Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
2016-9784
Doknr.
437603
Dato
13-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 16. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 167 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 167:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor grænsen går mellem den kommunale omsorgs-
pligt og retten til selvbestemmelse, hvis en kommune gøres opmærksom på, at en
borger har brug for hjælp og støtte.”
Svar:
Den kommunale omsorgspligt er reguleret i servicelovens § 82, hvor det fremgår, at
kommunen har pligt til at yde hjælp til personer med betydelig nedsat psykisk funkti-
onsevne, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Kommunens omsorgspligt
gælder, uanset om den pågældende samtykker, men bestemmelsen giver ikke hjem-
mel til at anvende fysisk tvang, jf. servicelovens § 82, stk. 1.
Beskyttelsen af selvbestemmelsesretten er behandlet i reglerne om magtanvendelse i
servicelovens kapitel 24, hvor det fremgår, at formålet med reglerne er at begrænse
magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten til det absolut nødven-
dige.
Reglerne om omsorgspligt er således nært forbundet med reglerne om magtanven-
delse, fordi det i nogle situationer kan være nødvendigt at anvende magt for at vare-
tage omsorgspligten.
Hvis en borger aktivt modsætter sig eller ikke forholder sig til den tilbudte omsorg, må
der foretages et konkret skøn over, om omsorgen kan tilbydes på andre måder, som
er mere imødekommende over for den pågældende, eller om pligten til at undgå om-
sorgssvigt tilsiger, at netop denne indsats skal ydes her.
I vurderingen af de måder hjælpen kan ydes på, kan det indgå, om det konkret kan
være hensigtsmæssigt, at pågældende f.eks. tildeles en støtte- og kontaktperson, der
kan formidle samarbejdet mellem kommunen og borgeren.
Hvis kommunen konkret vurderer, at hensynet til at undgå personskade eller sikring af
den enkeltes almene tilstand nødvendiggør, at omsorgen må gennemføres med magt,
må dette alene ske i overensstemmelse med reglerne om magtanvendelse.