Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1707629_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9701
Doknr.
436950
Dato
03-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 164 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 164:
”Ministeren bede oplyse, hvad den lovpligtige forsørgerpligt, som en enlig forsørger på
kontanthjælp skal løfte for at overholde forsørgerpligten over for et barn, er i kroner og
øre.”
Svar:
Det fremgår af lov om børns forsørgelse (børnebidragsloven), at forældre har pligt til
at forsørge deres barn. Hvis en forælder ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan Stats-
forvaltningen efter ansøgning pålægge forælderen at betale børnebidrag.
Børnebidragsloven indeholder ikke bestemmelser, der konkret regulerer, hvilken for-
sørgelse en forælder skal give barnet for at opfylde sin forsørgelsespligt. En forælder,
der bor sammen med barnet, anses således at opfylde sin forsørgelsespligt.
Når Statsforvaltningen modtager en ansøgning om, at en forælder, der ikke bor sam-
men med barnet, skal pålægges at betale børnebidrag, foretager Statsforvaltningen
en konkret vurdering af, om forælderen opfylder sin forsørgelsespligt.
Det fremgår af børnebidragsloven, at et børnebidrag fastsættes til normalbidraget, der
i 2016 udgør 1.307 kr. og i 2017 udgør 1.333 kr. Hvis den forælder, der skal betale
bidrag, har gode økonomiske forhold, kan bidraget fastsættes højere.
Med venlig hilsen
Mai Mercado