Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1711931_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2016 - 9733
Doknr.
440336
Dato
17-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 19. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 172 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 172:
”Ministeren bedes uddybende begrunde, hvorfor der i Satspuljeaftalen for 2017-
2020 er afsat 5 mio. årligt til Københavns kommunes hjemløseindsats, når
ministeren tilsyneladende mener, at Københavns kommune i dag har en sund
økonomi og selv bør prioritere hjemløseindsatsen inden for de eksisterende
kommunale budgetter. Ministeren bedes desuden oversende de beregninger og
notater, der blev udvekslet mellem ministeriet og ordførerne, og som har resulteret
i, at man i Satspuljeaftalen for 2017- 2020 har afsat netop 5 mio kr. årligt til
Københavns kommune. Spørgsmålet stilles på baggrund af samrådet den 15.
december 2016 om konsekvenserne af at afskaffe særtilskuddene til Københavns
kommune ift. hjemløseindsatsen, jf. SOU alm. del – samrådsspørgsmål P.”
Svar:
Der blev med aftalen om satspuljen for 2017-2020 afsat 5 mio. kr. årligt i perioden
2017-2020 til et tilskud til Københavns Kommunes indsats for hjemløse. Bevillingens
størrelse og formål er indgået som led i den samlede prioritering, som satspuljeforligs-
kredsen er blevet enige om.
Det bilagsmateriale, der indgik i forhandlingerne af satspuljen for 2017, tilgår partierne
i satspuljeforligskredsen. Satspuljeaftalen på social- og indenrigsområdet såvel som
skemaerne med beskrivelser af de enkelte initiativer, som ligger til grund for aftalen, er
tilgængelige på www.sm.dk.
Med venlig hilsen
Mai Mercado