Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del
Offentligt
1708095_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2017-19
Dato
04-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 150 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen (DF).
Spørgsmål nr. 150:
”Kan ministeren give en beregning på, hvad det vil koste, hvis der bliver vedtaget en
lov om, at der ikke må være uuddannet personale i daginstitutioner, jf. artiklen ”For-
skere og politikere: For få uddannede pædagoger i daginstitutionerne”, bragt i Politi-
ken den 21. november 2016?”
Svar:
Hvis der indføres en lov om, at alle pædagogiske medarbejdere i daginstitutioner skal
have en pædagogisk uddannelse, skønnes det, at merudgifterne til løn til det pæda-
gogiske personale vil være ca. 1,7 mia. kr. årligt. Hvis forældrene fortsat skal dække
en uændret andel af de samlede lønudgifter, vil den kommunale andel af merudgiften
til løn udgøre ca.1,4 mia. kr. årligt, og forældrenes merudgifter til betaling for en plads i
dagtilbud vil udgøre 0,3 mia. kr. årligt.
Hvis samme lov indføres for dagplejen skønnes merudgiften til løn i dagplejen at være
ca. 340 mio. kr. i alt fordelt på 270 mio. kr. årligt for kommunerne og ca. 70 mio.kr.
årligt for forældrene.
Der er med beregningerne alene tale om overordnet teknisk beregning, der illustrerer
niveauet for merudgifter til løn. Herudover kommer udgifter til uddannelse af det pæ-
dagogiske personale.
Beregningerne er baseret på data fra Danmarks Statistik, Kommunernes og Regio-
nernes Løndatakontor samt lovmodellen.
Med venlig hilsen
Mai Mercado