SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/12-16 om konsekvenserne af at afskaffe København kommunes særtilskud ift. indsatsen over for bl.a. hjemløse, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Samråd P om omprioritering af særtilskud

til Københavns Kommune

15. december 2016 kl. 12-13.30

15 min.

Folketinget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Det talte ord gælder

Samrådsspørgsmål P:

Ministeren bedes redegøre for, hvad konsekvenserne vil være af,

at ministeren har valgt at afskaffe de 2 (hidtil faste) tilskud

”Særtilskud til Københavns Kommune” og ”Københavns

Kommunes sociale indsats overfor stofmisbrugere”, særligt med

fokus på konsekvenserne for hjemløseindsatsen. Derudover

bedes ministeren redegøre for, hvorfor hun mener, at det var

nødvendigt at tilbageføre pengene i de to tilskud til satspuljen, og

hvad den oprindelige begrundelse for tilskuddenes indførsel var.

SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 163: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 15/12-16 om konsekvenserne af at afskaffe København kommunes særtilskud ift. indsatsen over for bl.a. hjemløse, til børne- og socialministeren

[Indledning]

Som det nok er de fleste bekendt, så er det her mit første samråd

på denne side af bordet i Socialudvalget – jeg har haft min ilddåb i

samråd i Børne- og Ungeudvalget. Jeg er rigtig glad for nu også at

få muligheden for også at komme i dialog med jer, og jeg vil gerne

benytte lejligheden til at invitere til et bredt samarbejde om

socialpolitikken.

Jeg er blevet bedt om at redegøre for overvejelserne bag

omprioriteringen af de to særtilskud til Københavns Kommune og

konsekvenserne heraf - med særligt fokus på hjemløseindsatsen i

Københavns Kommune.

Omprioriteringen indgår som en del af den samlede

satspuljeaftale for 2017, som et bredt flertal i Folketinget står bag.

Derfor vil jeg gerne indlede besvarelsen af samrådsspørgsmålet

med at knytte nogle ord til den samlede aftale, da jeg mener, at

omprioriteringen skal ses i lyset af aftalens samlede helhed.

[Satspuljeaftalen for 2017]

Det er selvfølgelig lidt specielt, at flere af de tilstedeværende

formentlig kender aftalen bedre, end jeg selv gør. For da

satspuljeaftalen blev forhandlet, gik jeg hjemme på barsel.

Men det er min vurdering, at jeg har arvet en rigtig god aftale. En

aftale som jeg tror på, kommer til at gøre en forskel for alle

udsatte grupper. Og det er en aftale, der hjælper udsatte

mennesker bredt set – hvad enten vi taler om hjemløse,

mennesker med et misbrug, mennesker med psykiske lidelser,

borgere på botilbud, udsatte grønlændere, kvinder og mænd

udsat for vold i nære relationer, eller sårbare børn og unge. Og

det gælder mennesker i

hele

landet.

Jeg glæder mig også over, at næsten alle Folketingets partier står

sammen om at udmønte de 943 mio. kr. fra årets satspuljeaftale

over de næste fire år til at færre skal være socialt udsatte.

I årets satspuljeaftale går næsten en kvart milliard over de næste

fire år til det nye Udviklings- og investeringsprogram. Det

repræsenterer et stærkt og ambitiøst fokus på metodeudvikling, så

vi får flere indsatser baseret på solid viden, der kan gøre en reel

forskel for udsatte borgere i hele landet. Og det er en ny tilgang til

at få de gode indsatser udbredt til flere kommuner og dermed flere

borgere.

Vi har også afsat en ramme på 237 mio. kr. til at styrke tidlige og

forebyggende indsatser for børn og unge. Og vi har afsat lidt over

65 mio. kr. på voldsområdet, hvor vi vil udbrede ambulante

behandlingstilbud og oprette en national enhed.

[Omprioriteringen af særtilskud]

Satspuljekredsen bør løbende have fokus på, om pengene fra

satspuljen bruges på den rigtige måde og til de rigtige indsatser.

Det ansvar har vi også taget på os i år. Det er - og skal være - en

helt normal del af den politiske proces, at satspuljepartierne

omprioriterer midler. At vi kanaliserer midlerne derhen, hvor vi

politisk mener, at de vil gøre mest gavn.

Det er aftalen for 2017 udtryk for, når vi blandt andet har

omprioriteret to særtilskud, der har været givet til Københavns

Kommune. De to varige særtilskud er givet i henholdsvis 1995 og

2002. Særtilskuddene stammer dermed fra en tid, hvor

Københavns Kommunes økonomi var en helt anden. København

var i starten af 90’erne i en anden økonomisk situation, og

økonomien er i dag forbedret betragteligt, siden særtilskuddene

blev oprettet. Københavns Kommune har for eksempel i dag en

likviditet, der er ca. 15.000 kr. pr. indbygger. Det er dobbelt så

meget som landsgennemsnittet.

Og det er på den baggrund, at satspuljepartierne har valgt at tage

stilling til, hvor de 58 mio. kr. kan gøre mest gavn. Den situation,

der lå til grund for tilskuddenes oprettelse, er ikke længere til

stede.

[Københavns Kommunes sociale indsats]

Jeg synes, det er helt legitimt at fremføre, at når Københavns

Kommune har en stor gruppe af socialt udsatte borgere, så er det

fair, at kommunen også kompenseres for det. Og det bliver de

også.

Her vil jeg nemlig gerne minde om, at den kommunale udligning er

opbygget på den måde, at den netop tager højde for de sociale

forskelle, der er kommunerne imellem. Det betyder, at

Københavns Kommune via udligningen blandt andet får et tilskud,

der afspejler kommunens befolkningssammensætning – herunder

den store andel udsatte borgere.

I forlængelse heraf gælder det naturligvis også, at Københavns

Kommune har den samme forpligtelse over for udsatte borgere

som for eksempel hjemløse og misbrugere som alle andre

kommuner. Det ændrer omprioriteringen af satspuljemidlerne ikke

på.

Så for lige at slå det helt fast. Københavns Kommune kan i 2017,

hvis der er politisk flertal for det i Borgerrepræsentationen,

finansiere og prioritere alle de indsatser, der har været omfattet af

særtilskuddene tidligere. Og kunne i øvrigt have valgt at gøre det,

idet kommunen på et tidligt tidspunkt blev informeret om den

tidligere regeringens forslag til omprioritering. Og i den anledning

vil jeg blot minde om, at Københavns Kommune har budgetteret

med serviceudgifter for samlet 24 mia. kr. i 2016. Det er derfor

alene en lokalpolitisk beslutning og prioritering, om indsatserne

skal fortsætte.

[Hvor bor de socialt udsatte?]

I satspuljeaftalen for 2017 har vi valgt at prioritere indsatser, der

kommer de socialt udsatte til gavn i hele landet.

Når vi ser i statistikkerne for udsatte borgere, så er udviklingen

forskellig i kommunerne. Det gælder eksempelvis borgere i

alkoholbehandling, stofmisbrugsbehandling eller på herberger og

forsorgshjem. Overordnet set er antallet af disse borgere faldet en

smule i Københavns Kommune fra 2008 til 2013. Men i samme

periode er antallet steget uden for de større byer.