Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
3. februar 2017
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget har i brev af 12. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 145 (alm. del), som hermed besvares.
J.nr. 2017-112
Spørgsmål nr. 145:
”Med udgangspunkt i Rockwool Fondens rapport ”Minimumsbudget for forbrugs-
udgifter – hvad er det mindste, man kan leve for?” fra 2016 bedes ministeren
redegøre for, hvor mange sammenlignelige familietyper der får et rådighedsbeløb,
der er mindre end Rockwool Fondens minimumsbudget, som følge af regeringens
kontanthjælpsloft og 225-timers-reglen.
(Jf.:http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2016/11/104896_Minimumsbudge
t-for-forbrugsudgifter_P.pdf)”
Svar:
Som jeg fremhævede i mit svar på Beskæftigelsesudvalgets spørgsmål nr. 150
(alm. del), har Beskæftigelsesministeriet ikke forholdt sig nærmere til Rockwool
Fondens beregninger, eller hvad fonden i øvrigt finder, er et rimeligt budget.
På baggrund af udvalgets efterspørgsel vedlægger jeg en oversigt over de skønnede
rådighedsbeløb for kontanthjælpsmodtagere, efter husleje, el, vand, varme og dag-
institution er betalt sammenlignet med Rockwool Fondens minimumsbudgetter for
de samme familietyper,
jf. tabel 1.
Tilsvarende er rådighedsbeløb for enlige og æg-
tepar, hvor begge er berørt af 225-timers reglen, vist i tabel 2.
Med jobreform I er der indført et nyt rådighedskrav, hvor kontanthjælpsmodtagere,
der kan, skal arbejde mindst 225 timer om året for at bevare retten til fuld kontant-
hjælp. Personer, der har en arbejdsevne, der er så begrænset, at vedkommende ikke
kan opfylde et arbejdskrav på 225 timers arbejde inden for 12 kalendermåneder er
undtaget fra kravet. Rådighedsbeløbene i tabel 2 vedrører derfor kun de personer,
der ikke har levet op til 225-timers reglen, selvom kommunen har vurderet, at de
var i stand til det.