Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1709625_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 9447
Doknr.
434158
Dato
11-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 13. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 153 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 153:
Mener ministeren med henvisning til ministerens svar på spørgsmål 92 (SOU alm.
del), at det er acceptabelt, at handicaphjælpere, der under en rådighedsvagt bliver
tilkaldt en gang i timen, bliver aflønnet med, hvad der svarer til 40 procent af grund-
lønnen for sammenlignelige grupper, uden mulighed for tidsbestemte tillæg og tillæg
ved tilkald?
Svar:
Den enkelte hjælpers løn, herunder også aflønning på rådighedsvagter, følger af den
ansættelsesaftale, der er indgået mellem hjælperen og den borger, nærtstående, for-
ening eller private virksomhed, der varetager arbejdsgiverfunktionerne i den pågæl-
dende ordning efter servicelovens §§ 95 eller 96. Der er således tale om privatretlige
ansættelsesaftaler mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager, som jeg som børne-
og socialminister ikke kan kommentere på indholdet af.
Generelt i forhold til rådighedstimer i ordninger efter servicelovens §§ 95 og 96 kan
det oplyses, at kommunen ifølge § 5, stk. 3, i bekendtgørelse om udmåling af tilskud til
borgerstyret personlig assistance efter serviceloven kun i helt særlige tilfælde kan
udmåle tilskud til dækning af rådighedstimer i stedet for tilskud til ”ordinær” løn efter
bekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 2. Ved rådighedstimer forstås efter bekendtgørelsen
timer, hvor hjælperen er til stede, men hvor der kun undtagelsesvis udføres aktiviteter
for borgeren, herunder i forbindelse med delt tjeneste eller ved et mere spredt hjælpe-
behov.
Med venlig hilsen
Mai Mercado