SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om det er korrekt, at hvis en hjemløs person, der er registreret som hjemmehørende i en anden kommune end København, benytter sig af sociale tilbud til hjemløse og herbergspladser i Københavns kommune, så vil den hjemløse persons hjemkommune skulle bidrage til at dække de udgifter, som Københavns kommune har haft ift. den pågældende hjemløse person, til børne-og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Sagsnr.

2016 - 9733

Doknr.

439562

Dato

13-01-2017

Folketingets Social- Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 171 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-

res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karin Nødgaard (DF).

Spørgsmål nr. 171:

”Ministeren bedes redegøre for, om det er korrekt, at hvis en hjemløs person, der er

registreret som hjemmehørende i en anden kommune end København, benytter sig af

sociale tilbud til hjemløse og herbergspladser i Københavns kommune, så vil den

hjemløse persons hjemkommune skulle bidrage til at dække de udgifter, som Køben-

havns kommune har haft ift. den pågældende hjemløse person. Ministeren bedes

uddybende redegøre for regelsættet på dette område. Spørgsmålet stilles på bag-

grund af samrådet den 15. december 2016 om konsekvenserne af at afskaffe særtil-

skuddene til Københavns kommune ift. hjemløseindsatsen, jf. SOU alm. del – sam-

rådsspørgsmål P.”

Svar:

Reglerne om, hvilken kommune der skal yde og finansiere hjælp efter den sociale

lovgivning, er fastsat i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

Hvis en hjemløs person, der hidtil har haft opholdskommune i en anden kommune end

København, benytter sig af sociale tilbud til hjemløse og herbergspladser i Køben-

havns Kommune, der er omfattet af § 110 i lov om social service, vil den hjemløse

persons hidtidige opholdskommune skulle bidrage til at dække de udgifter til hjælp

efter den sociale lovgivning, som Københavns Kommune har haft i forhold til den på-

gældende hjemløse person.

I det nedenstående redegøres der for reglerne om opholdskommune, herunder for

hjælp efter lov om social service samt for øvrige ydelser som eksempelvis kontant-

hjælp eller førtidspension.

Opholdskommune

Udgangspunktet i lovens § 9, stk. 1 er, at opholdskommunen har pligt til at yde hjælp.

En persons opholdskommune er efter lovens § 9, stk. 2, den kommune, hvor borgeren

bor eller sædvanligvis opholder sig.

Spørgsmålet om hjemløses opholdskommune er nærmere belyst i punkt 264 i vejled-

ning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Heri er anført:

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 171: Spm. om det er korrekt, at hvis en hjemløs person, der er registreret som hjemmehørende i en anden kommune end København, benytter sig af sociale tilbud til hjemløse og herbergspladser i Københavns kommune, så vil den hjemløse persons hjemkommune skulle bidrage til at dække de udgifter, som Københavns kommune har haft ift. den pågældende hjemløse person, til børne-og socialministeren

”

Ved afgørelse af hvilken kommune, der er opholdskommune, kan der lægges vægt på flere

momenter. Det kan ikke angives udtømmende, hvad der kan lægges vægt på. Folkeregistertil-

meldingen er et vigtigt moment, men de faktiske forhold vejer tungere. Dette gælder særligt i

forhold til hjemløse. Et væsentligt moment er personens egne oplysninger, ikke mindst om hvor

den pågældende har været, og hvor den pågældende har mest lyst til at opholde sig. Der kan

også lægges vægt på, hvor en person senest har været i kontakt med offentlige myndigheder

for at få hjælp eller få udbetalt ydelser.

Man skal være opmærksom på, at alle personer altid har en opholdskommune, og at der derfor

ikke kan stilles minimumskrav til den tilknytning en person skal have til en kommune, for at

kommunen kan anses for opholdskommune. Fastlæggelsen af, hvilken kommune der er op-

holdskommune, kræver ofte, at der foretages en vurdering af en persons tilknytning til flere

kommuner, for at fastslå hvilken kommune der er nærmest til at anse for at være personens

opholdskommune.”

Som det fremgår ovenfor, vil bopælsregistreringen i CPR således være et vigtigt mo-

ment i afgørelsen af, hvilken kommune der er eller i en periode har været en persons

opholdskommune, men de faktiske forhold vejer tungere, hvis disse ikke svarer til

registreringen.

Handle- og betalingskommune for hjælp efter lov om social service

Særligt for borgere, der har fået ophold i en af en række nærmere angivne boformer

m.v. i en anden kommune ved medvirken enten fra den oprindelige opholdskommu-

nen eller fra anden offentlig myndighed, gælder imidlertid efter lovens § 9, stk. 7, at

den oprindelige opholdskommune fortsat vil være handlekommune for borgeren med

hensyn til hjælp efter lov om social service, dvs. den kommune, der skal træffe afgø-

relse om og levere hjælp efter loven. Det gælder bl.a. ved ophold i herberger og lig-

nende boformer efter § 110 i lov om social service, hvor lederen har truffet afgørelse

om optagelse enten på baggrund af borgerens egen henvendelse eller efter henvis-

ning fra offentlige myndigheder.

Hvis en borger, der hidtil har haft opholdskommune i en anden kommune, får ophold i

et socialt tilbud for hjemløse omfattet af § 110 i lov om social service i Københavns

Kommune, vil det således fortsat være den oprindelige opholdskommune, der skal

yde og finansiere hjælp til borgeren efter lov om social service.

Det bemærkes hertil, at det i § 177 i lov om social service er fastsat, at staten refunde-

rer 50 pct. af kommunens udgifter til herberger og lignende boformer efter § 110 i lov

om social service, herunder udgifter til bistands-, støtte-, beskæftigelses- og aktivitets-

tilbud mv. i forbindelse med boformen.

Betalingskommune for visse andre ydelser (mellemkommunal refusion)

For visse ydelser efter anden lovgivning end lov om social service gælder herudover,

at den tidligere opholdskommune er betalingskommune. Det gælder eksempelvis kon-

tanthjælp og førtidspension.

I § 9 c, stk. 2, jf. stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område

er det fastsat, at opholdskommunen i samme situationer som er omfattet af § 9, stk. 7,

har ret til at få dækket sin andel af udgifterne efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social

pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension af den tidligere opholdskommune.

Hvis en person, der hidtil har haft opholdskommune i en anden kommune, får ophold i

et socialt tilbud for hjemløse omfattet af § 110 i lov om social service i Københavns

Kommune, vil det således være den tidligere opholdskommune, der i sidste ende skal

finansiere de udgifter, Københavns Kommune måtte have vedrørende hjælp til den

pågældende efter de regler, der er nævnt i § 9 c, stk. 1, i lov om retssikkerhed og ad-

ministration på det sociale område, herunder de nævnte pensionsbestemmelser og

lov om aktiv socialpolitik.

Sammenfatning

Hvis en hjemløs person, der hidtil har haft opholdskommune i en anden kommune end

København, benytter sig af sociale tilbud til hjemløse og herbergspladser i Køben-

havns Kommune, der er omfattet af § 110 i lov om social service, er det således kor-

rekt, at den hjemløse persons hidtidige opholdskommune vil skulle bidrage til at dæk-

ke de udgifter til hjælp efter den sociale lovgivning, som Københavns Kommune har

haft i forhold til den pågældende hjemløse person.

Med venlig hilsen

Mai Mercado