under 20 tilbud i perioden 1/1 2014 – 30/9 2015). Det er

derimod ikke ualmindeligt, at der knyttes vilkår til godkendelsen – i Socialtilsyn

Nord er det sket i et omfang svarende til næsten to ud af tre af de tilbud, der i

dag er godkendt efter de nye regler. Der er dog stor variation i, hvorvidt de fem

tilsyn godkender med vilkår – i Socialtilsyn Midt er det blot sket nogle meget få

gange (svarende til godt 1 % af alle de tilbud, der i dag er godkendt efter de nye

regler).

For plejefamilier gælder, jf. Figur 10, at der kun i en relativt lille andel af sagerne

gøres brug af de nævnte sanktionsmuligheder.

Figur 10: Tilsynenes aktiviteter ift. godkendelse af eksisterende plejefamilier i perioden 1/1 2014 – 30/9

2015.

1000

900

800

700

600

500

400

300

200

100

Nord

16 8

695

923

899

794

529

16 8

Midt

10 22

Syd

Øst

22 27

HST

Antal eksisterende plejefamilier, der er blevet regodkendt

Antal plejefamilier, der i forbindelse med regodkendelse er blevet 'ikke

godkendt'

Antal plejefamilier, der i perioden er blevet 'godkendt med vilkår'

Som det fremgår, bliver sanktionsmulighederne dog anvendt: Godt 130

eksisterende plejefamilier er i perioden blevet ’ikke godkendt’, og yderligere små

90 plejefamilier har fået knyttet vilkår til godkendelsen. Der er igen stor forskel

på, om og i hvilken udstrækning de fem tilsyn anvender de nævnte

sanktionsmuligheder. Eksempelvis har Socialtilsyn Øst valgt ikke at godkende

næsten 9 % af de plejefamilier, der i dag er godkendt efter de nye regler, hvor

det for Socialtilsyn Syd er 1 %.

Endelig er det i

Tabel 5

angivet, hvor ofte tilsynet benytter muligheden for at

udstede påbud og/eller underlægge sociale tilbud og plejefamilier skærpet tilsyn.

Tabel 5: Antal afgørelser om påbud og skærpet tilsyn i sociale tilbud og plejefamilier i perioden 1/1 2014-

30/9 2015.

Nord

Antal afgørelser om påbud i tilbud

Antal afgørelser om skærpet tilsyn i tilbud

Antal afgørelser om påbud i plejefamilier

Antal afgørelser om skærpet tilsyn i plejefamilier

Midt

Syd

Øst

Hst

I alt

261

Skærpet tilsyn er generelt anvendt i et begrænset antal tilfælde, og der er især

meget få plejefamilier, der bliver underlagt skærpet tilsyn. Det kan være udtryk

for, at de sociale tilbud og plejefamilierne generelt lever op til betingelserne.

Påbud benyttes noget oftere og især i forhold til tilbud. Der ses en meget stor

variation i anvendelsen af påbud på tværs af tilsynene.

Det kan konstateres, at der er stor variation i tilsynenes brug af hhv. vilkår og

påbud, hvilket bør følges fremadrettet. I forlængelse heraf bør det vurderes, om

der bør tilstræbes en mere ensartet systematik i brugen af sanktioner.

Godkendelse efter de nye regler og gennemførte tilsynsbesøg

I forbindelse med tilsynslovens ikrafttræden blev der besluttet en

overgangsordning for 2014 – 2015, hvor alle eksisterende tilbud og plejefamilier

skulle regodkendes efter de nye regler. Tabel 6 viser andelen af hhv. sociale

tilbud og plejefamilier, der pr. 31/8 2015 var godkendt efter de nye regler i

tilsynsreformen. Det drejer sig om mellem halvdelen og tre ud af fire tilbud og

plejefamilier. Der udestod ved opgørelsesdatoen således en vis opgave med at

nå at regodkende alle tilbud og plejefamilier inden skæringsdatoen 1/1 2016. I

august 2015 var det tilbagemeldingen fra de fem tilsyn, at de ville nå at

godkende alle.

Tabel 6: Andelen af sociale tilbud og plejefamilier, der pr. 31/8 2015 er godkendt efter de nye regler.

Nord

Andelen af de i dag eksisterende tilbud, der har

en godkendelse efter de nye regler

Andelen af de i dag eksisterende plejefamilier, der

har en godkendelse efter de nye regler

72 %

66 %

Midt

63 %

61 %

Syd

43 %

66 %

Øst

56 %

57 %

Hst

61 %

54 %

I alt

72 %

66 %

Socialtilsynene har ultimo 2015 tilkendegivet over for Socialstyrelsen, at de

forventede at regodkende alle tilbud og plejefamilier inden for fristen, som er

udgangen af 2015. Socialstyrelsen er primo 2016 ved at få bekræftet, at det

også forholder sig således.

Endelig skal tilsynet føre et driftsorienteret tilsyn med alle tilbud og plejefamilier.

De fem socialtilsyn oplyser i deres årsrapporter for 2014, at de aflagde de

lovpligtige tilsynsbesøg hos alle tilbud og plejefamilier i 2014, hvilket er en

central del af aftalen bag tilsynsreformen. Tilsynsbesøgene blev aflagt enten i

forbindelse med regodkendelse af tilbuddet eller plejefamilien eller i forbindelse

med det løbende driftsorienterede tilsyn. Socialtilsynene har ligeledes ultimo

2015 tilkendegivet over for Socialstyrelsen, at de forventede at aflægge de

lovpligtige tilsynsbesøg hos alle tilbud og plejefamilier i 2015, hvilket

Socialstyrelsen primo 2016 ligeledes er ved at få bekræftet.

Anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg

De lovpligtige tilsynsbesøg kan gennemføres som enten anmeldte eller

uanmeldte besøg. Tilsynene gør hovedsageligt brug af anmeldte tilsynsbesøg –

med Socialtilsyn Nord som en undtagelse, jf. Figur 11 og

Figur 12

., som viser, at

der er stor variation mellem tilsynene i forhold til brugen af uanmeldte tilsyn på

tilbud.

Figur 11: Andelen af tilbud, der fortsat eksisterer, der har fået et driftsorienteret tilsyn, et anmeldt

tilsynsbesøg og et uanmeldt tilsynsbesøg i 2014 og i perioden 1/1 – 31/8 2015.

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Andelen af de i dag

eksisterende tilbud, der i

perioden har fået et

driftsorienteret tilsyn

Andelen af de i dag

eksisterende tilbud, der i

perioden har fået et

anmeldt tilsynsbesøg

Andelen af de i dag

eksisterende tilbud, der i

perioden har fået et

uanmeldt tilsynsbesøg

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

2015

2014

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

Af de tilbud, der eksisterer i dag, modtog mellem 12 % (Socialtilsyn Øst) og 76 %

(Socialtilsyn Nord) et uanmeldt tilsyn i 2014. Ved opgørelsestidspunktet for 2015

lå niveauet for brugen af uanmeldte tilsynsbesøg i de enkelte tilsyn på

nogenlunde samme niveau som i 2014, dog med en faldende tendens (med

undtagelse af Socialtilsyn Midt). Det er dog ikke sikkert, at denne tendens

fortsætter i resten af 2015.

Generelt gennemfører tilsynene relativt flere anmeldte, men færre uanmeldte

tilsyn blandt plejefamilierne end blandt de sociale tilbud.

Figur 12: Andelen af plejefamilier, der fortsat eksisterer, der har fået hhv. et driftsorienteret tilsyn, et

anmeldt tilsynsbesøg og et uanmeldt tilsynsbesøg i 2014 og i perioden 1/1 – 31/8 2015.

180%

160%

140%

120%

100%

80%

60%

40%

20%

2014201520142015201420152014201520142015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

Andelen af de i dag

eksisterende plejefamilier,

der i perioden har fået et

driftsorienteret tilsyn

Andelen af de i dag

eksisterende plejefamilier,

der i perioden har fået et

anmeldt tilsynsbesøg

Andelen af de i dag

eksisterende plejefamilier,

der i perioden har fået et

uanmeldt tilsynsbesøg

Et enkelt socialtilsyn (Socialtilsyn Nord) skiller sig dog ud. Hvor de fire øvrige

tilsyn aflagde anmeldte tilsynsbesøg hos mellem 72 % og 97 % af de eksisterende

plejefamilier i 2014, aflagde Socialtilsyn Nord anmeldte tilsynsbesøg hos 4 % af

2015

plejefamilierne. For uanmeldte tilsyn var andelene mellem 2 % og 7 % i de fire

tilsyn, men 61 % i Socialtilsyn Nord i 2014.

Tendensen i de fire tilsyn, hvor der generelt gennemføres flere anmeldte end

uanmeldte besøg, og hvor der gennemføres flere uanmeldte besøg i tilbud end i

plejefamilier, stemmer nogenlunde overens med, hvad de sociale tilbud og

plejefamilierne generelt oplever ifølge Ankestyrelsens undersøgelse, jf.

Delevaluering 3 (se bilag 1).

Der er stor variation i anvendelsen af uanmeldte tilsyn hos såvel sociale tilbud

som plejefamilier, og det er Socialstyrelsens vurdering, at anvendelsen af

uanmeldte tilsyn i de fem tilsyn i 2014 i nogle tilfælde har haft et bredere sigte

end det, der er beskrevet i lovens forarbejder. Det er således vurderingen, at

uanmeldte tilsyn i nogle sammenhænge er blevet anvendt til at optimere

planlægningsopgaven og samtidig sikre, at alle tilbud og plejefamilier modtog et

tilsynsbesøg i specielt 2014. Der vurderes på baggrund af ovenstående variation

at være behov for at følge udviklingen i brugen af anmeldte og særligt

uanmeldte tilsynsbesøg fremadrettet.

Belysning af borgerens perspektiv

I den politiske aftale om tilsynsreformen er det fremhævet, at der ønskes et

tilsyn, hvor borgeren er i centrum og bliver hørt. Tilsynet har mulighed for at

registrere, hvorvidt borgere, pårørende og borgernes handlekommune bliver

hørt i forbindelse med et tilsyn. Det er dog ikke pligtigt for tilsynskonsulenterne

at notere dette i Tilsyn.dk (tilsynenes it-fagsystem), så tilsynene angiver, at

datakvaliteten for disse oplysninger aktuelt er mangelfuld. Oplysningerne i Figur

13 og Figur 15 herunder skal derfor læses med det klare forbehold, at

registreringspraksis er ufuldstændig. Til sammenligning er i Figur 14 fra

Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1), angivet de sociale

tilbuds og plejefamiliernes oplevelse af datakilderne i tilsynet.

Figur 13: Andelen af driftsorienterede tilsyn hos sociale tilbud i hhv. 2014 og perioden 1/1 - 31/8 2015, hvor

hhv. borgerne (borgeren), pårørende og handlekommunen er blevet hørt.

120%

100%

80%

Pårørende

60%

40%

20%

2014201520142015201420152014201520142015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

Hverken borger,

pårørende eller

handlekommunen

Handlekommunen

Borger

Som angivet i

Figur 13

, er borgeren den af de tre kilder, der høres oftest i

forbindelse med et driftsorienteret tilsyn på de sociale tilbud. Der er desuden et

relativt stort antal driftsorienterede tilsyn, hvor ingen af kilderne tilsyneladende

bliver hørt. Et af tilsynene angiver, at dette bl.a. kan skyldes, at der i 2014 var

særligt fokus på temaerne økonomi og fysiske rammer, hvor særligt førstnævnte

tema belyses på anden vis.

Tendensen, at borgerne er den datakilde, der anvendes oftest, men at der er

tilsyn, som tilsyneladende foregår uden samtaler med børn/borgere og deres

pårørende, bekræftes i det store og hele af tilbuddenes oplevelse af tilsynet, jf.

Figur 14

fra Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1).

Derudover fremgår det, at de ansatte på tilbuddet ofte interviewes, ligesom

tilsynet i stort omfang anvender observation som informationskilde.

Figur 14: De sociale tilbud og plejefamiliernes oplevelse af datakilderne i tilsynet, Ankestyrelsens

undersøgelse jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Af Figur 15 ses, at tendensen er endnu mere udpræget for plejefamilier, hvor

flere af tilsynene i ingen af de gennemførte tilsyn har registreret at have hørt en

eller flere af kilderne.

Figur 15: Andelen af driftsorienterede tilsyn hos plejefamilier i hhv. 2014 og perioden 1/1- 31/8 2015, hvor

hhv. borgerne (borgeren), pårørende og handlekommunen er blevet hørt.

120%

100%

80%

Pårørende

60%

40%

20%

2014201520142015201420152014201520142015

Nord

Midt

Syd

Øst

Hst

Hverken borger,

pårørende eller

handlekommunen

Handlekommunen

Borger

Figur 15 må antages at være udtryk for manglende registreringspraksis blandt

tilsynskonsulenterne. Ifølge Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3

(

Figur 14

), er plejefamiliernes oplevelse da også, at særligt børnene interviewes

(enkeltinterview og gruppeinterview i alt 24 %) eller får et spørgeskema (7 %),

mens de i mindre grad oplever, at der indhentes oplysninger fra pårørende/de

biologiske forældre (hhv. 2 % og 3 %) – sidstnævnte har plejefamilierne dog ikke

nødvendigvis forudsætninger for at vide.

Det kan konstateres, at der på det foreliggende er stor variation i tilsynenes

anvendelse af børn/borgere og pårørende som datakilder i tilsynet, hvilket bør

følges fremadrettet. I forlængelse heraf bør det vurderes, om der bør tilstræbes

en større og mere ensartet anvendelse af borgere og pårørende som datakilder.

Opsamling på delevaluering 1

Med etableringen af de fem socialtilsyn vurderes det, at betingelserne for en

tilsigtet implementering af tilsynsreformen er til stede.

Der er oprettet uafhængige tilsynsenheder med en tilstrækkelig stor og samlet

kapacitet til, at tilsynene kan gennemføres med kvalitet og med inddragelse af

relevante kompetencer i det enkelte tilsyn. Et enkelt tilsyn har dog lavere

medarbejdervolumen ift. opgaveporteføljen end de øvrige fire socialtilsyn.

Tilsynene godkender og gennemfører tilsyn med de sociale tilbud og

plejefamilierne i det omfang, loven foreskriver. Betingelserne for at løfte

kvaliteten i de sociale tilbud og plejefamilierne ved at lukke tilbud eller

iværksætte indskærpende sanktioner er til stede, idet disse muligheder benyttes

af tilsynet.

På baggrund af midtvejsevalueringen kan der ikke foretages en vurdering af, om

niveauet af sanktioner er højt eller lavt, ligesom det ultimo 2015 er vanskeligt at

påvise og bedømme en eventuel udvikling i tallene, da der ikke er noget tidligere

sammenligningsgrundlag.

Slutevalueringen vil have fokus på, om den nuværende varierende praksis i

brugen af sanktioner mellem de fem tilsyn bliver mere ensartet, hvilket alt andet

lige må forventes ved en ensartet implementering af reformen. Det er tillige et

opmærksomhedspunkt, hvordan og i hvilket omfang tilsynene inddrager

perspektiver fra borgerne, pårørende til borgerne og borgernes

handlekommuner i tilsynets arbejde.

Whistleblowerordningen (delevaluering

Evalueringen fokuserer særskilt på implementeringen af den

såkaldte ’whistleblowerordning’ i det nye socialtilsyn. Efter § 11 i lov om

socialtilsyn skal socialtilsynet have et telefonnummer og en e-postadresse,

hvortil personale, beboere, pårørende eller andre kan henvende sig anonymt om

bekymrende forhold på et tilbud/i en plejefamilie.

Ordningen er en del af det politiske ønske om at sætte borgeren i centrum og

give mulighed for, at personer, der af den ene eller anden årsag ellers ikke

ønsker at stå frem med kritik af et tilbud eller en plejefamilie, kan gøre

opmærksom på kritisable forhold. Ordningen skal således sikre, at tilsynene får

viden om problematiske forhold på tilbuddene eller i plejefamilierne, som de

ellers ikke nødvendigvis ville have fået ifm. et tilsyn. Dette for at få det bredest

mulige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven.

Analyserne i delevaluering 2 er baseret på opgørelser over de henvendelser

(’whistleblows’), tilsynet har modtaget, og hvordan de er klassificeret.

Opgørelserne er udarbejdet af de fem socialtilsyn og godkendt af ledelsen i hvert

af de fem socialtilsyn

De enkelte tilsyn er desuden på baggrund af et spørgeskema med åbne

svarmuligheder blevet bedt om skriftligt at vurdere whistleblowerordningens

implementering og bidrag til at opfylde intentionerne i tilsynsreformen.

Grundet de anonymitetsbestemmelser, som ordningen er underlagt, er det ikke

muligt at indhente oplysninger om oplevelsen og brugen af ordningen fra de

personer, der har anvendt ordningen eller de tilbud og plejefamilier, som

socialtilsynet har modtaget henvendelser om.

I forbindelse med den politiske opfølgning på tilsynsreformen har relevante

interessenter på området haft mulighed for at kommentere på implementeringen

af reformen. Der er i den forbindelse kommet enkelte bemærkninger til

whistleblowerordningen. De bemærkninger, der er kommet, er inddraget i

evalueringen.

Brug af ordningen

I tilsynsreformens første godt halvandet år er ordningen blevet anvendt i alt

1.515 gange, jf.

Tabel 7

Tabel 7: Oversigt over antal henvendelser om bekymrende forhold (’whistleblows’) i perioden 1/1 2014-30/6

2015.

Nord

Antal henvendelser i alt om

bekymrede forhold (§11)

192

Midt

351

Syd

297

Øst

310

HST

347

Ikke

fordelt

I alt*

1.515

* I de 1.515 henvendelser indgår 18 whistleblows, der ikke er registrerede under et bestemt tilsyn

I 2014 var der i alt 887 henvendelser til whistleblowerordningen, mens tilsynene

fra 1. januar til 30. juni 2015 modtog i alt 628 henvendelser til ordningen om

bekymrende forhold.

Ovenstående tal indikerer, at whistleblowerordningen må forventes at blive

anvendt mere i 2015 end 2014, og dermed at der er en stigende brug af

ordningen. Hvis henvendelsestendens fortsætter i resten af 2015, vil antallet af

henvendelser således stige med ca. 1/3 fra 2014 til 2015. Det vurderes, at

stigning i brugen af ordningen kan være udtryk for, at kendskabet til ordningen

er stigende i takt med, at tilsynene har oplyst om ordningen. Socialtilsynene

oplyser bl.a. om ordningen i forbindelse med tilsynsbesøg på tilbud og i

plejefamilier. I den forbindelse uddeles der typisk et visitkort/postkort med

oplysninger om ordningen. Herudover har tilsynene uddelt opslag til

ophængning om ordningen på botilbud, ligesom oplysninger om ordningen er

beskrevet på socialtilsynenes hjemmesider.

Lidt over halvdelen af alle henvendelserne til ordningen i 2014 og 2015 vedrører

tilbud på voksenområdet (

Figur 16

). Blot 13 % af henvendelserne vedrører

plejefamilierne, hvilket er en relativt lille andel i forhold til, hvor mange

plejefamilier, der er sammenlignet med antallet af sociale tilbud.

Figur 16: Whistleblows fordelt på område (procentandel)

Henvendelsernes karakter

De hyppigste årsager til, at borgere henvender sig om bekymrende forhold, er

bl.a. oplysninger om dårlig ledelse på et tilbud (22 %) eller dårlige socialfaglige

kompetencer på et tilbud (23 %). I mere sjældne tilfælde vedrører

henvendelserne oplysninger om vold af fysisk (4 %) eller psykisk (1 %) karakter -

eller seksuelle overgreb (1 %).

Tabel 8: Fordeling af whistleblows efter årsag til henvendelse.

Årsag til henvendelse

I alt

Socialfaglige kompetencer – dårlige eller manglende

Ledelse – dårlig eller manglende

Pædagogik

Vold – fysisk

Nedværdigende behandling

Stofmisbrug/alkoholmisbrug i tilbuddet

Manglende inddragelse

Økonomisk kriminalitet

Vold – psykisk

Seksuelle overgreb

Antal

1447

334

315

170

100

23,1

21,8

11,7

3,9

3,3

3,0

2,6

1,9

1,4

0,8

Ovenstående fordeling af årsager til henvendelserne peger på, at det

hovedsageligt er henvendelser, der handler om bekymringer for kvaliteten i

tilbuddene i form af eksempelvis dårlig eller manglende ledelse eller manglende

socialfaglige kompetencer hos personalet. Kun en mindre del af henvendelserne

handler om direkte mistrivsel hos borgerne forårsaget af vold, overgreb,

nedværdigende behandling etc.

Opgørelser fra de fem tilsyn viser, at det primært er pårørende, nuværende og

tidligere medarbejdere eller andre (naboer, bekendte mm.), der benytter

ordningen. Det er således i mindre grad nuværende eller tidligere beboere eller

plejebørn, der benytter ordningen. Dette henvendelsesmønster indikerer enten,

at tidligere og nuværende beboere og plejebørn kender til ordningen, men ikke

oplever ordningen som relevant, eller at der fortsat er et udviklingspotentiale i

forhold til at udbrede kendskabet til ordningen til alle typer af borgere i tilbud

og plejefamilier.

Udbredelsen af ordningen til alle typer af borgere vurderes at være afgørende for

at opfylde intentionen om, at ordningen skal bidrage til at få ”borgerne i

centrum”. I Socialstyrelsens løbende dialog med diverse interessenter på

området er det blevet påpeget, at eksempelvis gruppen af hjemløse ofte ikke har

kendskab til ordningen og ej heller vurderes at benytte den.

Hertil kommer, at et enkelt tilsyn angiver det som en implementeringsudfordring,

at det kan være vanskeligt at informere børn og borgere med ringe sproglige

eller kognitive forudsætninger om ordningen, ligesom borgere med visse typer

funktionsnedsættelse kan have vanskeligheder ved at henvende sig telefonisk

eller elektronisk.

Ovenstående indikerer, at der fortsat er et udviklingspotentiale i forhold til at

udbrede kendskabet til ordningen til alle typer af borgere i tilbud og

plejefamilier.

Opfølgning på whistleblows

Omkring tre ud af fire henvendelser til whistleblowerordningen medfører, at

socialtilsynet foretager et anmeldt (31 %) eller uanmeldt tilsyn (19 %) eller

foretager anden videre undersøgelse (28 %). Knap hver tiende henvendelse (8 %)

vurderes af tilsynet at ligge uden for tilsynets kompetenceområde, mens godt

5 % af henvendelserne afvises - enten som grundløse, som chikane eller pga.

manglende oplysninger i henvendelsen.

Figur 17: Fordeling af whistleblows efter, hvordan tilsynet har fulgt op i 2014 og 2015.

Ovenstående opgørelse viser således, at tilsynene følger op på de relevante

henvendelser, som de modtager, hovedsageligt ved anmeldte eller uanmeldte

tilsyn samt anden videre undersøgelse. Sidstnævnte kan eksempelvis være

kontakt til og indhentelse af oplysninger fra anbringende kommune,

gennemgang af tilbuddets økonomi, gennemgang af bestyrelsesreferater etc.

Tabellen nedenfor viser de forskellige former for opfølgning på whistleblows

opgjort for henholdsvis 2014 og første halvår af 2015.

Tabel 9: Opfølgning på whistleblows i 2014 og første halvår af 2015

Opfølgningsform

Anmeldt tilsyn

Anden videre undersøgelse

Ikke angivet

Udenfor kompetenceområde

Uanmeldt tilsyn

Telefonopkald

Afvist (grundløs)

Afvist (utilstrækkelig information)

Afvist (chikane)

*Pr. 30. juni

2014

211

173

171

2015*

142

138

Tallene peger på, at der i første halvår af 2015 er et mindre antal af

henvendelser, som der bliver fulgt op med uanmeldte tilsyn. I første halvår af

2015 er andelen af opfølgninger ved uanmeldt tilsyn 6 %, hvor andelen i 2014

var 19 %. Tallene for 2015 indikerer, at henvendelserne oftere indarbejdes i eller

afstedkommer anmeldte tilsyn eller anden videre undersøgelse.

Effekten af whistleblowerordningen

Flertallet af tilsynene oplyser, at ordningen efter deres vurdering giver tilsynet

nye oplysninger, de ellers ikke ville have fået. Det ses bl.a. af, at mange

henvendelser udnytter, at ordningen er anonym til at henvende sig uden

identifikation. Som beskrevet ovenfor oplyser flere af tilsynene, at særligt

medarbejdere og tidligere ledere og medarbejdere på sociale tilbud benytter sig

af ordningen. Pårørende, naboer til sociale tilbud eller plejefamilier er grupper,

der af flere tilsyn ligeledes nævnes som brugere af ordningen.

Som ovenfor nævnt kan de nye oplysninger fx være oplysninger om konkrete

episoder med magtanvendelse, vold eller andre overgreb, der ikke er registreret

på tilbuddet efter loven. Det kan også være oplysninger af mere generel karakter

om kultur, pædagogik eller sprogbrug på tilbuddet, som tilbuddet ellers ’skjuler’

ifm. tilsyn.

Flertallet af de fem tilsyn vurderer samtidig, at oplysningerne er anvendelige i

tilsynsarbejdet og giver oplysninger, man ellers ikke ville have fået. De oplever,

at henvendelserne kan tjene som baggrund for det almindelige tilsyn, hvor de er

med til at fokusere tilsynets spørgsmål og undersøgelser, og at oplysningerne

kan være med til at bekræfte formodninger hos tilsynskonsulenterne. Tilsynene

oplyser, at de ved modtagelsen af et whistleblow foretager en vurdering af, om

der er tale om et akut forhold, der kræver handling, fx et snarligt uanmeldt

tilsynsbesøg.

De fem tilsyn oplever det generelt som en udfordring, at henvendelserne i

whistleblowerordningen

skal

behandles anonymt. De oplever, at personer, der

står frem med kritik uden at ønske anonymitet (ofte pårørende), bliver

frustrerede over, at tilsynet kan have svært ved at handle direkte på deres

bekymringer og konfrontere tilbuddet/plejefamilien med disse. I forlængelse

heraf giver flere af tilsynene udtryk for en frustration over, hvad de betragter

som uklar vejledning i forhold til, hvornår en henvendelse falder under reglerne i

lovens § 11 – og dermed skal behandles anonymt under tavshedspligt for den

enkelte medarbejder, og hvornår reglerne om anonymitet er ufravigelige.

Den anden hovedudfordring, som tilsynene oplever med anonymitets-

bestemmelsen, er, at det kan være svært at handle på henvendelserne, når de

ikke må oplyse tilbuddene/plejefamilierne om, at der har været en henvendelse.

Det kan gøre det vanskeligt at undersøge, om oplysningerne i whistleblowet er

reelle eller omvendt er udtryk for fx chikane. Anonymiteten kan også betyde, at

tilsynet skal ’opfinde’ en grund til et pludseligt ekstra tilsynsbesøg, og at det

forhold, der gav anledning til whistleblowet, skal skjules i dialogen mellem tilsyn

og tilbud/plejefamilie.

Blandt nogle af de interessenter, som Socialstyrelsen har en dialog med, har

enkelte udtrykt bekymring for de anonymitetsbestemmelser, som ordningen er

underlagt. Der peges på, at det er problematisk, at tilsynene ikke kan oplyse

ledere og ansatte i et tilbud om et eventuelt whistleblow. Dermed kan disse

ledere og ansatte være underlagt videre undersøgelse, uden at de selv er

bekendt med det.

Endelig oplever nogle tilsyn, at anonymitetsbestemmelserne begrænser deres

mulighed for at videregive oplysninger, der ikke falder under tilsynets

kompetencer, til andre relevante myndigheder. Det kan fx være henvendelser,

der har karakter af klager over sagsbehandlingen for en borger, og hvor

handlekommunen er den rette myndighed. Et tilsyn gør særligt opmærksom på,

at oplysninger om kriminelle forhold vanskeligt kan overgives til politiet, når

tilsynet hverken må oplyse politiet om årsagen til en politianmeldelse eller

videregive henvenders identitet til politiet.

Der foreligger på baggrund af midtvejsevalueringen selvsagt ikke viden om den

langsigtede effekt af whistleblowerordningen. Der kan således også fremadrettet

være grundlag for at følge ordningen. I den forbindelse er det fx interessant at

se på udviklingen i kvaliteten for de tilbud, som tilsynene i 2014 modtog

whistleblows i forhold til. Socialstyrelsen kan i den fremadrettede monitorering

af socialtilsynenes praksis eksempelvis forsøge at sætte fokus på dette.

Opsamling på delevaluering 2

På baggrund af ovenstående evaluering af whistleblowerordningen er det

Socialstyrelsens vurdering, at ordningen er blevet etableret efter hensigten.

Antallet af henvendelser i 2015 indikerer en stigning i anvendelsen af ordningen,

hvilket kan være udtryk for et øget kendskab til ordningen.

Samtidig viser tallene dog, at det kun i mindre grad er nuværende eller tidligere

beboere eller plejebørn, der benytter ordningen, hvilket indikerer, at der fortsat

er et udviklingspotentiale i forhold til at udbrede kendskabet til ordningen til alle

typer af borgere i tilbud og plejefamilier.

Tilsynene vurderer generelt, at ordningen giver tilsynet oplysninger, de ellers

ikke ville have fået. Til gengæld oplever de også, at de strenge anonymitetskrav

kan være en hindring for at belyse de forhold, som whistleblowet omhandler.

Flere tilsyn peger på, at de savner mere præcis vejledning om, hvordan

henvendelser, der hører under bestemmelsen, afgrænses samt vejledning i,

hvornår anonymiteten kan fraviges ud fra andre hensyn.

Tilsynets bidrag til læring og udvikling

på tilbuddene (delevaluering 3)

Delevaluering 3 belyser tilsynets bidrag til læring og udvikling på tilbuddene.

Læring og udvikling på tilbuddene og i plejefamilierne gennem socialtilsynets

dialogorienterede tilsynspraksis antages i tilsynsreformen som en af

forudsætningerne for kvalitetsudvikling for tilbuddene/plejefamilierne til gavn

for borgerne.

Undersøgelsen af tilsynets bidrag til læring og udvikling på tilbuddene er

gennemført af Ankestyrelsen som en spørgeskemaundersøgelse blandt en

stikprøve af de tilbud og plejefamilier, der er omfattet af tilsynet. I alt 1028

plejefamilier og 589 sociale tilbud har bidraget med deres erfaringer med det

nye socialtilsyn. Undersøgelsen er præsenteret i bilag 1. Herunder præsenteres

udvalgte hovedresultater.

Tilbuddenes og plejefamiliernes vurdering af det nye tilsyn

Undersøgelsen giver et bredt indblik i plejefamilier og sociale tilbuds foreløbige

erfaringer med det nye socialtilsyn. Undersøgelsen afrapporterer besvarelser fra

godt 1.000 plejefamilier og næsten 600 sociale tilbud bestående af blandt andet

botilbud til børn og voksne, krisecentre og forsorgshjem.

Undersøgelsens hovedresultater

Sammenfattende viser undersøgelsen, at størstedelen af plejefamilier og

størstedelen af de sociale tilbud overordnet set har gode erfaringer og er

tilfredse med det nye socialtilsyn.

Tilfredsheden med socialtilsynet er undersøgt ved tre overordnede

tilfredshedsspørgsmål: Tilfredshed med det generelle samarbejde, tilfredshed

med forløbet forud for seneste tilsynsbesøg og tilfredshed med forløbet efter

seneste tilsynsbesøg. Tilfredshedsprocenterne anført nedenfor spænder således

over besvarelserne for alle tre spørgsmål.

Undersøgelsen viser, at mellem 59 % og 72 % af plejefamilierne og mellem 52 %

og 61 % af de sociale tilbud udtrykker i høj grad tilfredshed med forløbet forud

for og forløbet efter det seneste tilsynsbesøg gennemført af socialtilsynet og det

generelle samarbejde med socialtilsynet. 20-35 % af tilbuddene er i nogen grad

tilfredse med socialtilsynet og har således både gode og dårlige erfaringer med

det nye tilsyn.

Figur 18: Tilbuddenes tilfredshed med samarbejdet med socialtilsynet (Bilag 1)

Undersøgelsen viser også, at lidt under halvdelen af de sociale tilbud og 40 % af

plejefamilierne vurderer, at der er sket en forbedring af godkendelses- og

tilsynsopgaven i forhold til tidligere, da opgaven blev varetaget af de enkelte

kommuner. De fremhæver blandt andet, at tilsynet er omfangsrigt og grundigt,

og de oplever større grad af ensartethed i tilsynet. Også den højere grad af

uvildighed bliver vurderet som positivt. 19 % af de sociale tilbud og 29 % af

plejefamilierne har hverken oplevet en forbedring eller forværring. Nogle

forklarer, at de også var tilfredse med det tidligere tilsyn.

I forhold til den overordnede tilfredshed er der ikke signifikante forskelle mellem

de enkelte socialtilsyn. På enkelte områder kan der spores forskelle mellem de

enkelte socialtilsyn. Det gælder for eksempel på spørgsmålet om vurderingen af

det nuværende tilsyn i forhold til det tidligere.

I sammenligningen af det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere er tilbuddene

under Socialtilsyn Hovedstaden de mest positive, mens tilbuddene under

Socialtilsyn Syd er de mindst positive i deres vurdering, se

Figur 19.

Figur 19: Vurdering af det nye socialtilsyn i forhold til det tidligere tilsyn (jf. bilag 1)

Et andet område, hvor der kan ses forskelle, er, hvorvidt socialtilsynet har peget

på konkrete udviklingsmuligheder. Den samlede tilbagemelding fra

plejefamilierne og de sociale tilbud dækker over variation mellem de enkelte

socialtilsyn. Socialtilsyn Hovedstaden er det tilsyn, som størst andel af

plejefamilierne og de sociale tilbud mener, har givet konkrete forslag til

udviklingsmuligheder. Socialtilsyn Øst er det tilsyn, hvor færrest plejefamilier

oplever at have fået konkret tilbagemelding, se Figur 20.

Figur 20: Plejefamilierne og de sociale tilbuds vurdering af, hvorvidt de tilsynsførende har peget på

udviklingsmuligheder, Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Der er en gruppe på ca. 10-15 % af både sociale tilbud og plejefamilier, som

generelt er utilfredse med det nye socialtilsyn, det vil sige med forløbet ved

seneste tilsyn samt det generelle samarbejde. Hovedparten af denne gruppe

vurderer også, at tilsynet fungerer dårligere nu end tidligere.

Der kan generelt spores en lidt større utilfredshed blandt de sociale tilbud end

blandt plejefamilierne. En del af forklaringen kan være, at en større andel af de

sociale tilbud i forhold til plejefamilier er godkendt med vilkår, og tilbud

godkendt med vilkår er lidt mere utilfredse end de tilbud, som er godkendt uden

anmærkninger.

Tilbuddene oplever i mindre grad, at socialtilsynet bidrager til læring

og udvikling

Undersøgelsen viser, at der er forskellige niveauer i socialtilsynenes bidrag til

udvikling og læring i forhold til hhv. tilbuddene og plejefamilierne. Det kommer

blandt andet til udtryk ved, at to tredjedele af plejefamilierne ikke mener, at

socialtilsynet ved seneste tilsynsbesøg gav konkrete anvisninger på, hvordan

plejefamilien kan udvikle kvaliteten. Den tilsvarende andel for de sociale tilbud

er en tredjedel.

Figur 21: Andelen af tilsynsbesøg, hvor socialtilsynet har peget på udviklingsmuligheder, Ankestyrelsens

undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

I de tilfælde, hvor socialtilsynet har peget på konkrete udviklingsmuligheder, er

det ca. en tredjedel af tilbuddene, som i høj grad vurderer, at de kan anvende de

foreslåede tiltag. Lidt over halvdelen mener, at de i nogen grad kan anvende de

tiltag, som socialtilsynet har peget på.

På opfordring af socialtilsynet har plejefamilier for eksempel indhentet

handleplaner fra plejebørnene og deltaget i kurser. De sociale tilbud har blandt

andet implementeret digitale dokumentationsredskaber, målrettet fokus på

videndeling og deltaget i konflikthåndteringskurser.

Nogle tilbud giver udtryk for, at de kan være i tvivl om tilsynsbesøgets direkte

effekt i forhold til kvaliteten af tilbuddet, men at besøget har givet anledning til

refleksioner, som på sigt kan vise sig som et løft i kvaliteten. Resultatet skal

også ses i lyset af, at den nye model og tilgang til tilsynsopgaven er ny for både

tilbuddene og socialtilsynene.

Kvalitetsmodellen giver systematik og struktur

Plejefamilierne og de sociale tilbud har overordnet set taget godt i mod den nye

kvalitetsmodel, som udgør det obligatoriske redskab, der skal understøtte

socialtilsynene i deres faglige vurdering af de enkelte tilbud. De fleste vurderer,

at temaerne i kvalitetsmodellen er relevante.

Der bliver imidlertid også peget på en række opmærksomhedspunkter, som kan

være en hindring for, at kvalitetsmodellen bliver set som det dialogredskab, det

er udviklet til.

•

Nogle påpeger, at kvalitetsmodellen alene giver et øjebliksbillede af

tilbuddet og ikke rummer de nuancer af indsatser, som tilbuddet kan

tilbyde.

Bedømmelse af temaet ”økonomi” er det tema, som færrest mener, giver

et retvisende billede af deres tilbud. 24 % af de sociale tilbud og 12 % af

plejefamilierne finder, at temaet i mindre grad eller slet ikke har givet et

retvisende billede af deres tilbud ved seneste tilsynsbesøg. Især

plejefamilier oplever, at temaet kommer for tæt på privatlivet.

En vigtig forudsætning for, at kvalitetsmodellen bidrager til

kvalitetsudvikling, er, at tilsynet baseres på dialog frem for at være

kontrolbaseret.

Dokumentationskravet opfattes af flere som værende omfangsrigt. Især

de sociale tilbud oplever at have for kort tid til at indsamle materiale til

brug for tilsynsbesøget. 17 % af de sociale tilbud oplevede dette forud for

seneste tilsynsbesøg.

•

Ros til socialtilsynet – men det kan også blive bedre

Flere plejefamilier og sociale tilbud anerkender, at socialtilsynet har været i en

opstartsfase samtidig med kravet om, at alle plejefamilier og sociale tilbud skal

være regodkendt senest 1. januar 2016.

Ud fra bemærkningerne tyder forløbet siden reformens ikrafttræden på, at der

indimellem har været tilsynsbesøg, som har haft karakter af ”krav om re-

godkendelse opfyldt”-besøg. Mange beretter imidlertid også om omfangsrige og

fyldestgørende tilsynsbesøg, hvor der har været god tid til dialog.

Plejefamilierne og de sociale tilbud peger på følgende, som de mener, vil give et

forbedret tilsyn:

•

At kvalitetsmodellen i højere grad tager højde for de forskellige

tilbudstyper. Aflastningsfamilier oplever for eksempel, at

dokumentationskravet er alt for omfattende, og nogle temaer er

irrelevante i forhold til deres arbejde som aflastningsfamilie.

At scoresystemet i kvalitetsmodellen tager højde for, at der er områder,

som tilbuddet ikke selv har indflydelse på. Det vil sige, at det ikke

kommer til at påvirke tilsynets bedømmelse negativt, hvis plejefamilien

ikke har fået udleveret handleplanen for det anbragte barn af

anbringende kommune. Eller at for eksempel et krisecenter ikke

bedømmes negativt på, at de ikke arbejder med uddannelse og

beskæftigelse for de kriseramte kvinder og mænd, som kun opholder sig

midlertidigt på krisecenteret.

•

•

At de tilsynsførende får et kompetenceløft, så de i højere grad er fagligt

kvalificerede og har kendskab til de tilbud, som de skal føre tilsyn med.

Herunder at kommunikationen under tilsynsbesøget baserer sig på

åbenhed og dialog, og at der holdes en god tone.

At socialtilsynet i højere grad giver anvisninger på, hvordan tilbuddet kan

løfte kvaliteten eller nå et givet mål – frem for alene at have fokus på

kontrol.

•

Flere anbringelsessteder oplever en forbedring af tilsynet i forhold

til tidligere

Ankestyrelsen gennemførte i 2012 en undersøgelse af plejefamilier og

anbringelsessteders oplevelse med det driftsorienterede tilsyn, som på

daværende tidspunkt var en kommunal opgave. Der var på dette tidspunkt ikke

et lovkrav om årlige driftsorienterede tilsynsbesøg hos plejefamilier, mens der

var lovkrav om et årligt tilsyn på opholdssteder.

Sammenligningen for plejefamilier og anbringelsessteder viser med visse

forbehold:

•

At både plejefamilier og andre anbringelsessteder for børn og unge

anbragt uden for hjemmet udtrykker generelt højere tilfredshed med de

driftsorienterede tilsyn nu, end det var tilfældet, da kommunerne varetog

opgaven. Lidt under halvdelen af plejefamilierne (40 %) og

anbringelsessteder (46 %) er mere positive over for det nye tilsyn.

At i forhold til tilfredsheden med samarbejdet med den tilsynsførende

myndighed er der også en højere grad af tilfredshed blandt plejefamilier

og andre anbringelsessteder nu i forhold til tidligere.

At kvalitetsmodellen umiddelbart betyder, at det driftsorienterede tilsyn

foregår mere systematisk i forhold til, hvilke emner som bliver

gennemgået ved tilsynet.

•

Sammenligning 2012 og 2015 - plejefamilier

I 2012 gav 44 % af plejefamilierne udtryk for, at de var meget tilfredse med

kommunens driftsorienterede tilsyn. 38 % var nogenlunde tilfredse, mens de

resterende 18 % i mindre grad eller slet ikke var tilfredse.

I 2015-undersøgelsen er spørgsmålet om tilfredshed med tilsynet opdelt i

spørgsmål om tilfredshed med forløbet forud for tilsynsbesøget samt forløbet

efter tilsynsbesøget. Et gennemsnit af tilfredsheden på de to spørgsmål viser, at

70 % af plejefamilierne nu oplever høj grad af tilfredshed, mens 24 % i nogen

grad er tilfredse. 6 % af plejefamilierne er i ringe grad eller slet ikke tilfredse, se

Tabel 10.

Tabel 10: Plejefamiliernes vurderinger af tilfredsheden med det seneste tilsyn, Ankestyrelsens undersøgelse,

jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Sammenligning 2012 og 2015 – sociale tilbud

Som det er tilfældet for plejefamilier, er der også for anbringelsessteder en

højere grad af tilfredshed med samarbejdet med det nuværende socialtilsyn.

I 2012 oplevede 46 % af anbringelsesstederne således et meget tilfredsstillende

samarbejde med tilsynsmyndigheden (kommunen).

I 2015 svarer 68 % af den samme type anbringelsessteder, at de i høj grad var

tilfredse med samarbejdet i forhold til seneste driftsorienterede tilsynsbesøg.

Fordelingen på de mellemste svarkategorier kan ikke direkte sammenlignes, da

forskelle kan skyldes den forskellige formulering af svarkategorien.

Tabel 11: De sociale tilbuds oplevelser af samarbejdet med hhv. den kommunale tilsynsmyndighed (2012)

og de nye socialtilsyn (2015), jf. Ankestyrelsens undersøgelse, jf. Delevaluering 3 (bilag 1)

Analyse af kvalitetsudviklingen i tilbud

og plejefamilier (delevaluering 4)

Delevaluering 4 skal over evalueringsperioden på fire år belyse udviklingen i

kvaliteten på de sociale tilbud og i plejefamilierne ved at følge udviklingen i

tilsynenes kvalitetsbedømmelser af tilbuddene/plejefamilierne ud fra den

obligatoriske kvalitetsmodel, der er formuleret som led i tilsynsreformen.

Delevaluering 4 er således en ’startmåling’, der tegner et statusbillede af

tilsynenes kvalitetsbedømmelser. Udviklingen i kvalitetsbedømmelserne vil

derfor først vise sig i slutevalueringen ultimo 2017.

Kvalitetsmodellen definerer en række kvalitetsindikatorer, som tilsynene skal

vurdere tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet ud fra. Kvalitetsindikatorerne er

samlet under et antal kvalitetskriterier, der igen er samlet i syv overordnede

temaer. For hver indikator bedømmes kvaliteten med en score mellem 1 (i meget

lav grad opfyldt) og fem (i meget høj grad opfyldt). De talmæssige vurderinger af

tilbuddenes og plejefamiliernes kvalitet er, jf. lovgivningen, til brug for en dialog

mellem socialtilsynet og det respektive tilbud eller plejefamilie og er derfor ikke

offentligt tilgængelige på Tilbudsportalen.

Der er ikke forud for tilsynsreformen foretaget kvalitetsbedømmelser af denne

eller lignende art. Der findes derfor heller ikke historiske data, som

kvalitetsudviklingen kan vurderes op mod. Først med udgangen af 2015, hvor re-

godkendelse af samtlige sociale tilbud og plejefamilier skal være gennemført, vil

samtlige tilbud og plejefamilier være blevet bedømt ud fra alle temaer - og

dermed alle indikatorer - i kvalitetsmodellen. På nuværende tidspunkt kan derfor

alene gives en ’baseline’ eller startmåling i forhold til, hvorledes socialtilsynene i

udgangspunktet vurderer tilbuddenes kvalitet.

Der kan derfor efter det første halvandet år af tilsynsreformen ikke foretages

målinger og vurderinger af

udviklingen

i kvaliteten karakteriseret ved

talangivelser knyttet til tilsynets skriftlige kvalitetsvurderinger. I slutevalueringen

vil der blive analyseret på udviklingen i tilbuddenes kvalitet.

Dette afsnit vil derfor give en status for de nuværende kvalitetsbedømmelser.

Socialstyrelsen skal tage forbehold for nedenstående opgørelser eksakthed, og

opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal læses/forstås som

niveau- eller

retningspejlinger

i forhold til de behandlede emner.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at variationer i kvalitetsbedømmelser

mellem de sociale tilbud og mellem plejefamilierne både kan skyldes forskelle i

kvaliteten og en forskelligartet bedømmelsespraksis blandt tilsynskonsulenterne.

Socialstyrelsens auditfunktion har løbende fokus på at styrke et fælles

vidensgrundlag og en mere ensartet bedømmelsespraksis på tværs af

socialtilsynene, og der må forventes en større ensartethed i

kvalitetsbedømmelserne over tid.

Det skal også understreges, at på opgørelsestidspunktet 31/8 2015 var ikke alle

tilbud og plejefamilier regodkendt og var derfor ikke nødvendigvis blevet

kvalitetsbedømt på alle kvalitetsmodellens indikatorer. Der kan derfor være en

skævhed i de præsenterede data, såfremt de tilbud og plejefamilier, der endnu

ikke er bedømt på alle indikatorer, ikke ligner de tilbud, der er blevet

kvalitetsbedømt – dvs. hvis de generelt har en væsentlig højere eller lavere

kvalitet end de bedømte tilbud.

Status for nuværende kvalitetsbedømmelser – Sociale

tilbud

Figur 22

herunder viser, hvordan de sociale tilbud i forbindelse med deres

seneste tilsyn er blevet bedømt på kvalitetsmodellens i alt 39 indikatorer

(enkelte indikatorer bedømmes kun for særlige typer af tilbud).

Det fremgår, at tilbuddene generelt vurderes at have en god kvalitet, idet

kvalitetsbedømmelserne for langt de fleste indikatorer ligger i spændet mellem

3,5 og 4,5 svarende til væsentligt over middel.

Figur 22: Oversigt over kvalitetsbedømmelser for de sociale tilbud. Gennemsnitsscore pr. indikator.

Gennemsnitlig kvalitetsbedømmelse (tilbud)

4,5

3,5

2,5

1,5

0,5

1a 1b 1c 1d 2a 2b 2c 2d 2e

3a 3b 3c 4a 4b 5a 5b 5c 6a 6b 7a 7b 8a 8b 8c 9a 9b 9c 10a 10b 11a 11b 11c 12a 13a 13b 14a 14b 14c

Gennemsnit

* Gennemsnittet er beregnet ud fra tilsynets kvalitetsbedømmelser af de sociale tilbud ved

seneste tilsyn. Da alle tilbud endnu ikke var regodkendt ved skæringsdatoen 31/8 2015, vil

der være tilbud, der ikke er kvalitetsbedømt på alle indikatorer.

Der tegner sig også et billede af, på hvilke dele af kvalitetsmodellen tilbuddene

generelt vurderes at have hhv. høj og mindre høj kvalitet.

Kvaliteten vurderes generelt at være særlig høj i forhold til:

•

Kriterium 4 - indikatorerne 4a: ”Borgerne bliver hørt, respekteret og

anerkendt” og 4b: ”Borgerne har indflydelse på beslutninger vedrørende

sig selv og hverdagen i tilbuddet i overensstemmelse med deres ønsker

og behov”.

Kriterium 5 - indikatorerne 5a: ”Borgernes trives i tilbuddet” og 5b:

”Borgeren har med støtte fra tilbuddet adgang til relevante

sundhedsydelser” og 5c: ”Tilbuddet har i sin pædagogiske indsats fokus

på forhold, som har betydning for borgernes fysiske og mentale

sundhed”.

•

Omvendt vurderes kvaliteten generelt som under middel på de sociale tilbud i

forhold til:

•

Kriterium 13 – indikatorerne 13a: ”Tilbuddets økonomiske nøgletal, som

fremgår af tilbuddets årsrapport, er i overensstemmelse med regnskabet”

og 13b (gælder kun private koncerner): ”Pengestrømmene mellem

koncernens enkelte virksomheder kan følges i budget og regnskab”.

Når man ser på de gennemsnitlige kvalitetsbedømmelser, kan man ikke se

nuancerne for de enkelte kvalitetsindikatorer, dvs. man kan ikke se, hvordan

tilbuddene fordeler sig mellem bedømmelserne fra 1 til 5. Herunder fremhæves

udvalgte indikatorer, der påkalder sig særlig interesse, eller hvor tilbuddene har

særlig stor spredning i kvaliteten.

Det var et centralt politisk ønske med tilsynsreformen, at reformen skulle

bidrage til at styrke kvaliteten af de sociale tilbud med henblik på, at de udsatte

borgere kommer i uddannelse og beskæftigelse samt styrker deres relationer og

netværk. Som det ses af

Figur 23

, bliver de sociale tilbud generelt vurderet højt

på indikator 1b, der omhandler tilbuddets resultater i forhold til borgernes

uddannelse og beskæftigelse. Knap halvdelen af tilbuddene (45 %) opnår den

maksimale bedømmelse ’5’ svarende til, at indikatoren er ’i meget høj grad

opfyldt’.

Figur 23: Kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud på indikator 1b ’Borgerne er i undervisningstilbud,

uddannelse, beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud’

Indikator 1b

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Borgerne er i undervisningstilbud, uddannelse,

beskæftigelse, beskyttet beskæftigelse, eller

dagtilbud i form af aktivitets- og samværstilbud

(n=1586)

Kvalitetsbedømmelse

Tilsvarende viser

Figur 24

, at tilbuddene også vurderes at have gode resultater i

forhold til, at borgerne indgår i sociale relationer og fællesskaber i det

omkringliggende samfund, selvom typebedømmelsen her er ’4’ (’i høj grad

opfyldt’) og ikke ’5’.

Figur 24: Kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud på indikator 2b ’Borgerne indgår i sociale relationer,

fællesskaber og netværk i det omgivende samfund’.

Indikator 2b

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Borgerne indgår i sociale relationer, fællesskaber

og netværk i det omgivende samfund (n=1616)

Kvalitetsbedømmelse

I kvalitetsmodellen er der indikatorer særligt for de tilbud, der beskæftiger sig

med udsatte børn og unge.

Figur 25

viser, hvordan tilsynene bedømmer

tilbuddenes resultater i forhold til, at børnene/de unge har venskaber uden for

tilbuddet. Det ses, at tilsynet også for denne indikator generelt vurderer

tilbuddenes resultater positivt, men at der er et mindretal af tilbud, der vurderes

i meget lav grad (8 %) eller i lav grad (14 %) at leve op til kvalitetsindikatoren.

Figur 25: Kvalitetsbedømmelse af de sociale tilbud på indikator 2e ’Børnene/de unge har venskaber uden

for tilbuddet’.

Indikator 2e

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Børnene/de unge har venskaber uden for

tilbuddet (n=610)

Kvalitetsbedømmelse

Status for nuværende kvalitetsbedømmelser –

Plejefamilier

Figuren herunder viser, hvordan plejefamilierne er blevet bedømt på

kvalitetsmodellens i alt 25 indikatorer (gennemsnit af samtlige gennemførte

tilsynsbesøg). Det fremgår, at plejefamilierne generelt vurderes at have en meget

høj kvalitet, idet kvalitetsbedømmelserne for langt de fleste indikatorer ligger i

spændet mellem 4,0 og 4,5 svarende til en høj eller meget høj opfyldelse af

kvalitetsindikatorerne.

Figur 26: Oversigt over kvalitetsbedømmelser for plejefamilierne. Gennemsnitsscore pr. indikator.

* Gennemsnittet er beregnet ud fra tilsynets kvalitetsbedømmelser ved samtlige tilsyn med

plejefamilierne (Det har ikke været muligt at identificere de senest gennemførte tilsyn).

Plejefamilier, der har fået flere tilsyn, vil derfor være medtaget mere end en gang i

beregningen. Da alle plejefamilier endnu ikke var regodkendt ved skæringsdatoen 31/8 2015,

vil der være plejefamilier, der ikke er kvalitetsbedømt på alle indikatorer.

Selv den laveste gennemsnitlige bedømmelse – indikator 2b: ”Barnet deltager i

fritidsaktiviteter” har en pæn gennemsnitlig vurdering omkring 3,5. Fordelingen

af kvalitetsbedømmelser på indikatoren er vist herunder.

Figur 27: Kvalitetsbedømmelse af plejefamilierne på indikator 2b ’Barnet deltager i fritidsaktiviteter’.

Indikator 2b

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Barnet deltager i fritidsaktiviteter (n=5309)

Kvalitetsbedømmelse

Der er dog grund til opmærksomhed på, at de lavest bedømte indikatorer –

indikatorerne 2a: ”Barnet indgår i sociale relationer, fællesskaber og netværk i

det omgivende samfund” og 2b: ”Barnet deltager i fritidsaktiviteter ” vedrører

vigtige og politisk betonede forhold omkring børnenes netværk og fritid.

En af de indikatorer, hvor kvaliteten generelt vurderes at være høj, men hvor et

nuanceret eftersyn alligevel viser et betydende mindretal af plejefamilier (13 %),

der vurderes med den laveste kvalitetsbedømmelse ’1’ svarende til, at

indikatoren i meget lav grad er opfyldt, er indikator 4a: ”Plejefamilien kender de

mål, der er opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets

handleplan” – se

Figur 28

herunder.

Figur 28: Kvalitetsbedømmelse af plejefamilierne på indikator 4a Plejefamilien kender de mål, der er

opstillet for anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets handleplan’

Indikator 4a

50%

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

Plejefamilien kender de mål, der er opstillet for

anbringelsen eller aflastningsopholdet i barnets

handleplan (n=5379)

Kvalitetsbedømmelse

Indikatoren 4a er en af de dele af kvalitetsmodellen, der modtager kritik fra

plejefamilierne i Ankestyrelsens stikprøveundersøgelse (se bilag 3) med den

begrundelse, at det ikke er plejefamiliens skyld, hvis handlekommunen ikke har

udarbejdet eller fremsendt en handleplan for barnet. Intentionen med

indikatoren er at betone plejefamiliens ansvar for at efterspørge viden om

handleplanens indhold fra handlekommunen, fordi plejefamilien har ringere

forudsætninger for at løfte sin opgave med kvalitet, hvis den ikke har kendskab

til handleplanens indhold med mål for barnets anbringelse eller aflastning.

Også for indikator 10b: ”De fysiske rammer i plejefamiliens hjem og i

omgivelserne tilgodeser barnets behov og giver barnet vedvarende

udfoldelsesmuligheder” er der et mindretal af plejefamilier (10 %), der

bedømmes med scoren ’1’ (ikke vist i figur).

Diskussion af kvalitetsbedømmelserne for de sociale tilbud og

plejefamilierne

Som det er blevet vist, vurderer socialtilsynene generelt kvaliteten i de sociale

tilbud og plejefamilierne til at være høj. Resultatet skal læses med det forbehold,

at endnu ikke alle tilbud og plejefamilier er blevet bedømt på alle

kvalitetsindikatorer.

I henhold til SFI’s trivselsundersøgelse (delevaluering 5) synes børn i familiepleje

generelt væsentligt bedre om deres anbringelsessted end institutionsanbragte

børn. Mens 78 % af de familieplejeanbragte børn svarer, at de alt i alt har det

meget godt, hvor de bor, så gælder det kun cirka 30 % af de børn, der bor på en

døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Denne forskel afspejler

sig også, når man ser på for eksempel helbred og skolegang. SFI peger på, at det

kan skyldes, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en

anden type udfordringer og er mere belastede end børn anbragt i plejefamilier.

De markante forskelle i børn og unges vurdering synes i mindre grad at afspejle

sig i socialtilsynenes kvalitetsvurderinger af hhv. sociale tilbud og plejefamilier.

En række af kvalitetsindikatorerne i kvalitetsmodellen er formuleret sådan, at

tilbuddene og plejefamilierne bliver bedømt på deres resultater i forhold til

børnenes trivsel og skolegang – dvs. uden skelen til karakteren og tyngden af

børnenes problemer. Formålet med denne måde at bedømme kvaliteten på er, at

der ikke skal være nogen tilbud eller plejefamilier, der opgiver at stræbe efter

høj trivsel og normal skolegang for de udsatte børn og unge med henvisning til,

at børnene har det svært.

På baggrund af den beskrevne intention med kvalitetsmodellen og SFI’s

dokumentation af fortsatte problemer med trivsel og skolegang blandt de

anbragte børn – særligt de børn, der anbringes på institution eller opholdssted –

kan det bemærkes, at tilbuddene og plejefamilierne generelt vurderes at have

høj kvalitet også på disse indikatorer. Der synes behov for fremadrettet at have

fokus på kvalitetsbedømmelserne på disse kvalitetsindikatorer.

Opsamling på delevaluering 4

De fem tilsyn vurderer generelt, at kvaliteten på de sociale tilbud og i

plejefamilierne er god. Det gælder ikke mindst forhold omkring borgernes trivsel

og sundhed, men også tilbuddenes og plejefamiliernes resultater i forhold til

uddannelse, beskæftigelse og relationer og netværk. Særligt for relationer og

netværk - og især de kvalitetsindikatorer, der handler om tilbuddene for udsatte

børn og unges resultater med relationer og netværk – er der dog fortsat en

række tilbud (om end et mindretal), der skal forbedre kvaliteten.

På baggrund af resultaterne i SFI’s trivselsundersøgelse 2014 kan det bemærkes,

at socialtilsynenes gennemsnitlige kvalitetsvurderinger i forhold til uddannelse,

beskæftigelse og netværk

i udgangspunktet

er bedømt højt. Der synes særligt at

være mulighed/potentiale for kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge

anbragt på sociale tilbud.

De forhold, hvor kvaliteten generelt bedømmes lavest på de sociale tilbud, er

indikatorer om tilbuddenes økonomi. Det forhold, hvor kvaliteten bedømmes

lavest i plejefamilierne – men dog fortsat på ret niveau væsentlig over

middelvurderingen – er indikatoren for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter.

De præsenterede data er en ’baseline’ eller startmåling, og det vil i

slutevalueringen blive analyseret, om kvalitetsbedømmelserne stiger eller falder i

perioden frem mod 2018. Når regodkendelsesperioden er afsluttet med

udgangen af 2015, og registreringspraksis er mere veletableret, vil det desuden

være muligt at foretage mere nuancerede analyser af, hvordan kvaliteten varierer

mellem forskellige typer tilbud, herunder tilbud med forskellige målgrupper.

Anbragte børn og unges trivsel

(delevaluering 5)

Et mål med tilsynsreformen er, at et kvalitetsløft blandt de sociale tilbud og

plejefamilierne kommer anbragte børn og unge til gode i form af større trivsel,

bedre skolegang og uddannelse samt flere og bedre relationer og netværk.

Til at belyse dette mål inddrages de trivselsmålinger, som SFI – Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd - som led i aftalen om kommunernes økonomi for

2006, gennemfører blandt anbragte børn og unge.

Delevaluering 5 er en ’startmåling’, der viser anbragte børn og unges trivsel på

undersøgelsestidspunktet. Udviklingen i anbragte børn og unges trivsel vil

dermed vise sig i slutevalueringen ultimo 2017.

Anbragte børn og unges trivsel 2014

er gennemført som en survey stillet til

tilfældigt udvalgte grupper af børn og unge på 11, 13, 15 og 17 år, der i foråret

2014 var anbragt uden for hjemmet. Af stikprøvens 2.600 individer har 1.404

børn og unge deltaget i undersøgelsen på grundlag af face-to-face-interviews

(11- og 13-årige) eller gennem et web-baseret skema (15- og 17-årige). Det

svarer til, at 55 % af den samlede stikprøve og 64 % af den interviewbare

stikprøve har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen er tilrettelagt som en

panelundersøgelse. Det indebærer, at det er de samme respondenter, som

medvirker i dataindsamlingerne fra gang til gang. Det er således intentionen, at

undersøgelsen skal gentages hvert andet år, så man løbende kan følge

udviklingen i anbragte børn og unges trivsel.

Trivselsundersøgelsen måler på forholdene: Fritid, Venskaber, Voksenkontakt,

Kontakt til familien, Skolegang, Sundhed, Trivsel, Kendskab til egne rettigheder.

Dette er en række forhold, som altovervejende indgår i kvalitetsmodellen for

socialtilsynet, og dermed også må forventes forbedret i forlængelse af

tilsynsreformen.

Trivselsundersøgelsen er i evalueringen at betragte som en før- og eftermåling,

der skal vise udviklingen for de anbragte børn og unge under forventet

indflydelse af tilsynsreformen. Nedenfor præsenteres udvalgte elementer af

trivselsundersøgelsen, og der henvises til bilag 2 for den samlede

trivselsundersøgelse.

Trivselsundersøgelserne kan ikke betragtes som en egentlig effektmåling, idet

der ikke ud fra målingerne kan udledes en direkte årsags-/virknings-

sammenhæng mellem tilsynsreformen og udviklingen i børnene og de unges

trivsel. Undersøgelsen giver således alene et billede på, hvordan anbragte børn

og unge som gruppe tilkendegiver at trives i deres plejefamilier eller på

institutionerne.

Trivselsundersøgelsen 2014

Den første trivselsundersøgelse er gennemført i 2014 – samme år som

tilsynsreformens ikrafttrædelse - og udgør en startmåling for evalueringen. På

baggrund af de kommende trivselsmålinger vil Socialstyrelsen observere, om

anbragte børn og unges trivsel stiger, og om deres skolegang og relationer

styrkes i årene efter tilsynsreformen. Udviklingstendenser vil blive vurderet op

mod, om evalueringen kan sandsynliggøre, at tilsynsreformen bidrager til et

kvalitetsløft i de sociale tilbud og i plejefamilierne ved bl.a. at hæve

bundniveauet gennem den kvalitetsudviklende dialog mellem tilsynet og

tilbuddene/plejefamilierne.

Herunder præsenteres udvalgte resultater fra trivselsundersøgelsen for 2014.

SFI’s trivselsundersøgelse viser og fremhæver som et positivt resultat, at

anbragte børn og unge i 2014 generelt godt kan lide at bo på deres

anbringelsessted. Undersøgelsen viser dog, at en mindre gruppe af de anbragte

børn ikke synes om at bo på deres anbringelsessted, og at der er stor forskel på

børnenes oplevelser afhængigt af anbringelsesformen.

Generelt synes børn i familiepleje væsentligt bedre om deres anbringelsessted

end institutionsanbragte børn. Mens 78 % af de familieplejeanbragte børn svarer,

at de alt i alt har det meget godt, hvor de bor, så gælder det kun cirka 30 % af de

børn, der bor på en døgninstitution eller et socialpædagogisk opholdssted. Dette

er dog ikke ensbetydende med, at plejefamilier er bedre end institutionerne. SFI

peger på, at de børn og unge, der bliver anbragt på institutioner, ofte har en

anden type udfordringer og er mere belastede end børn anbragt i plejefamilier.

Denne forskel afspejler sig også, når man ser på for eksempel helbred og

skolegang.

Figur 29: Anbragte børn/unges vurdering af, hvordan det er at bo på anbringelsesstedet. Kilde: SFI*

* Fra

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI for Social- og Indenrigsministeriet.

Den generelle tilfredshed med anbringelsesstedet skal dog ikke forveksles med

en generel trivsel. De anbragte børn er generelt væsentligt mindre tilfredse med

livet end ikke-anbragte børn, og de ligger oftere uden for normalscoren målt på

det validerede trivselsmålingsredsskab SDQ. Det er forventeligt, at de anbragte

børns generelle trivsel er ringere end ikke-anbragte, idet der ofte vil ligge ringe

trivsel – eller forhold, der kan give ringe trivsel - til grund for anbringelsen.

Udviklingen af anbragte børns trivsel over de kommende år skal holdes op mod

viden om, hvorvidt anbringelsespraksis ændrer sig, idet en ændret

anbringelsespraksis vil have stor indflydelse på, hvordan de anbragte børn trives,

hvilket omvendt vanskeliggør vurderingen af, hvilken betydning tilsynsreformen

har for trivselsniveauet.

De anbragte børn oplever mindre harmoni og et større konfliktniveau i

hverdagen end ikke-anbragte børn.

Figur 30: Sammenligning af forskellige trivselsparametre for anbragte børn og for ikke-anbragte børn

(hhv. 11 og 15 år). Kilde: SFI*

* Fra

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI for Social- og Indenrigsministeriet.

Det er et væsentligt politisk ønske med tilsynsreformen, at et kvalitetsløft blandt

tilbud og plejefamilier skal betyde, at de udsatte børn og unge klarer sig bedre i

skolen og får en uddannelse.

Figur 31 viser, at de anbragte børn oplever at klare sig ringere i skolen end de

ikke anbragte børn. Derudover udebliver de oftere. I evalueringen af

tilsynsreformen vil der blive fulgt op på, om gabet mellem anbragte og ikke

anbragte børn bliver formindsket i trivselsmålingen 2016.

Figur 31: Sammenligning af skoleforhold for anbragte børn og for ikke-anbragte børn (hhv. 11 og 15 år).

Kilde: SFI*

* Fra

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI for Social- og Indenrigsministeriet.

Endelig er det et politisk ønske med tilsynsreformen, at et kvalitetsløft i sociale

tilbud og plejefamilier styrker de anbragte børn og unges relationer og netværk.

Det fremgår af undersøgelsen, at hovedparten af de anbragte børn (70 %) går til

fritidsaktiviteter, og at børn i familiepleje er mere fritidsaktive end

institutionsanbragte børn.

Derimod er der et stort flertal af de anbragte børn, der sjældent er sammen med

venner uden for anbringelsesstedet (se

Figur 32

) – og forskellen til de ikke

anbragte børn er særdeles udtalt. Samtidig føler de anbragte børn sig oftere

ensomme. Der er igen stor forskel på børn anbragt i familiepleje og andre

anbragte børn (ikke vist i figuren).

Figur 32: Sammenligning af anbragte børns og for ikke-anbragte børns venskaber og ensomhed (hhv. 11 og

15 år). Kilde: SFI*

* Fra

Anbragte børn og unges trivsel 2014.

SFI for Social- og Indenrigsministeriet.

Opsamling på delevaluering 5

Undersøgelsen

Anbragte børn og unges trivsel 2014

vil udgøre en

baselinemåling for evalueringens vurdering af, hvordan de anbragte børns trivsel

ændrer sig i kølvandet på tilsynsreformen.

Baselinemålingen viser – desværre ikke overraskende – at de anbragte børn

trives mindre, oplever at klare sig dårligere i skolen og er mere ensomme end

ikke-anbragte børn. Den viser også, at der er stor forskel på børnenes trivsel,

læring og relationer alt efter anbringelsesformen.

På denne baggrund synes der de kommende år behov for et vedvarende fokus på

de temaer i kvalitetsmodellen for socialtilsyn, som særligt fokuserer på

uddannelse og beskæftigelse (tema 1) samt netværk og relationer (tema 2).

På baggrund af resultaterne i SFI’s trivselsundersøgelse 2014 kan det bemærkes,

at socialtilsynenes gennemsnitlige kvalitetsvurderinger i forhold til uddannelse,

beskæftigelse og netværk, som gengivet i delevaluering 4, i udgangspunktet er

bedømt højt. Der synes særligt at være mulighed/potentiale for

kvalitetsforbedringer i forhold til børn og unge anbragt på sociale tilbud.

Slutevalueringen vil belyse udviklingen frem mod 2016.

Tilbudsstrukturen (delevaluering 6)

Evalueringen skal belyse, om tilbudsstrukturen, der både omfatter tilbud og

plejefamilier, ændrer sig i årene efter tilsynsreformen. Der er en række forhold,

der kan tænkes at påvirke tilbudsstrukturen, herunder ikke mindst

kommunernes styring af området. Det er derfor vanskeligt – og uden for

rammerne af evalueringen – at fastslå, om ændringerne i tilbudsstrukturen

skyldes tilsynsreformens nye (kvalitets)krav og rammer for udførelsen af tilsynet,

eller om der ligger andre årsager bag.

Delevaluering 6 må også betragtes som en ’baselinemåling’, der tegner et

statusbillede af tilbudsstrukturen. Det vil først i slutevalueringen være muligt at

sige noget validt om udviklingen i tilbudsstrukturen. Der er dog i

midtvejsevalueringen nogle foreløbige indikationer på, hvordan

tilbudsstrukturen ændrer sig i form af data om de tilbud, som er ophørt i

perioden siden tilsynsreformens ikrafttræden.

Socialstyrelsen skal tage forbehold for nedenstående opgørelsers eksakthed, og

opgørelserne i denne midtvejsevaluering skal læses/forstås som

niveau- eller

retningspejlinger

i forhold til de behandlede emner.

Tilbudsstrukturen

Tabel 12

viser tilbudsstrukturen på tilbudsområdet for de i dag eksisterende

tilbud med hensyn til tilbuddenes ejerform, antal afdelinger og målgruppe.

Tabel 12: Oversigt over tilbudsstrukturen (hhv. ejerform, afdelinger og målgruppe) i den fem socialtilsyn.

Antal tilbud / Andel tilbud.

Antal

Alle tilbud i dag

Ejerform

… Enkeltmandsvirksomhed

… Aktieselskab

… Anpartsselskab

… Fond/Selvejende institution

… Interessentskab

… Kommunalt

… Regionalt

… Ukendt

Afdelinger på tilbuddet

… 0 afdelinger

… 1 afdeling

… 2-4 afdelinger

… 5-9 afdelinger

… 10 afdelinger eller mere

Tilbuddets målgruppe

… Børn og Unge

… Voksen

… Blandet

… Ukendt

202

222

269

103

233

105

458

306

22,8

62,3

14,8

0,0

24,5

60,3

15,2

0,0

20,2

63,3

16,2

0,2

24,8

56,0

19,0

0,2

19,9

69,7

10,2

0,2

22,2

62,8

14,8

0,1

368

1294

194

216

246

114

275

107

321

1252

131

156

530

110

59,9

9,9

25,9

4,0

0,3

58,7

7,1

25,5

6,5

2,2

57,9

8,5

26,8

6,8

0,0

66,1

4,3

25,7

3,4

0,5

60,8

8,3

24,8

5,7

0,4

60,7

7,6

25,7

5,3

0,6

101

170

131

212

150

242

181

169

146

116

709

4,3

1,5

4,6

31,2

1,9

52,5

4,0

1,6

0,0

3,0

35,6

0,5

57,6

1,6

1,9

0,2

2,8

35,3

0,5

56,9

2,4

4,3

0,2

7,2

43,5

0,7

40,6

2,4

1,0

5,3

0,6

9,1

27,7

1,1

53,4

2,8

3,6

0,5

5,6

34,4

0,9

52,2

2,6

Nord Midt Syd

Øst

HST

I alt

324 368

425

416

528 2061

Andel (%)

Nord Midt Syd

Øst

HST

I alt

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

282

1075

De to store tilbudstyper med hensyn til ejerform er de kommunale tilbud (52 %)

og fondsdrevne eller selvejende tilbud (34 %).

Seks ud af ti tilbud (61 %) har ikke underafdelinger, mens yderligere 8 % af

tilbuddene har en enkelt afdeling. Lidt over hver fjerde tilbud (26 %) har 2-4

afdelinger. Der er relativt få meget store tilbud med ti afdelinger eller mere (13

tilbud svarende til under 1 %).

Hvad angår tilbuddenes målgruppe, er der flest tilbud på voksenområdet (63 %).

Fordelingen er nogenlunde ensartet på tværs af de fem socialtilsyn.

Udviklingen i tilbudsstrukturen

Evalueringen vil se på, om tilbudsstrukturen ændrer sig over de kommende år.

En måde at belyse ændringerne på er ved at se på, hvilke typer tilbud der

ophører. Særligt interessant i forhold til at vurdere tilsynets påvirkning af

tilbudsstrukturen er, hvilke tilbud der må lukke som følge af manglende

godkendelse fra tilsynet ifm. regodkendelser eller driftsorienteret tilsyn.

Tilbuddene kan også ophøre af andre årsager, der ikke direkte kan henføres til

tilsynet, fx som følge af prioriteringer hos kommunale eller regionale driftsherrer

eller som følge af vigende indtægter.

Manglende godkendelse fra tilsynets side

Antallet af nye tilbud, der har fået afslag på ansøgning om godkendelse var

medio 2015 kun fire tilbud jf. Delevaluering 1. Antallet af tilbud, der i

forbindelse med regodkendelse er lukket som følge af manglende godkendelse

fra tilsynet, var medio 2015 knap 20 tilbud, jf. Delevaluering 1.

Socialstyrelsen kan på baggrund af denne opgørelse ikke foretage en vurdering

af, om niveauet for ikke-godkendte tilbud er højt eller lavt, ligesom

Socialstyrelsen ikke kan bedømme en eventuel udvikling i tallene, da der ikke er

noget anvendeligt sammenligningsgrundlag fra før tilsynsreformen.

Ophørt af andre årsager

Tabel 13 viser en oversigt over tilbud, der er ophørt af andre årsager i perioden

1/1 2014 – 31/8 2015. For en del af de ophørte tilbud gælder, at der ikke er

oplysninger om ejerform eller målgruppe. Det skyldes typisk, at tilbuddet er

ophørt, inden tilsynet har haft mulighed for at sikre, at disse oplysninger om

tilbuddene er registreret på Tilbudsportalen.

Det er heller ikke på dette område muligt at bedømme en eventuel udvikling i

tallene, da der ikke er noget sammenligningsgrundlag fra før tilsynsreformens

ikrafttræden.

Tabel 13: Oversigt over antal tilbud, der i perioden 1/1 2014 – 31/8 2015 er ophørt

Ophørte tilbud

Ejerform

… Enkeltmandsvirksomhed

… Aktieselskab

… Anpartsselskab

… Fond/Selvejende institution

… Interessentskab

… Kommunalt

… Regionalt

… Ukendt

Afdelinger på tilbuddet

… 0 afdelinger

… 1 afdeling

… 2-4 afdelinger

… 5-9 afdelinger

… 10 afdelinger eller mere

… Ukendt

Tilbuddets målgruppe

… Børn og Unge

… Voksen

… Blandet

… Ukendt

651

151

337

215

429

122

150

291

De mange ophørte tilbud med ukendte oplysninger om ejerform (i alt 7 % af

tilbuddene), afdelinger (66 %) og målgruppe (i alt 45 % af tilbuddene) gør det

vanskeligt at sammenligne tilbudsstrukturen i de eksisterende tilbud med

tilbudsstrukturen i de ophørte tilbud med henblik på at vurdere, hvordan

tilbudsstrukturen ændrer sig. Det vil i de kommende år blive lettere at foretage

denne sammenligning, fordi tilsynet skal sikre, at alle tilbud har de relevante

oplysninger på Tilbudsportalen.

Der findes ikke strukturerede opgørelser over årsagerne til ophørte tilbud.

Socialstyrelsen har efter dialog med socialtilsynene vurderet, at årsagerne er

sammensatte – og eksempelvis kan være at:

•

nogle tilbud er registreret som ophørt efter en generel oprydning på

Tilbudsportalen, hvor nogle allerede ophørte tilbud ikke var fjernet af driftsherren,

men som en del af regodkendelsesprocessen i 2014-2015 er blevet det af

socialtilsynet

nogle tilbud er ophørt, fordi de ikke ønsker at opretholde en godkendelse under det

nye regelsæt og dermed indgå i regodkendelsesprocessen i 2014-2015

nogle tilbud er ophørt, fordi der ikke længere var efterspørgsel efter deres

målgruppe/ydelser, eller fordi de ikke var økonomisk bæredygtige

nogle tilbud er ophørt, fordi tilbuddet ikke har været benyttet til det godkendte

formål i en sammenhængende periode på to år (jf. § 5, stk. 6 i lov om socialtilsyn)

nogle tilbud er blevet nedlagt som selvstændige organisatoriske enheder og indgår i

stedet for som en afdeling i et andet tilbud (tilbud med flere afdelinger eller

centerkonstruktioner).

•

Tabel 14

er sammenligningen foretaget alene for de tilbud, hvor oplysningerne

er tilgængelige. Tabellen skal læses med varsomhed pga. de frasorterede tilbud

med manglende oplysninger.

Tabel 14: Sammenligning af tilbudsstrukturen for eksisterende og ophørte tilbud på landsplan. NB! Kun

tilbud med kendte oplysninger medtaget i sammenligningen. (Andel, %)

Fordeling (%) på landsplan

Eksisterende

tilbud

Ophørt

100,0%

3,6%

0,5%

5,6%

34,5%

0,9%

52,3%

2,6%

60,7%

7,6%

25,7%

5,3%

0,6%

22,3%

62,9%

14,9%

3,6%

1,3%

3,1%

24,8%

0,3%

55,4%

11,3%

96,8%

0,9%

1,8%

0,5%

0,0%

33,9%

41,7%

24,4%

I alt

Ejerform

… Enkeltmandsvirksomhed

… Aktieselskab

… Anpartsselskab

… Fond/Selvejende institution

… Interessentskab

… Kommunalt

… Regionalt

Afdelinger på tilbuddet

… 0 afdelinger

… 1 afdeling

… 2-4 afdelinger

… 5-9 afdelinger

… 10 afdelinger eller mere

Tilbuddets målgruppe

… Børn og Unge

… Voksen

… Blandet

Tabellen viser, at det i meget markant grad er de helt små tilbud uden afdelinger,

der ophører. Der kan registreres en svag foreløbig tendens til, at flere offentlige

tilbud (kommunale og – i særlig grad – regionale tilbud) ophører som

selvstændige juridiske enheder. Antagelsen er, at der er tale om mindre

offentlige tilbud, der bliver lagt ind under et andet tilbud som en afdeling.

Dette er en udvikling, som flere tilsyn gør opmærksom på i deres årsrapporter

for 2014. Socialtilsyn Midt beskriver denne tendens i deres årsrapport for 2014

således (side 33, citat):

”En anden tendens, som i høj grad har haft indvirkning

på Socialtilsyns Midt’s opgaveportefølje, er såkaldte centerkonstruktioner, hvor

flere tilbud oprettes som afdelinger under et overordnet tilbud/center/

specialområde. Organisatorisk var mange af disse konstruktioner en realitet

allerede inden vedtagelsen af tilsynslovgivningen. Tendens har i 2014 medført

færre tilbud i opgaveporteføljen, men til gengæld meget store tilbud med op til

28 afdelinger.”

Socialtilsyn Hovedstaden beskriver også tendensen i deres årsrapport for 2014

(side 44-45, citat):

”Justeringen (i porteføljen, red.) skyldes primært, at

socialtilsynet i forbindelse med planlægning af regodkendelse eller et

driftsorienterede tilsyn havde kontakt med samtlige sociale tilbud og

plejefamilier, og derved blev bekendt med ændringer i godkendelsesforhold hos

plejefamilier og organiseringsforhold hos tilbuddene. Det drejede sig om:

(…)

Tilbud, som ønskede at reorganisere sig, hvor flere tilbud blev lagt

sammen.

Tilbud, som ikke længere havde beboere eller ikke var i drift, men stadig

stod som åbne på Tilbudsportalen.”

Endelig er der en lille tendens til, at tilbud målrettet børn og unge eller blandede

målgrupper relativt oftere end tilbud målrettet voksne ophører.

Plejefamilieområdet

Ligesom på tilbudsområdet er det relevant at følge udviklingen på

plejefamilieområdet, da familieplejesektoren udgør en væsentlig del af den

samlede tilbudsstruktur.

Figur 33. Udviklingen i antallet af godkendte plejefamilier

Figur 33

viser udviklingen i antallet af godkendte plejefamilier. Det fremgår af

figuren, at antallet af plejefamilier har været svagt faldende siden 1. januar 2014.

Tallene for udviklingen i det samlede antal godkendte plejefamilier dækker

desuden over, at der har været en væsentlig udskiftning i plejefamiliekorpset,

hvor mange plejefamilier har valgt at ophøre som plejefamilier, mens mange nye

plejefamilier er blevet godkendt. Pr. 30/9 2015 drejede det sig om 1597

plejefamilier, der havde valgt at ophøre.

En mindre del af denne udvikling skyldes, at nogle plejefamilier ikke har kunnet

godkendes efter de nye kvalitetskrav og derfor er ophørt som generelt

godkendte plejefamilier. Det drejer sig pr. 30/9 2015 om 132 plejefamilier, jf.

Delevaluering 1.

Det forhold, at det samlede antal plejefamilier efter 3. kvartal 2015 var omtrent

på niveau med antallet af plejefamilier ved overgangen til 2014, er således ikke

et udtryk for, at sammensætningen af plejefamiliekorpset har været uændret

gennem perioden.

Tabel 15:Antal nygodkendte plejefamilier

Antal nygodkendelser

2014

214

2015

396

Det bliver interessant at se, om disse tendenser fortsætter frem mod

slutevalueringen.

Opsamling på delevaluering 6

Midtvejsevalueringen indeholder en baselinemåling på tilbudsstrukturen.

De foreløbige erfaringer tyder på, at det særligt er de mindre tilbud uden

underafdelinger, der ophører - og med en svag tendens til, at det særligt er de

offentlige tilbud, der ophører. Der er dog ikke indikationer på, at det skyldes

manglende godkendelse fra tilsynet.

Årsagerne til ophør kan både være uafhængige af tilsynet (fx organisatoriske,

økonomiske eller politiske) – herunder at mindre offentlige tilbud bliver

sammenlagt med andre tilbud - eller indirekte afledt af tilsynet i form af de

ændrede forventninger og krav, der ligger i tilsynsreformen.

En del plejefamilier er ophørt eller ikke godkendt i forbindelse med

tilsynsreformen. Der er til gengæld godkendt en række nye plejefamilier, således

at det samlede antal plejefamilier blot er svagt faldende.