Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
9. Januar 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 16. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 170 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af
ikke-medlem af udvalget Carsten Kudsk (DF).
Spørgsmål nr. 170:
J.nr. 16/51939
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt det er i overensstemmelse med gældende
lovgivning at fratage en borger kontanthjælpen, fordi borgeren nægter at under-
skrive en tavshedspligtserklæring i forbindelse med underskrivelse af en ansættel-
seskontrakt.
Svar:
Det er en betingelse for at få kontanthjælp, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud
om arbejde, og at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er
bl.a. en betingelse for hjælp, at ansøger tager imod et rimeligt tilbud om arbejde,
som kommunen giver personen.
Det er kommunen, der vurderer og træffer afgørelse om, hvorvidt et tilbud om ar-
bejde er rimeligt og i øvrigt er i overensstemmelse med gældende lovgivning, og
om der skal gives en sanktion ved manglende opfyldelse af pligten til at stå til rå-
dighed.
Det er ikke særskilt reguleret i gældende lovgivning, hvorvidt en evt. underskrivel-
se af en tavshedserklæring i forbindelse med et tilbud om arbejde kan siges at være
rimeligt. Det vil bero på en konkret kommunal vurdering i den enkelte sag. Men
det kan ikke udelukkes, at underskrivelse af en tavshedserklæring ifm. en konkret
ansættelse vil være et rimeligt krav. I den forbindelse bemærkes det, at man som
udgangspunkt ikke i forbindelse med en ansættelseskontrakt kan udvide området
for tavshedspligten ud over det, der følger af straffeloven, forvaltningsloven m.fl.,
men at tavshedspligten godt kan præciseres.
Det skal afsluttende bemærkes, at en person har mulighed for at klage til Ankesty-
relsen over afgørelser om ret til kontanthjælp, herunder over kommunens afgørel-
ser om sanktioner, såfremt en person oplever at blive pålagt et tilbud, der ikke er
rimeligt eller opfylder kravene i lovgivningen.