Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2017-19
Dato
04-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 151 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 151:
”Hvad vil være konsekvensen for den kommunale dagpleje, pædagogiske assistenter
samt pædagogmedhjælpere, hvis der bliver vedtaget en lov om, at der ikke må være
uuddannet personale i daginstitutioner, jf. artiklen ’Forskere og politikere: For få ud-
dannede pædagoger i daginstitutionerne’, bragt i Politiken den 21. november 2016?”
Svar:
Dagplejere
Hvis der indføres en lov om, at det pædagogiske personale i
daginstitutioner
skal have
en pædagogisk uddannelse, vil det i udgangspunktet ikke berøre den kommunale
dagpleje. Hvis der derimod indføres et lovkrav om pædagogisk uddannet personale på
dagtilbudsområdet generelt
(dvs. både daginstitutioner og dagplejen), vil det betyde,
at en relativ stor andel af de nuværende dagplejere skal udskiftes eller uddannes.
Cirka 95,3 pct. af det pædagogiske personale i dagplejen, er ansat som dagplejere, og
4,7 procent af det pædagogiske personale i dagplejen er ansat som pædagoger
1
. På
baggrund af opgørelsen af grundlønnen for dagplejere
2
skønnes det, at ca. 9 procent
af personalet ansat som dagplejere har en pædagogisk erhvervsuddannelse – dvs.
enten en pædagogisk assistentuddannelse (PAU) eller en pædagogisk grunduddan-
nelse (PGU). Det betyder, at et lovkrav om, at personalet i dagtilbud alle er pædago-
gisk uddannede vil medføre, at cirka 86,3 pct. af de pædagogisk ansatte i dagplejen
skal uddannes eller udskiftes.
Pædagogiske assistenter
Da den pædagogiske assistent uddannelse (PAU) og den pædagogiske grunduddan-
nelse (PGU) er pædagogiske uddannelser, vil personale med de pågældende uddan-
nelser opfylde et eventuelt lovkrav om, at det pædagogiske personale i daginstitutio-
ner skal have en pædagogisk uddannelse.
Øvrige pædagogmedhjælpere
Øvrige pædagogmedhjælpere har i udgangspunktet ikke en pædagogisk uddannelse.
De vil derfor skulle uddannes eller udskiftes med pædagogisk uddannet personale,
hvis der indføres en lov om, at der ikke må være uuddannet personale i dagtilbud. Der
henvises til svaret på SOU spm. nr. 149 (alm. del), hvor der redegøres for konsekven-
serne af dette.
1
2
Danmarks Statistik (PAS33). Tallene er fra 2014.
Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.