Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1709628_0001.png
Socialudvalget 2014-15
SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 232
Offentligt
Folketingets Socialudvalg
Dato: 31. marts 2015
”Ministeren
bedes redegøre for, hvem der skal betale for hjælp med at pudse
næse, løfte en bog osv., jf. svar på SOU alm. del spm 182, herunder redegøre
for, om det er ulovligt, hvis en kommune ikke foretager en individuel vurdering i
forhold til borgere, der er indlagt og har hjælperordning, men blot henviser til,
at den ’vare’ ikke findes på hylderne i den konkrete kommune.”
Der er intet til hinder for, at en kommune i en bevilling til en ordning efter ser-
vicelovens §§ 95 eller 96 beskriver generelle retningslinjer for ophør eller mid-
lertidigt ophør af ordningen i forbindelse med f.eks. indlæggelse på sygehus.
Kommunen skal dog altid foretage en konkret og individuel vurdering i forhold
til spørgsmålet om ophør eller midlertidigt ophør i det enkelte tilfælde sammen-
holdt med de beskrevne generelle retningslinjer.
Hvis en kommune på baggrund af denne konkrete vurdering finder, at borgeren
kan bibeholde hjælperne under indlæggelse, er der intet i serviceloven til hinder
for, at hjælperne yder hjælp til borgeren under indlæggelsen.
For så vidt angår finansiering og betaling af udgifter til hjælpere i forbindelse
med sygehusindlæggelse af borgere, som modtager hjælp efter servicelovens §§
95 eller 96, har Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse oplyst følgende:
”Personale, som er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen af behandling
på et sygehus, skal stilles gratis til rådighed af sygehuset. Det er sygehuset, der
SOU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om ministeren kan bekræfte, at det er i overensstemmelse med gældende regler for bevarelse af hjælpere efter servicelovens § 96 (BPA) under hospitalsindlæggelse, når Kommunernes Landsforening i deres vejledning til kommunerne om BPA henviser til et tidligere svar fra den daværende socialminister til Folketingets Socialudvalg, til børne- og socialministeren
2
har ansvaret for at vurdere, hvilket personale der er behov for i den enkelte bor-
gers tilfælde og sørge for, at dette personale stilles til rådighed.
Der er som hovedregel ikke hjemmel i sundhedsloven til, at en region kan indgå
aftale om, at betaling af udgifter til sygehusbehandling kan overføres til en
kommune. Som en undtagelse hertil er det i sundhedslovens § 240 a, stk. 1,
fastsat, at en region og kommunerne i regionen kan indgå aftale om, at regio-
nens betaling af udgifter til respirationshjælpere overføres til kommunen, for så
vidt angår borgere, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter sund-
hedslovens § 79, stk. 1, og hjælp efter servicelovens §§ 42, 44 eller 83, § 84,
stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118. For så vidt angår disse fælles hjælper-
ordninger, kan en regions betaling af udgifter til hjælpere således overføres til
en kommune - også for så vidt angår udgifter til hjælpere under indlæggelse på
sygehus.”
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen