Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 9733
Doknr.
440336
Dato
17-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 173 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 173:
”Ministeren bedes uddybende begrunde, hvorfor netop Gadejuristen – og ikke en
række andre projekter til gavn for socialt udsatte – er blevet prioriteret i
Satspuljeaftalen for 2017- 2020. Ministeren bedes desuden oversende de
beregninger og notater, der ligger til grund for prioriteringen af Gadejuristen i
Satspuljeaftalen. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 15. december
2016 om konsekvenserne af at afskaffe særtilskuddene til Københavns kommune
ift. hjemløseindsatsen, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål P.”
Svar:
Der blev med aftalen om satspuljen for 2017-2020 afsat 5 mio. kr. årligt i perioden
2017-2020 til støtte til drift og udbredelse af Gadejuristens arbejde. Formålet er at
sikre den fortsatte drift og udbredelse af Gadejuristens aktiviteter, således at organisa-
tionen fortsat kan oplyse om rettigheder, yde retshjælp og rådgive flere socialt udsatte
borgere med stofmisbrugsproblemer og udbrede organisationens arbejde til andre
byer.
Bevillingens størrelse og formål er således indgået som led i den samlede prioritering,
som satspuljeforligskredsen er blevet enige om.
Det bilagsmateriale, der indgik i forhandlingerne af satspuljen for 2017, tilgår partierne
i satspuljeforligskredsen. Satspuljeaftalen på social- og indenrigsområdet såvel som
skemaerne, som ligger til grund for aftalen, er tilgængelige på www.sm.dk.
Med venlig hilsen
Mai Mercado